Video:
1. del (indlæg):
| Audio:
Taler: formand Tom Gillesberg indlæg: mp3 diskussion: mp3
1) Jacques Cheminade, leder af LaRouche-kampagnen i Frankrig, vækker medie-postyr i Frankrig da han fremlagde de 500 støtteerklæringer fra borgmestre eller parlamentsmedlemmer, der kræves for at stille op til det franske præsidentvalg den 22. april, mens mange kendte franske politikere forgæves forsøger at kunne stille op, Cheminade, der senest stillede op i 1995, vil bringe Glass/Steagall, teknologisk fremskridt og national økonomisk genopbygning ind i præsidentvalgkampen. 2) Den danske regerings intention om at tiltræde EU-pagten er højforræderi og i direkte modstrid med to danske folkeafstemninger om euroen. Både regeringen og oppositionen i form af Venstre og Konservative handler i modstrid de danske interesser og ødelægger Danmarks evne til at spille en positiv rolle i verden. EU-pagten vil ikke løse euro- og finanskrisen men blot lave drakoniske nedskæringer der vil skabe socialt kaos og sætte scenen for en fascisme der er farligere end den vi så i 30’erne. Samtidig forbereder EU-landene en ny række hjælpepakker til finansverdenen der kan udløse hyperinflation. Om kort tid kan ikke blot Grækenland men også Portugal og andre eurolande gå statsbankerot. 3) Storbritannien og USA under Obama forsøger ikke blot at skabe regimeskifte i Syrien og Iran men også i Rusland og Kina. Ændrer man ikke kurs er scenen sat for en 3. verdenskrig der kan lægge verden i ruiner med atomvåben. 4) Både Obama, Romney, Gingrich og Paul vil være en total katastrofe som USA’s præsident, men der er ikke tegn på at det Demokratiske og det Republikanske Parti vil tillade andre kandidater. 5) ”The Basement”, LaRouches videnskabsteam, fortsætter med revolutionerende gennembrud i forståelsen af hvordan universet og liv fungerer. Der er ikke plads til nulvækst i universet, kun anti-entropisk udvikling er tilladt. Menneskeheden kan gennem kulturelle og videnskabelige gennembrud forny sine artsegenskaber og derfor undgå at uddø som dinosaurerne, når universet kræver en opgradering af livet på Jorden til et højere teknologisk niveau, som det er sket med jævne mellemrum i Jordens historie. Livets udvikling og brugen af teknologi med stigende energigennemstrømningstæthed er også nøglen til en fremgangsrig menneskelig økonomi, hvor alle mennesker kan udvikles og få lov til at bidrage til menneskehedens og universets fremtid. Diskussion. |

