Den tyske avis die Welt skriver om 

Schiller Instituttets forslag og

den danske magnettogsdebat

København 22. juni 2007— Den store tyske avis die Welt bragte i dag som sin hovednyhed i den internationale sektion en artikel "København-Hamburg på 40 minutter" om Schiller Instituttets forslag om at sammen med Femern Bælt-broen bygge en magnettoglinje mellem de to byer.

Artiklen begynder: "Mens Tyskland tøver med at give statsgarantier på flere milliarder euro til at sikre Femern-broen, og borgerne på Femern demonstrerer imod den, er man i Danmark allerede et skridt videre. Schiller Instituttet, en blanding af en almen interessegruppe for en stærk stat og borgerinitiativer for at støtte store infrastrukturprojekter, mener, at Hamburg og København ikke engang er en time fra hinanden. Med en magnetsvævebane som Transrapid og broen er det muligt at komme fra den ene nordeuropæiske storby til den anden på blot 40 minutter, hedder det.

Artiklen fortæller derefter om den anden brodiskussion i Danmark, om at bygge en Kattegat-forbindelse, der vil forkorte vejen mellem København og Århus (også et forslag, der oprindeligt kommer fra Schiller Instituttet), og rapporterer om Siemens og Rambølls nylige udtalelser om evt. at bygge en manettogslinje der.

Artiklen i die Welt kommer efter Schiller Instituttets nylige demonstration foran den tyske ambassade til støtte for Femern Bælt-broen og udgivelsen af tre kampagneaviser, hver i et oplag på 50.000 eksemplarer, der har propageret for både magnettog, Kattegat-forbindelse og en Femern Bælt-bro.

Læs her artikelen i die Welt i sin helhed. 

Se flere nyheder på Seneste nyt fra Schiller Instituttet og  www.larouchepac.com.