Et månedligt nyhedsbrev fra Schiller Instituttet
årgang 15 nr. 11, november 2003
HISTORIEN OM PYRRHUS
I et drabeligt slag ved Asculum i det sydlige Italien lykkedes det for anden gang på bare tolv måneder kong Pyrrhus af Epirus at slå den veludrustede romerske hær. Året var 279 f.Kr. Men tabene på begge sider havde været frygtelige. Og da en af generalerne lykønskede Pyrrhus med sejren, svarede han: »Hvis vi vinder ét eneste slag mere over romerne, er vi færdige«. Således opstod begrebet »pyrrhussejr«.
Rundt om i verden er der mange, der nærer et lønligt håb om, at USA's militære engagement i Irak skal udvikle sig til en smertefuld pyrrhussejr. Det er af mange årsager et tåbeligt ønske. Om ikke andet, så for vor egen skyld. Det viser et nærmere eftersyn af historien om den ulyksalige kong Pyrrhus.
Allerede inden slaget ved Asculum havde Pyrrhus' kloge rådgiver Kineas fra Thessalien udspurgt ham om hans fremtidsvisioner. Hvad skulle han egentlig bruge en sejr over romerne til? Joh, svarede Pyrrhus, så kunne han snildt underlægge sig hele Italien. Og hvad så derefter? Ja, så var Sicilien jo lige til at snuppe. Stopper du så der, spurgte Kineas. Næh, nu var der jo ikke så langt til Karthago og Libyen. Javel, sagde Kineas, og med al den magt skulle det vel være en smal sag at generobre Makedonien og tage kontrollen med hele Det græske Ørige? Netop, jublede Pyrrhus. Hvad gør vi så, når vi har underlagt os det hele, spurgte Kineas. Så hygger vi os i hinandens selskab med god snak og fyldte vinglas, svarede Pyrrhus. Aha, sagde Kineas, men det kan vi jo gøre allerede i dag. Så hvad skal alle de krige til for?
Kong Pyrrhus lyttede ikke til Kineas. Han lærte heller ikke noget af sejren ved Asculum. Og det gik ham slet ikke, som han havde drømt om. Han kunne ikke underlægge sig Sicilien. Han mistede kontrollen over Italien. Han tabte stort, da han forsøgte at indtage Sparta, og han blev knust, da han forsøgte at genvinde Makedonien.
Hvis præsident Bush, vicepræsident Cheney og forsvarsminister Rumsfeld får lov til at gå i Pyrrhus' fodspor gennem Syrien, Iran og Nordkorea vil der ikke være meget tilbage af den vestlige verdens civilisation. Pyrrhus' »wunderwaffen« var elefanter. De skræmte livet af romerne, men ikke af grækerne. Cheney og Rumsfeld har atomvåben.
Den demokratiske præsidentkandidat Lyndon LaRouche har i et udenrigspolitisk oplæg med titlen »Europe and the U.S.A. Today« beskrevet det fælles ansvar, der påhviler alle politiske kredse i Europa og USA, for at sikre, at Bush-regeringens militære eventyr ikke anretter uoprettelige skader på civilisationen. Et USA i politisk og økonomisk frit fald vil trække Europa med sig i dybet. Det er der ingen, der har gavn af. Hjælp hellere LaRouche med at ændre USA's udenrigspolitik. Læs hans oplæg på: www.larouchepub.com, eller bestil det på Agro-Nyt's redaktion.
ULMENDE OPRØR I USA
Den 7. oktober vandt menneskedyret Arnold Schwarzenegger en urovækkende sejr i den bizarre folkeafstemning om afsættelsen af Californiens guvernør Gray Davis. Takket være millioner af dollars i kampagnestøtte fra bl.a. de store energiselskaber, skal delstaten i fremtiden ledes af en guvernør uden politisk erfaring og indsigt, men med store muskler og østrigsk accent. En ægte »stærk mand«. Hovedaktørerne bag dette groteske »Hitler-projekt« var mangemilliardæren Warren Buffet, vicepræsident Dick Cheney og det Republikanske Partis »grå eminence«, fhv. udenrigsminister George P. Schultz, der også kan prale af at have spillet en hovedrolle i sammensætningen af præsident George W. Bush' neokonservative regering (se også Agro-Nyt, okt. `02).
Og næppe var Arnold blevet valgt, før han via sin hjemmeside bekendtgjorde, at den fejlslagne privatisering af Californiens energiforsyning skal genoptages, alle offentlige investeringer i kraftværker stoppes, og den offentlige kontrol med fremtidige elektricitetskontrakter afvikles. Punkt for punkt de selvsamme ønsker som energikoncernen Enrons daværende direktør Kenneth Lay havde fremlagt på et stra-tegimøde helt tilbage i maj 2001 (se også Agro-Nyt, sept. `03). Et møde, som Arnold under valgkampagnen ellers påstod, han »intet kunne huske fra«. Den nye »guvernator« beordrede samtidigt fagforeningerne og delstatsregeringen til at acceptere dramatiske nedskæringer i de offentlige budgetter, hvilket prompte udløste de første strejker.
Valgsejren i Californien fremkaldte »våde drømme« i de neokonservative kredse, der også gerne så en ægte »stærk mand« i Washington. Tænketanken The Hudson Institute og den republikanske senator Orrin Hatch fra nabostaten Utah foreslog i ramme alvor, at den amerikanske grundlov skulle ændres, så Arnold kunne få mulighed for at stille op til det amerikanske præsidentvalg. Det er han i dag afskåret fra, da han ikke er født i USA. Allerede under valgkampen i Californien advarede den demokratiske præsidentkandidat Lyndon LaRouche i kraftige vendinger imod at »importere endnu en statsleder fra Østrig« (Hitler var også født i Østrig -red.).
Valgsejren i Californien kan med tiden vise sig at blive en »pyrrhussejr« for den neokonservative klike i Det hvide Hus. Vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld og justitsminister John Ashcroft har nydt godt af en passiv og aktiv politisk beskyttelse fra »oppositionen«, nærmere bestemt den nationale ledelse i det Demokratiske Parti, med organisationsformand Terry McAuliffe og senator Joseph Lieberman i spidsen. Til stor utilfredshed blandt de demokratiske græsrødder er modstanden imod de neokonservative konstant blevet udvandet til impotent politisk mediesnak (med senatorerne Joseph Biden og Edward Kennedy som de eneste undtagelser -red.). Det var også tilfældet i Californien, hvor det Demokratiske Partis støtte til guvernør Gray Davis varierede fra mindre end halvhjertet til ikke eksisterende. Men nu kan vicepræsident Cheney og hans folk miste deres passive velsignelse fra det Demokratiske Partis lederskab. For der er et oprør på vej. LaRouches ungdomsbevægelse, LYM, viste nemlig, at det kunne være gået helt anderledes i Californien.
Mens medierne i de sidste dage før afstemningen væltede sig i historier om Arnolds ukontrollable trang til at gramse på kvinder, fokuserede de unge fra LYM på det virkelige politiske problem med Arnold: Hans selverklærede beundring for Adolf Hitler og hans rolle som nikkedukke for de politiske kredse omkring vicepræsident Cheney og George P. Schultz. Med stærkt begrænsede økonomiske ressourcer gennemførte 200-300 unge fra LYM en målrettet kampagne i Los Angeles og San Francisco. Og det gav resultat. På halvanden måned blev et flertal i Los Angeles' amt på hele 60% for en afsættelse af guvernør Davis vendt til en modstand på 51%. Og i San Francisco-området blev en kneben modstand imod en afsættelse forstærket til en jordskredssejr for Davis på op til 80% i flere valgdistrikter.
Rygterne om de unge fra LYM's effektive kampagne i Californien har bredt sig som en steppebrand blandt græsrødderne i det Demokratiske Parti overalt i USA, så menneskedyret Schwarzeneggers sejr kan blive den gnist, der langt om længe udløser et åbent oprør imod de neokonservatives allierede i toppen af det Demokratiske Parti.
På et møde i Washington den 22. oktober, umiddelbart efter Lyndon LaRouches internet-transmitterede tale, bad den demokratiske delstatsrepræsentant fra Pennsylvania, Harold James, om hjælp fra LYM til at stoppe justitsminister Ashcrofts helt utilstedelige indblanding i borgmestervalget i Philadelphia. Den 7. oktober, samme dag som folkeafstemningen i Californien, blev der fundet avancerede aflytningsmikrofoner i borgmester John Streets kontor. De var blevet placeret af FBI, og forbundspolitiet reagerede på afsløringen ved at foretage ransagninger hos flere af borgmesterens familiemedlemmer og politiske støtter. Samtidigt blev pressen fodret med »lækkede« historier fra justitsministeriet om, at borgmester Street var genstand for en efterforskning af korruptionsanklager. I de følgende uger aflagde justitsminister Ashcroft hele fem besøg i Philadelphia. Officielt havde justitsministeriets og FBI's aktioner »selvfølgelig« intet at gøre med, at borgmester Streets modstander er den neokonservative republikaner Sam Katz.
På en pressekonference på Philadelphias rådhus den 29. oktober fortalte Harold James, at justitsministeriets kampagne imod borgmester Street var en direkte forlængelse af den åbenlyst racistiske »Operation Frühmenschen«, som ministeriet gennemførte overfor alle sorte folkevalgte politikere op gennem 70'erne (se også Agro-Nyt, jan. `99). Han fortalte også, at han havde skrevet til samtlige »officielle« demokratiske præsidentkandidater og bedt dem om hjælp til at stoppe kampagnen imod borgmester Street. Udover LaRouche var Carol Moseley-Braun den eneste, der overhovedet gad at svare.
På repræsentant Harold James' opfordring rykkede 80 unge fra LYM's Østkystafdeling ind i Philadelphia i slutningen af oktober. På få dage blev mere end 250.000 flyveblade med LaRouches udtalelse »Philadelphias vælgere må sige NEJ til Aschrofts fascisme!« omdelt til kirker, universiteter og fagforeninger. Yderligere 30.000 flyveblade blev delt ud dagen før valget (Philadelphia har 1,5 mil-lioner indbyggere, og ca. 400.000 mødte op ved stemmeurnerne ved forrige valg -red.). Samtidigt var LYM's kam-pagnemøder synlige overalt i byen, og borgmestervalget ændrede fuldstændigt karakter. I 1999 vandt Street en kneben sejr over Katz, og så sent som i slutningen af september viste opinionsundersøgelserne dødt løb mellem de to ved dette års valg. Men det ændrede sig radikalt, efter LYM rykkede ind i byen. Da stemmerne var talt op den 4. november, havde borgmester John Street vundet en jordskredssejr med 58% af stemmerne mod Sam Katz' 42%.
MAGTKAMP I RUSLAND
Den 25. oktober blev Ruslands rigeste mand, oliemagnaten Mikhail Khodorkovskij, arresteret og fængslet, anklaget for omfattende korruption og skattesvindel, og den 30. oktober meddelte præsident Vladimir Putins stabschef, Alexandre Volosin, at han trådte af med øjeblikkelig virkning. Volosin var kendt som aktiv beskytter af den snævre kreds af ekstremt rige oligarker, som Khodorkovskij tilhørte. Dermed var en flerårig magtkamp i den russiske elite gået ind i sin afgørende fase.
Kilder i Moskva understreger overfor Agro-Nyt's samarbejdspartner Executive Intelligence Review, at Khodorkovskijs arrestation og Volosins afgang repræsenterer et »ægte paradigmeskifte« i Ruslands historie efter Sovjetunionens fald. Det er »Putins endelige frigørelse fra kliken omkring Jeltsin og oligarkerne«, siger kilderne.
Stridens kerne er den strategiske kontrol med Ruslands omfattende energi- og råstofressourcer, hvor Khodorkovskij og oligarkerne Boris Berezovskij og Vladimir Guzsinskij før ham, ikke har villet acceptere, at der er overordnede nationale interesser, der skal tages hensyn til. Agro-Nyt's kilder understreger, at der ikke er tale om en simpel renationalisering af olieselskabet Yukos, eller andre af de mange råstofselskaber oligarkerne tilranede sig under den kaotiske privatisering umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud. Ej heller er der tale om at lægge begrænsninger i udenlandske investeringer i den russiske olieindustri. Men som det også er tilfældet med Danmarks oliebeholdning i Nordsøen, kræver Putin en overordnet statslig kontrol med ressourcernes udnyttelse.
Den 4. november lagde Khodorkovskij formelt ledelsen af Yukos i hænderne på en ny bestyrelse med den russiskfødte amerikanske oliemagnat Simon Kukes som formand. Også to andre af bestyrelsens syv medlemmer kommer fra den amerikanske oliehovedstad Houston i Texas. Det er Steven Theede, tidl. direktør i ConocoPhillips, og Bruce Misamore, tidl. direktør i PennzEnergy og Marthon Oil. Khodorkovskij har selv tætte forbindelser til ExxonMobil, ChevronTexaco og Halliburton, hvor den administrerende direktør indtil år 2000 hed Dick Cheney.
Ifølge den britiske avis The Sunday Times den 2. november, forsøgte Mikhail Khodorkovskij umiddelbart efter sin arrestation at overføre sin 13 mia. dollars store aktiepost i Yukos til sin gode ven Jacob Rothschild i London. Samme lord Rothschild var også en af de økonomiske bagmænd bag Arnold Schwarzeneggers kampagne i Californien (se også Agro-Nyt, sept. `03), og pudsigt nok bragte det ansete rus-siske finanstidsskrift Valjutniij Spekuljant i sit novembernummer en omfattende artikel om de amerikanske olie- og energigiganters politiske engagement i Schwarzeneggers kampagne. Store dele af artiklen i Valjutniij Spekuljant var hentet fra Agro-Nyt's samarbejdspartner Executive Intelligence Review. I flere interviews med den vestlige presse har præsident Putin også peget på parallellerne mellem Yukos-affæren og Enron-skandalen i USA.
DET ANDET ISRAEL
Den 29. oktober citerede den israelske avis Ha'aretz en »kilde i den øverste hærledelse« for at sige, at den israelske regering bar et medansvar for sammenbruddet af Abbu Mazens palæstinensiske regering ved at have været alt for tilbageholdende med sin støtte, og kilden advarede imod at begå samme fejltagelse med den nye palæstinensiske ledelse under Ahmed Qureia.
De israelske aviser har tidligere bragt anonym kritik af regeringen fra højtstående militærfolk, men det vakte betydelig opstandelse, da det viste sig, at kilden var selve hærstabschefen, general Moshe Ya'alon. Og general Ya'alon stod fast ved sin kritik af Ariel Sharons regering. »Med vore taktiske beslutninger handler vi i direkte modstrid med vore strategiske interesser«, sagde generalen med henvisning til den yderst hårdhændede behandling af den palæstinensiske befolkning i de besatte områder, »det øger hadet imod Israel og styrker terrororganisationerne«.
Samtidigt er et hold af israelske og palæstinensiske forhandlere, under ledelse af den tidligere israelske justitsminister Yossi Beilin og den tidligere palæstinensiske fredsforhandler Yasser Abd Rabbo, ved at lægge sidste hånd på et omfattende fredsudspil, der skal præsenteres for offentligheden i Genève den 10. december. Selv om alle detaljer endnu ikke er færdigforhandlede, står det klart, at »Genève-initiativet« vil blive det mest omfattende udkast til en varig fred mellem Israel og Palæstina, der til dato er blevet udarbejdet. Alle de »ømme« spørgsmål bliver behandlet. Jerusalem skal være hovedstad for begge nationer, og palæstinenserne bevarer kontrollen over Tempelbjerget og Al Haram Al Sharif, medens Grædemuren forbliver under israelsk kontrol. Internationale sikkerhedsaftaler skal sikre troende fra alle religioner adgang til Jerusalems hellige steder. Den palæstinensiske stat vil besidde 98% af Vestbredden, mens der vil blive tale om kompensation for de resterende 2%. Med undtagelser af humanitære grunde, må palæstinenserne opgive retten til at vende hjem til områder indenfor Israels grænser, mens israelerne til gengæld må acceptere palæstinensernes ret til frit at vende tilbage den nye palæstinensiske stat.
I en kronik i den amerikanske avis The Washington Post den 3. november med overskriften »En ven til det andet Israel«, skrev Ha'aretz chefredaktør Yoel Esteron: »Der findes to Israeler. Det ene ønsker at kontrollere alt land fra Jordanfloden til havet, øge opbygningen af jødiske bosættelser på Vestbredden og i Gaza, samt frarøve palæstinenserne deres legitime rettigheder. Det andet Israel stiller sig tilfreds med en jødisk stat indenfor Den grønne Linie og er indstillet på at leve i fred, side om side med en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza. Sharons regering repræsenterer bosætternes Israel. Men ifølge de sidste ti års opinionsundersøgelser foretrækker et flertal af israelere den anden løsning. De forventer, at USA fastholder sit varme og yderst velkomne venskab, for der er ikke noget alternativ, men også at [USA] handler på en måde, der tjener de mest værdifulde interesser - hvilket ikke nødvendigvis er de samme som den nuværende regerings.«
»Hvad vil det sige? Det betyder en mere kompleks og nuanceret amerikansk politik. At komme Israel energisk til hjælp, når det bliver angrebet? Så sandelig. Forstå og afhjælpe den jødiske stats særlige vanskeligheder. Selvfølgelig. Men samtidig må der udøves ægte pres på Sharon-regeringen for at stoppe opførelsen af bosættelser, lette tilværelsen for palæstinenserne og give dem håb, samt fremlægge en plan, de kan acceptere.«
EN UGE MED POLITISKE AKTIONER I KØBENHAVN
Den 15.-22. oktober samledes 20 unge fra Lyndon LaRouches nye internationale ungdomsbevægelse, »LaRouche Youth Movement«, LYM, til en politisk aktionsuge i København. De kom fra Tyskland, Sverige, Danmark og så langt borte som Venezuela for at deltage i en spændende uge med politiske interventioner, iøjnefaldende happenings og intense intellektuelle foredrag og diskussioner. En lille håndfuld af de unge havde dog tyvstartet allerede den 10. oktober, da Folketinget holdt åbent hus i anledning af Københavns kulturaften. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, finansminister Thor Pedersen, integrationsminister Bertel Haarder og Socialdemokratiets formand Mogens Lykketoft var blandt de knap 20 folketingsmedlemmer, der i aftenens løb blev engageret i »sokratiske dialoger« med de unge fra LYM. Emnerne strakte sig fra Danmarks deltagelse i krigen i Irak over den internationale finanskrise til LaRouches forslag til et nyt Bretton Woods-finanssystem og den italienske finansminister Tremontis nye infrastrukturplan for EU. De unge omdelte Agro-Nyt og et fortryk af LaRouches seneste udenrigspolitiske artikel »Europe and the U.S.A. Today«, og samtlige politikere blev opfordret til at invitere LaRouche til Danmark.
Under selve aktionsugen sørgede kampagnestande med store plakater flere steder på Strøget for, at hundrede af mennesker også fik lejlighed til at diskutere politik på efterårsferiens traditionelle bytur. Og lørdag aften fik Københavns natteliv en helt ny dimension, da en scene og kraftige højtalere omdannede Rådhuspladsen til et politisk stormøde med taler, sang og diskussioner.
Flere forsøg på at få pressen i tale var uden resultat. »Ytringsfrihedens vogtere« reagerede som skræmte snegle, der trak sig ind i deres trygge sneglehuse, når de unge troppede op på avisredaktionerne for at diskutere de problemer, der hærger den virkelige verden. Noget bedre gik det på universiteterne og de højere læreanstalter. Dusinvis af forelæsninger blev kortvarigt afbrudt af opfordringer til at deltage aktivt i politiske diskussioner. I flere tilfælde havde docenterne indvilliget i, at der blev givet en kort politisk briefing, inden selve forelæsningen startede. Det skabte en »trykkogereffekt«, hvor gange og auditorier summede af diskussioner. På Københavns Handelshøjskole gled et foredrag af forhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen naturligt ind i en politisk debat, som de unge fra LYM havde startet allerede fra morgenstunden. Og til de danske LYM-medlemmers store overraskelse var der ikke antydningen af »uld-i-mund«, når Nyrup udtalte sig om væsentlige udenrigspolitiske spørgsmål. Det blev til en konstruktiv dialog om løsninger på den internationale finanskrise, infrastrukturprojekter og krisen i Mellemøsten. Det samme var tilfældet, da Mogens Lykketoft præsenterede sin nye bog på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. Også Lykketoft var villig til at diskutere nødvendigheden af en reorganisering af det internationale finanssystem, om end han ikke var villig til at udtale sin støtte til LaRouches forslag om et nyt Bretton Woods.
Men politiske aktiviteter kræver også intellektuelt arbejde. Derfor var LYM's aktionsuge i København tætpakket med foredrag og diskussionsoplæg. Her er nogle af overskrifterne: »Kompositionsmetoder i klassisk musik med udgangspunkt i et skitsefragment til en dobbeltfuga i Mozarts Requiem, der først blev fundet i 1962«; »Den russiske biokemiker V. I. Vernadskijs beskrivelse af »noosfæren««; »Den historiske Platon og hans dialoger«; »H.C. Andersens eventyr »Den lille pige med svovlstikkerne« i lyset af Friedrich Schillers diskussion om begrebet »empfindungsvermögen«; »Astronomi som grundlag for klassisk geometri«; »Georg Cantors begreber om mægtighed og transfinitte tal«; »Lombard-banksystemet og Bardi- og Peruzzi-bankernes krak i 1344-46«.
Søndag gav Schiller Instituttets stifter og internationale præsident, Helga Zepp-La-Rouche, over telefonen fra Leesburg, Virginia, en gennemgang af den internationale politiske situation og et bevægende foredrag om Friedrich Schiller.
Et væsentlig fokus under hele aktionsugen var at skabe opmærksomhed omkring Lyndon LaRouches tale i Washington den 22. oktober, som blev transmitteret »live« over internettet.
Besøg ungdomsbevægelsens nye danske hjemmeside: www.lym.dk.
