Den store tyske filosof Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) skabte et matematisk begreb, han kaldte analysis situs. Det betyder i forsimplet oversættelse at "analysere situationen". Det vil sige, at man inddrager omstændighederne, under hvilke en fysisk proces eller hændelse foregår, når denne skal analyseres. Falder en jernkugle f.eks. i et tyngdefelt, inddrages tyngdeloven naturligvis. Bevæger kuglen sig både i et tyngdefelt og et magnetfelt, bliver banen helt anderledes. Derfor skal tyngdefelt, magnetfelt, kuglens vægt og materiale indgå i analysen. Det er analysis situs.
Vil man tage bestik af den internationale politiske udvikling i det kommende år, gør man klogt i at anvende Leibniz' analysis situs. Det giver ikke mening at vurdere hvert enkelt begivenhed for sig. Det gør pressen og medierne desværre altid. Det gør Agro-Nyt aldrig.
Skal man tro politikerne, bliver vedtagelsen af en ny EU-traktat den største politiske begivenhed i Europa i 1997. Det kan godt gå helt anderledes. Maastricht II's vigtigste emne skulle være en udvidelse af EU mod Øst. Alle er tilsyneladende enige. Men alle har også ignoreret de åbenlyse interessemodsætninger, der er mellem Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Siden krigen på Balkan har både Frankrig og Storbritannien genoplivet deres gamle geopolitiske holdninger. Er det omstændigheder, under hvilke et udvidet EU med et tættere politisk samarbejde er en realistisk mulighed?
Men den politiske udvikling kan heller ikke vurderes isoleret fra den økonomiske. Siden de syv førende industrilandes topmøde i Canada i 1995, har politikerne benægtet eksistensen af alvorlige problemer i finanssystemet. Men de er ikke forsvundet af den grund. En kunstig lav rente har pumpet milliarder af likvide midler ind i verdens finansmarkeder. Det har skabt historiens største spekulationsboble. Den amerikanske føderalbankdirektør, Alan Greenspan, forsøgte forsigtigt at prikke et lille hul i ballonen kort før jul. Det mislykkedes. Den vokser stadig.
Et globalt finanssammenbrud vil få omfattende politiske og økonomiske konsekvenser. Selv om et sådant ikke figurerer på politikernes mødekalendere, er det klogt for os andre at tage det med i billedet, når vi vurderer spørgsmål som EU's fremtid, fælles mønt og monetær union, Ruslands økonomiske krise, katastrofen i Afrika, udviklingen i Kina etc. Det er analysis situs.
MÆLKESTREJKE I USA
Mælkeproducenter i flere amerikanske delstater planlægger en national strejkedag den 24. januar. Man vil bl.a. hælde mælk ud i gaderne i protest mod de faldende mælkepriser. Samtidig kræver den nationale landbrugsorganisation, National Farmers Union, sammen med flere mælkeproducentforeninger, at de føderale myndigheder griber ind overfor den prismanipulation, der foregår på den nationale ostebørs i Wisconsin og på handelsbørsen i Chicago.
Den umiddelbare anledning til protesterne er, at mælkepriserne er raslet ned, efter at fødevaregiganten Philip Morris (Kraft) i oktober "trykkede" prisen gennem omfattende handel på ostebørsen i Wisconsin. I dag får mælkeproducenterne kun 1,40 kr./liter, hvilket er et fald på 33% siden oktober '95. Den nuværende mælkepris er under halvdelen af produktionsprisen - dvs. den pris som landmanden burde få for at dække sine omkostninger samt få en rimelig løn. Denne produktionsspris, der i USA kaldes for "paritetspris", ville i dag være ca. 3,60 kr./liter.
Formanden for Texas' Mælkeproducentforening, Clint Van Fleet, udsendte i december sidste år et åbent brev til delstatens mælkeproducenter, hvori han sammenlignede landbrugsprotesterne med modstanden i Europa mod Maastricht. Ifølge Fleet drejer striden sig om, hvorvidt handelen med fødevarer skal "globaliseres", som GATT-aftalen kræver, eller om man skal bevare en national landbrugsproduktion.
SLEMME SALAMANDRE
Borgerne i Hvidovre kan ånde lettet op. Ifølge Ritzaus Bureau var de deforme tudser, der i oktober blev fundet i et vandhul i kommunen, ikke ofre for en stor miljøkatastrofe, men for barske Moder Natur.
Under stor bevågenhed af medierne opdagede man i efteråret '96, at mange af de små tudser, der var blevet født i løbet af sommeren, manglede et ben. Straks blev der talt om "genetiske fejl", der "utvivlsomt" skyldtes den voksende forurening. Ja, rygterne ville endog vide, at der også var fundet deforme tudser i nabokommunen Greve. Skrækkeligt, skrækkeligt. Så man hidkaldte hurtigt en ekspertgruppe fra Københavns Universitet, der skulle undersøge affæren. Som hastesag!
Det gjorde de så. Og eksperterne sagde: "Udfra fotos, røntgen- og mikroskopi-undersøgelser slutter vi, at deformiteterne alle skyldes bid, foretaget på forskellige stadier af haletudsernes udvikling". Man mente også at kunne udpege "skurkene": Salamandre og hundestejler, som boede i vandhullet.
Men vi mennesker skal åbenbart være skyldige i ét eller andet. I middagsradioavisen den 3. januar kunne man høre en kvindelig journalist stille følgende spørgsmål om vinterkulden til den vagthavende meteorolog på DMI: "Har det noget med hullet i ozonlaget at gøre? Jeg mener - kan vi være helt sikker på, at den [kulden] ikke er menneskeskabt?" Jamen, altså!
GIDSELDRAMA I PERU STYRES FRA LONDON
Gidseldramaet i den japanske ambassade i Lima, Perus hovedstad, viser endnu en gang, at terrorisme ikke er et lokalt, sociologisk fænomen, men derimod en velkoordineret, international operation. Kredse udenfor Peru forsøger tilsyneladende at genoplive de terrorgrupper, som Perus militær havde besejret, efter at præsident Fujimori i april 1992 erklærede total krig imod terrorismen.
De 23 terrorister, der den 17. december invaderede den japanske ambassadørbolig og tog over 400 prominente gæster som gidsler, kommer angiveligt fra den såkaldte Tupac Amaru-bevægelse, MRTA, som Perus militær havde opløst i 1993-94. Men der er kun to kendte oprindelige MRTA-ledere på fri fod. Derfor bør det ikke undre, at terroristerne i Lima-ambassaden taler med chilenske, mellemamerikanske og colombianske accenter.
MRTA og dens søsterorganisation, Den lysende Sti (Sendero Luminoso), tilhører den såkaldte Revolutionære internationale Bevægelse (RIM). Det er et internationalt netværk af narko-terrorgrupper med knudepunkt i London. Storbritannien har siden 1980'erne fungeret som en base for terroristiske operationer imod Peru. Det har skiftende peruanske regeringer forgæves klaget over til den britiske regering. Samtidig har britiske organisationer og private såkaldte NGO-organisationer længe organiseret en international kampagne imod den peruanske regering og dens sikkerhedsstyrker, der anklages for at krænke menneskerettighederne i deres kamp for at stoppe terrorismen.
RIM, der blev dannet i 1984, har hovedkvarter i Russell House i Nottingham, opkaldt efter afdøde lord Bertrand Russell. Deres tidsskrift, A World to Win, udgives af Russells såkaldte stiftelse for fred, Russell Peace Foundation. Fra London driver RIM sammen med MRTA en international kampagne for at få løsladt den fængslede leder af Den lysende Sti, Abimael Guzman. Kampagnen støttes ihærdigt af den britiske statsejede TV-station, BBC, og den "uafhængige" Channel 4, der har bragt flere "dokumentarudsendelser" til støtte for terrorgrupperne. Den lysende Sti har oprettet et internationalt støttenetværk, Perus Støttegruppe, der koordineres fra London af peruaneren Adolfo Hector Olaechea. Denne støttegruppe bliver bl.a. sponsoret af lord Avebury, formanden for det britiske parlaments menneskerettighedskommission.
Disse kredse i Storbritannien samarbejder med det såkaldte Sao Paulo-Forum, en koalition af internationale terrorbevægelser, der blev oprettet i 1990 og koordineres fra Fidel Castros Cuba. Gidselaffæren i Peru må ses som en del af en genopblusning af den internationale terrorisme.
MAASTRICHT-II VIL LEDE TIL DEPRESSION
I et helsides interview i den tyske avis Welt am Sonntag den 29. december, kritiserede den tidligere tyske bankdirektør Wilhelm Hankel den "stabilitetspagt", som EU's statsledere indgik på topmødet i Dublin den 5. december. Ifølge Hankel vil stabilitetspagten ikke føre til stabilitet, men til det stik modsatte. Den vil medføre en inter-europæisk "globalisering", som oven i den internationale globalisering vil lægge et utåleligt pres på det europæiske arbejdsmarked.
Ydermere, vil stabilitetspagten ramme alle de lande, der ikke kan leve op til Maastricht-II's budget- og gældskriterier, som en økse. "Med de metoder, som Theo Waigel anvender, vil hele Europa ryge direkte ind i en krise, som den i 1930-31. Dermed har han gjort euroen til en depressionsvaluta", mener Wilhelm Hankel.
Hankel angreb især opbygningen af den europæiske centralbank, som efter hans mening kun vil tage monetære hensyn. Den vil ikke være tvunget til at støtte de europæiske regeringer i deres kamp imod arbejdsløsheden og for at bevare det sociale velfærdssystem. Noget som den tyske lovgivning i dag tvinger den ellers "uafhængige" forbundsbank til at gøre.
GREENSPAN RYSTEDE FINANSMARKEDERNE
Under en tale i det private selskab American Enterprise Institute i Washington den 5. december sagde den amerikanske føderalbankchef Alan Greenspan bl.a.: "Hvordan ved vi, hvornår irrationel begejstring har fået værdipapirerne til at stige for meget, og efterfølgende fører til uventet og langvarig nedgang, som det er sket i Japan over det sidste årti? Og hvordan indregner vi dette som en faktor i finanspolitikken? Som centralbanker er vi ikke umiddelbart bekymrede for en finansbobles kollaps, hvis ikke dette truer den virkelige økonomi, dens produktion, arbejdspladser og prisstabilitet. Faktisk, havde det kraftige fald på aktiemarkederne i 1987 kun få negative konsekvenser for økonomien. Men vi bør ikke undervurdere eller blive ligeglade overfor det komplekse sammenspil mellem finansmarkederne og økonomien. Derfor må en vurdering af ændringerne i statusopgørelserne i almindelighed og i priserne på værdipapirerne i særdeleshed være en integreret del af finanspolitikken".
Greenspan gentog IMF-direktør Michael Camdesus' advarsel fra den 1. oktober om, at "en bankkrise lurer lige omkring hjørnet", og han fortsatte: "Det vigtigste er, at alle vore seneste initiativer, især styrkelsen af betalingssystemet og [bank]tilsynet, er afgørende for føderalbankens centrale rolle i bevarelsen af finansiel stabilitet og reduktionen og kontrollen med systemrisici... Sammen med vore centralbankkolleger er vi konstant på udkig efter måder, hvorpå vi kan reducere risikoen for, at et sammenbrud i en enkel institution skal rikochettere verden rundt og lukke det meste af verdens betalingssystem, og dermed underminere verdensøkonomien betydeligt."
ET "LILLE PRIK" I BOBLEN
Alan Greenspans bemærkninger om "irrationel begejstring" og "finansboble" sendte chokbølger gennem verdens finansmarkeder, og på bare 24 timer fordampede små 800 mia. dollars i papirværdier. Den 6. december faldt de europæiske og asiatiske aktiemarkeder med 3-4%. Men hen på eftermiddagen samme dag kom den seneste opgørelse over arbejdsløsheden i USA. Den var steget mere end forventet, og derfor stoppede kursfaldet på det amerikanske aktiemarked. Det var nemlig "godt" set med markedets øjne, for ifølge gældende finanslogik betyder en stigende arbejdsløshed mindre fare for rentestigninger.
Kilder i finansverdenen sagde til Agro-Nyt, at Greenspans udtalelser var et taktisk forsøg på at lukke luft ud af de oppustede aktie- og obligationsmarkeder. Det mislykkedes. Greenspan havde sandsynligvis håbet på et gradvist fald i størrelsesordenen 20-25% i løbet af december måned. Markederne reagerede i stedet med irrational trods, og det amerikanske aktiemarked i Wall Street og flere andre aktiemarkeder, inkl. det danske, nåede at sætte nye historiske rekorder, inden man lukkede for at fejre jul. I sidste ende kan det vise sig at være en meget dyr julegave, som investorerne og spekulanterne her gav sig selv. Allerede mellem jul og nytår opstod der atter uro på aktiemarkederne.
Investorernes fanatiske tiltro til, at renterne vil forblive lave i 1997, er helt uden hold i virkeligheden. Ganske almindelige økonomiske udsving kombineret med alvorlige problemer i den internationale bankverden garanterer rentestigninger indenfor årets første 2-3 måneder. Det er kun et spørgsmål om tid, før markedernes eufori konfronteres med virkeligheden. Det har været under opsejling længe, og som en af Agro-Nyt's kilder udtrykte det: "Vi har øvet os på et krak i snart tre måneder - nu er det ved at være tæt på".
FINANSKRAK OG SYSTEMSAMMENBRUD
Føderalbankchef Alan Greenspans håb om at kunne "lukke lidt luft ud af spekulationsboblen", uden at det internationale finanssystem brød sammen, var baseret på den alvorlige fejlslutning, at det underliggende betalingssystem stadig er "sundt". Det er det ikke.
Ved at fastholde en kunstig lav rente efter obligationskrakket i '94, Mexicokrisen og den japanske bankkrise i '95, har centralbankerne kun købt sig lidt ekstra tid. Reelt set har de gjort problemet langt værre ved at levere billig kapital til historiens største investerings- og spekulationsboble (se også Agro-Nyt, dec. '96).
Den 7. december understregede den amerikanske økonom og politiker Lyndon LaRouche: "Der findes ganske enkelt ikke det trick, arrangement eller smarte snuptag, som kan redde systemet. Der er intet i universet, som kan redde det. Hvornår går det så under? Svaret er: "Snart". Verdens finans- og betalingssystem er døende. Vejrtrækningen er anstrengt, hjertet springer af og til et par slag over, og uden respirator ville det hele for længst have været forbi. Det er kun et spørgsmål om hvornår; og når er snart .... Det er dog ganske ligegyldigt, hvad de forskellige beregninger måtte vise, for vi står med et marked, der er gennemsyret af handlen med derivater* (se forklaring næste side), hvor hovedparten slet ikke figurerer i regnskaberne.... Det betyder, at vi har et potentiale for en eksplosion, eller skal vi kalde det en implosion, hvor det mindste tryk, et baglæns gearet tryk, kunne starte en kædereaktionsimplosion, der udrydder hele det globale finanssystem på mindre end tre dage.
Hvordan kan den nuværende situation så beskrives? Vi har forskellige typer finanschok. Disse chok kunne klassificeres på samme måde som jordskælv:
1) Noget, der svarer til 3 på den åbne Richter-skala ... Det ville være et sammenbrud i et enkelt lands banksystem, som f.eks. Frankrigs; det kan snart ske.
2) Et internationalt sammenbrud på finansmarkederne, både aktie- og obligationsmarkederne. Det kan skabe et chok på verdensniveau, der nogenlunde svarer til reaktionen på sammenbruddet af det amerikanske aktiemarked i 1929.
3) Så er der tilfældet, hvor et par nationers finanssystemer, ikke priserne på aktiemarkederne, men selve finanssystemerne bryder sammen. Det ville skabe en international effekt svarende til ca. 5 på den åbne Richter-skala.
4) Så er der situationen, hvor alverdens banksystemer pludselig rystes. Det giver omkring 7 på Richter-skalaen.
5) Så kommer "det store", hvor derivatboblen skaber en baglæns gearet implosion. I løbet af tre dage ville næsten hver eneste finansinstitution, i stort set alle nationer på kloden, fordampe som dug for solen.
En sådan baglæns gearet implosion betyder: Glem alt om dine kreditkort, glem din bankkonto; pengeoverførelser eksisterer ikke længere. Langt de fleste pengeoverførelser er i dag direkte eller indirekte bestemt af en kæde af transaktioner, der hovedsageligt er elektroniske. Hvis en eller flere institutioner i kæden af elektroniske overførelser er brudt sammen, vil hele kredsløbet med cirkulationen af penge, varer og arbejdspladser slutte! Man vil stå med noget, der ligner det, der sker i Rusland i dag, bare langt værre", sagde LaRouche.
* Derivater er investeringskontrakter, hvor man enten beskytter sig imod, eller spekulerer i, udsving i f.eks. obligations- eller valutakurser. Da udsvingene oftest er små, er rene spekulationsinvesteringer i derivater altid "gearede", dvs. man med lånte penge multiplicerer sit investerede beløb. Ofte helt op til 30, 40 eller 50 gange. Disse kortvarige bankgarantier eller "lån" kommer sjældent til udbetaling og bogføres derfor ikke. Men går det først galt, så går det altså helt galt. Man kan miste op til 50 gange sin egenkapital.
DEN EURASISKE LANDBRO
I løbet af 1996 markerede den kinesiske regering tydeligt, at opbygningen af en "eurasisk landbro", dvs. et jernbane- og infrastrukturnet tværs over det eurasiske kontinent, vil udgøre et vigtigt element i Kinas udenrigspolitik langt ind i det 21. århundrede. Det blev bl.a. understreget på et internationalt symposium i Beijing den 7. maj, med 460 deltagere fra 34 lande. Schiller Instituttets internationale præsident Helga Zepp-LaRouche deltog også.
Da Kinas præsident Jiang Zemin, som den første kinesiske præsident nogensinde, besøgte Indien i slutningen af november, blev den eurasiske landbro en central del af diskussionerne mellem de to landes regeringer. Den 5. december blev Schiller Instituttets repræsentant i Indien, Ramtanu Maitra, inviteret til at holde et foredrag om de politiske aspekter af den eurasiske landbro på Jawaharlal Nehru Universitet i New Delhi.
Også i Rusland har man fået øjnene op for den nye kinesiske politik. I en omfattende artikel i Rossijskaja Gazeta den 23. november gennemgik den russiske fjernøstekspert Vsevolod Ovtjennokov de mange fordele, som Rusland kunne opnå ved et samarbejde med Kina i opbygningen af et sådant infrastrukturnet.
Agro-Nyt's samarbejdspartner Executive Intelligence Review i Wiesbaden, Tyskland, udgav i november en detaljeret rapport om de tekniske, industrimæssige og politiske elementer i opbygningen af en transkontinental, eurasisk landbro. Rapporten, "Den eurasiske landbro - Den nye Silkevej som drivkraft i verdensomspændende økonomisk udvikling - alternativet til globalisering og efterindustriel arbejdsløshed", er på tysk, 230 sider og koster 1.250 kr. inkl. moms. En engelsksproget udgave er på trapperne, og Schiller Instituttet vil udgive en forkortet version på dansk i løbet af februar.
LAROUCHE I SUDAN
Den 17.-23. december besøgte Lyndon og Helga LaRouche Sudan. Lyndon LaRouche holdt to offentlige foredrag på universitetet i Khartoum. Han mødtes desuden med Sudans præsident Omar Al Bashir, udenrigsminister Ali Osman Taha samt formanden for den nationale kongres, dr. Ghazi Salahuddin Attabani. LaRouche havde også en række private møder med forskellige politiske grupper, herunder militære- og politiske ledere fra det sydlige Sudan, der tidligere har været i krig med regeringen i Khartoum, men som nu er medunderskrivere af en omfattende fredsaftale. Under sit besøg gav LaRouche interviews til den sudanesiske presse og det nationale TV.