|
Schiller
Instituttets foretræde for Den 9. oktober havde Schiller
Instituttet foretræde for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Formand Tom
Gillesbergholdt talen nedenfor. Derefter blev der af udvalgets medlemmer spurgt
om, hvordan brugen af kernekraft ville passe ind i Danmarks energi-infrastruktur,
hvor stort eksportpotentiale der vil være i teknologien og hvor de fremtidige
kernekraftværker skal placeres. Gillesberg svarede, at en kommission bør
undersøge spørgsmålene |
|
Tale af Tom Gillesberg til Schiller Instituttets foretræde for Folketingets Energipolitiske Udvalg den 9. oktober 2008.
Kernekraft kan gøre Vi står midt i et sammenbrud af det globale finanssystem, der allerede er begyndt drastisk at påvirke verdens fysiske økonomi. Skal vi undgå en ny mørk tidsalder, med en massiv reduktion af jordens befolkning til følge, må globalisering, udplyndring og spekulation erstattes af Lyndon LaRouches forslag til et nyt Bretton Woods-finanssystem, der kan skabe økonomisk udvikling for alle. Danmark må derfor træde ud af rollen som forbrugersamfund og i stedet som producent bidrage med videnskab, teknologi og maskiner. Vi skal være med til at opbygge verden og det kræver masser af energi. Det indebærer også, at vi må gøre op med 68-kulturens anti-videnskabelige teknologiforskrækkelse og indføre a-kraft i Danmark. Vi må have en plan for bygningen af en række danske kernekraftværker, så vi kan sikre en pålidelig energiforsyning, der hverken baseres på importerede fossile brændstoffer eller de havvindmølleparker, som giver en både dyr og usikker dækning af det danske energiforbrug. Med indførelsen af a-kraft kan vi samtidigt skabe en videnskabsrevolution i Danmark og, hvis vi selv deltager i produktionen af kernekraftværkerne, opbygge en eksportindustri, der kan være med til at gøre billig og pålidelig energi tilgængelig for hele jordens befolkning.
Erstat fossile brændstoffer med brintøkonomi Regeringen har ret i, at det er tåbeligt at basere vores økonomi på fossile brændstoffer, der både forurener og skal transporteres over lange afstande. Det naturlige alternativ er at overgå til en brintøkonomi, hvor vores biler, busser og lastbiler kører på brint. Med målrettet forskning og investeringer kan det være virkelighed om et årti, men så behøver vi en energikilde, der leverer den fornødne billige energi til lokal produktion af brint. Den opgave løser den nye generation a-kraftværker, som f.eks. den tyskudviklede PBMR-kernekraftreaktor, der nu bygges i Sydafrika, på fremragende vis. Men, vil nogle måske indvende, vi blev jo i 70’erne og 80’erne enige om, ikke at have kernekraft i Danmark. Ja, men det var ikke en beslutning baseret på videnskab eller fornuft, men resultatet af skræmmekampagner og en teknologifjendsk 68-kultur, der mente at videnskab og udvikling var uønskeligt, og burde erstattes af stilstand og nulvækst. 68-kulturen ønskede, at store visionære projekter skulle erstattes af en ”småt er godt”-ideologi, og at den simple teknologi var at foretrække for den mere udviklede. Hvis vi skal have en spændende fremtid, forholder det sig lige modsat, og det er derfor på tide at gøre op med denne udviklingsfjendtlige arv fra 68’erne.
A-kraft er løsningen Alle bekymringer om a-kraftens problemer har vist sig at være grundløse. Vesteuropæiske kraftværker har i årtier leveret billig og pålidelig strøm, og en ny generation af a-kraftværker kan nu bygges, som ikke behøver tidligere tiders ekstreme sikkerhedstiltag, da de ikke har en reaktorkerne, der kan nedsmelte. I PBMR-reaktoren er det radioaktive brændsel placeret i kugler på størrelse med en tennisbold, der producerer varme, når temperaturen ikke er for høj. Stiger temperaturen, ophører kernereaktionerne. I takt med den fortsatte udvikling har atomaffaldet også i stigende grad vist sig som et værdifuldt råstof, i stedet for at være ubehageligt højradioaktivt affald, der skal gemmes væk i titusinder af år. Og hvis vi er med i en effektiv serieproduktion af a-kraftværker, kan vi reducere produktions- og byggetiden, og være med til at sikre verden langt billigere elektricitet i meget større mængder – uden øget forurening. Det er nødvendigt, hvis hele jordens befolkning skal have den udvikling, der kan give dem en anstændig levestandard og et menneskeværdigt liv! Problemet med vindmøllestrøm er ikke blot, at det er langt dyrere at producere end a-kraftstrøm. Samfundet er nødt til at kunne producere al sin strøm uden vindmøllerne, da der ind imellem er vejr, hvor de ikke snurrer. Produceres der vindmøllestrøm, er den ikke blot dyrt købt for forbrugerne, men betyder også, at kraftværkerne bruger en mindre del af deres kapacitet, og får en højere elpris (de faste udgifter er jo stadig de samme, selv om der produceres mindre strøm). Politikerne er måske ligeglade, fordi den øgede udgift betales af virksomhederne og forbrugerne, men for økonomien som helhed er det en rigtig dårlig forretning. Der findes nogle som mener, at det er godt med dyr strøm, fordi vi så bruger mindre af den, men det er resultatet af en ureflekteret nulvæksttankegang. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem et samfunds levestandard og dets strømforbrug. Forsøger vi at undgå et øget elforbrug gennem at investere i energibesparende foranstaltninger, koster det ressourcer, der i stedet kunne være brugt på andre ting som f.eks. bedre leveforhold, skoler, hospitaler, infrastruktur etc. Men indførelsen af a-kraft er ikke blot et spørgsmål om at dække vores energibehov. Der er en kvalitativ forskel på energien fra en vindmølle og den energi, der bliver produceret i et kernekraftværk. Energien i et a-kraftværk har en langt højere energigennemstrømningstæthed end f.eks. solceller eller vindmøller, og giver os derfor langt større muligheder. Det er ikke et stort energiforbrug, der gør en laser effektiv, men derimod at den tilførte energi afsættes meget præcist på et lille areal - med en høj energitæthed til følge (ligesom en skarp kniv behøver mindre kraft for at skære end en sløv).
Danmarks som videnskabssamfund Der tales om nødvendigheden af, at Danmark skal være et vidensamfund, men hvad menes der med det? At alle har lært at læse og skrive, og så kan surfe på internettet og finde de rigtige svar? Vores velstand kommer ikke fra information, men fra vores evne til at lave nye videnskabelige opdagelser, og omsætte dem i teknologier, der øger vores magt over naturen. Det gør, som Leibniz udtrykte det, at en mand er i stand til at udføre hundrede mands arbejde, og gennem arbejdskraftens højere produktivitet kan vi så have et samfund med en højere levestandard. Indførelsen af a-kraft i Danmark vil betyde, at vi skal beherske nye teknologiske områder, og derigennem vil kundskabsniveauet i hele befolkningen stige. Det drejer sig bl.a. om at kunne kontrollere kernefysiske processer bedre, så vi får flere og bedre muligheder for atomkraft. Både fission, som bruges i nutidens a-kraftværker, men også så hurtigt som muligt fusion, hvor vi vil være i stand til at få ubegrænsede mængder af energi, gennem at fusionere helium-3 fra månestøv, eller sågar brintatomer vi kan hente fra almindeligt vand. Men en øget forståelse af kernefysiske processer betyder også en overgang til et langt mere videnskabeligt samfund: En isotop-økonomi. Det er nemlig ikke kun på energiområdet at forståelsen af de forskellige isotoper har stor betydning. En sådan indsigt vil revolutionere vores evne til at påvirke biologiske processer indenfor bl.a. lægevidenskab og medicin. Det vil også få betydning i udviklingen af de nye menneskeskabte materialer, som i stigende grad vil supplere de naturligt forekommende molekyler. Og frem for alt betyder det en tid, hvor vi hele tiden gør nye store videnskabelige opdagelser og må skrive lærebøgerne om. Vi kan få et samfund, hvor vi ikke blot er reduceret til grådige forbrugere, der forsøger at tilrane sig så meget som muligt af de stadigt mere sparsomme ressourcer, men i stedet er delagtige i en videnskabsproces, der hele tiden skaber ny viden og ressourcer - både til gavn for os selv og resten af verden. Den vestlige verden har i de seneste fire årtier i stadig stigende grad lidt under de udviklingsfjendske dogmer fra 1968, med faldende udvikling og vækst som konsekvens. En del af den manglende økonomiske udvikling er blevet erstattet med en økonomisk udplyndring af de fattigere dele af verden i globaliseringens hellige navn. Med det sammenbrud af det internationale finanssystem vi befinder os midt i, må vi erkende, at den navlebeskuende 68-ideologi har spillet fallit. Skal vi sikre en fremtid for de kommende generationer, og gøre skaden overfor de mange mennesker der lever i fattige og underudviklede områder god igen, er indførelsen af kernekraft i Danmark og andre dele af verden en afgørende begyndelse. F.eks i forbindelse med Lyndon LaRouches projekt for bygningen af Den eurasiske Landbro, der med udviklingskorridorer vil forbinde Europa med størstedelen af jordens befolkning, som bor i Asien.
Vi behøver a-kraftplan for Danmark Folketinget og regeringen bør nedsætte en kommission til hurtigst muligt at udarbejde en ny energiplan for Danmark, der gør det muligt for os at dække vores fremtidige energiforbrug med kernekraft og samtidig have en ekstra kapacitet til at producere den nødvendige brint der behøves, i takt med at biler, busser og lastbilers forbrændingsmotorer udskiftes til brintforbrugende brændselsceller. Vi skal tage del i internationalt forskningssamarbejde indenfor kernekraft og atomfysik, og samtidigt genetablere et kernefysisk uddannelsessted, som vi tidligere havde det i Risø. Forskningen skal målbevidst fremme naturvidenskab og praktisk videnskab her i Danmark i H.C. Ørsteds ånd. Vi skal også forsøge at være en del af et internationalt samarbejde, der producerer kernekraftværker, f.eks. som foreslået af Schiller Instituttets forløber EAP i programmet ”Nuplexbyen: Fra Atommash til Ørestad” i 1978, om et dansk-svensk eksportsamarbejde for bygning af flydende kernekraftværker i Øresundsregionen. Så kan vi være del af en livgivende teknologieksport, der vil betyde forskellen mellem et liv i fattigdom eller velstand, for milliarder af mennesker. Tak for ordet. Bilag: 1.
Nuclear Energy Renaissance
Spreads Around the World 2. The Isotope Economy by Dr. Jonathan Tennenbaum 3. Pebbles making waves (about PMBR) by Lee S. Langston 4.
Nuclear Energy for
Transportation: Electricity, Hydrogen, and Liquid Fuels |
Overheads til talen (klik for at forstørre)
|
til bunds og fremlægge en samlet kernekraftplan for
Danmark og at eksportpotentialet i kernekraft er langt større end i vindkraft,
fordi økonomien ikke er afhængig af ideologisk-baserede tilskud. Da der
samtidigt skal opbygges en hel ny produktion af kernekraftværker, gælder det om
at være med nu, når det skal startes. Da kernekraftsteknologien kræver et langt
højere kundskabsniveau, vil det have langt flere følgeindustrier, end det er
tilfældet med energisektoren i Danmark i dag. Tom Gillesberg afsluttede med en
appel om, ikke at lade fremtidige generationer lide under, at nogle 68'ere
besluttede sig for, at Danmark ikke skal have kernekraft. Tiden er kommet til at
tænke om i spørgsmålet. (Schiller Instituttets delegation minus fotograf, t.h.)
