Tom Gillesberg
Formand for Schiller Instituttet i Danmark

Der er et alternativ til den spekulationsøkonomi og »globalisering«, som egentlig er en moderne version af Det britiske Imperiums imperialistiske frimarkedspolitik, der blev brugt til at plyndre verden under mantraet: »Køb billigt – Sælg dyrt«. Alternativet hedder Det amerikanske Nationaløkonomiske system, som det voksede frem i tiden mellem Den amerikanske Uafhængighedskrig og Borgerkrigen, inspireret af nu glemte økonomer som Alexander Hamilton, Henry C. Carey og Friedrich List.
I stedet for at lade private finansinteresser styre økonomien, tager regeringen ansvaret for det almene vel. Det sker gennem at styre han­dels-, investerings- og skattepolitikken, så der skabes mest mulig økonomisk aktivitet til gavn for hele landet og befolkningen.
Kernen i Det amerikanske System er opbygningen af store infrastrukturprojekter, som f.eks. Den transatlantiske Jernbane, der forbandt øst- og vestkysten af USA, og de store flodkontrol- og elektrificeringsprojekter under Franklin D. Roosevelt. De store infrastrukturprojekter, hvor den nyeste teknologi bruges til at udvikle hele landet, er projekter som ofte har en investeringscyklus på 30-50 år. Derfor bygges de kun, hvis der står en nationalstat bag (og altså ikke »de frie markedskræfter« eller EU). Det har vi set med Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
Investeringer i infrastruktur baseret på ny teknologi, sætter ikke bare gang i beskæftigelsen her og nu. De forbedrer lønsomheden og produktiviteten i alle dele af nationaløkonomien, og er også en gevinst for resten af verden. Samtidigt medfører bygningen og driften af projekter baseret på nye forbedrede teknologier, som f.eks. magnetsvævetog, kernekraft og på et senere tidspunkt fusionskraft, en opgradering af vidensniveauet i arbejdsstyrken og landets virksomheder. Det hjælper igen med til at sikre høje rater af videnskabeligt og teknologisk fremskridt, der kan sikre landets og befolkningens fremtidige velfærd.
Nøglepersoner i den danske guldalder som H.C. Ørsted og H.C. Andersen havde sine rødder i den klassiske græske kultur, som den kom til udtryk i dannelsesidealerne hos Friedrich Schiller og Wilhelm von Humboldt. De fandt det derfor for helt naturligt, at vi både skal være passioneret interesseret i moderne videnskab og samtidig omgive os med skønhed og kunst. H.C. Andersen skrev hyldestdigte til jernbanen, mens mange betragtede den som en »farlig« ny teknologi, og H.C. Ørsted ville oprette polytekniske læreanstalter over hele landet for at give danskerne adgang til den nye videnskabelige kundskab, mens han skrev om »ånden i naturen«.
Det er på tide, at vi lægger 68-kulturens teknologiforskrækkelse bag os (se artiklen: Hvem tager lederskab? Boblen brister... En ny mørk tidsalder eller en ny renæssance på www.schillerinstitut.dk). Den bedste kur er at indføre kernekraft i Danmark. De, der efter at have set skrækfilm, sætter lighedstegn mellem kernekraft og atomkrig (og moderne videnskab og ondskab), vil se, at de medieskabte skrækbilleder de har i hovedet forsvinder, når først teknologien anvendes, og man får gavn af den. Ligesom det flertal af danskerne, der var imod at bygge Storebæltsbroen, men blev begejstrede brugere af den, da den først stod der.
Det truende finanssammenbrud sætter tingene på spidsen: Vi kan lade de private finansinteresser styre tingene og få et finansielt og økonomisk sammenbrud og en ny mørk tidsalder, eller vi kan gøre som Franklin D. Roosevelt gjorde i USA i 30’erne, og iværksætte et New Deal-program med bygningen af store infrastrukturprojekter indenfor rammerne af et nyt Bretton Woods.
I Danmark kan vi så vise vejen gennem at få bygget en Femern Bælt-forbindelse til Tyskland (med magnetsvævetogspor), begynde planlægningen og bygningen af den første magnetsvævetoglinje mellem København og Århus, der vil indlede »maglev-alderen«, og sætte kernekraft på dagsordenen. Så skal problemerne med den manglende interesse for naturvidenskab nok forsvinde, og vi vil sende chokbølger rundt i verden og inspirere andre lande til at følge trop.

Arven fra Franklin D. Roosevelt. Kampagneskrift fra LaRouches politiske aktions komité i USA.