Af Redaktionen

TERROREN mod USA synes at føre et forsinket sandhedsbevis for de opsigtsvækkende teser, som professor Samuel P. Huntington for et par år siden fremsatte i sin bog om "Opgøret mellem civilisationerne". Efter Den Kolde Krigs ophør er konfrontationen mellem forskellige politiske systemer og ideologier afløst af en kamp mellem kulturer og religioner. I stigende grad antager dette opgør karakter af en konfrontation mellem Islam i sin fundamentalistiske, radikale version og Vesten. Stadig mere tyder på, at bagmændene til attentaterne i USA skal søges blandt islamiske fundamentalister i Mellemøsten. Herhjemme så vel som overalt i den arabiske verden er den uhyrlige terror blevet mødt med åbenlys jubel og hæslige glædesscener.
Disse excesser bærer vidnesbyrd om så fundamentale forskelle i livsopfattelsen politisk, økonomisk, religiøst mellem Vestens frihedsidealer med vægt på individets ukrænkelige rettigheder og en middelalderligt formørket verdensanskuelse, at ingen er tjent med, at disse forskelle til stadighed nedtones, ja helst bortforklares i integrationens hellige navn. De, der hylder de kynikere, som iscenesatte rædslerne i New York, har ingen krav på at blive forsøgt forstået. De angriber demokratiet og den frie verden. De skal bekæmpes. Det er på tide, at Vesten vågner op og erkender de trusselsbilleder, som vi står overfor. Allerede professor Huntington pegede på, at tiden er på islams side, fordi fødselstallet i den islamiske verden stiger så meget hurtigere end i Vesten. Vi har ikke særlig god tid. Lige så vigtigt som det er at slå fast, at ikke hele den islamiske verden er fundamentalistisk, og at ikke hele den islamiske verden støtter terroren i USA, lige så vigtigt er det, at Vesten viser sig realistisk. Vi skal tro på os selv og vore værdier. Og vi skal navnlig ikke vige tilbage for at sige ærligt, at vi ikke agter at give køb.