Stem på Schiller Instituttets Venner til november

Af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark. Se også www.sive.dk

Nu har vi valg igen. Denne gang er det kommunal- og regionalvalg, og de fleste vælgere skutter sig og er irriterede over, at de nu igen skal til at vælge mellem mange varianter af den samme leverpostej. De mener, at det alligevel ikke gør nogen forskel, hvem de stemmer på. Det er alligevel de samme meningsdannere, eksperter og rådgivere, der tilsyneladende bestemmer politikken.
Men det er faktisk muligt at bruge valget og din stemme til at sætte nye nødvendige ideer på dagsordenen. Valget er din chance for at give politikerne et vink med en vognstang om, at tiden nu er kommet til at droppe valgflæsket, enkeltsager og tomme valgtaler, og i stedet diskutere den faretruende økonomiske krise vi står midt i, og som snart bliver langt værre. Vi må overveje, hvad der er galt i vores måde at tænke på, og hvordan vi skal tænke om, hvis vi skal have en anstændig fremtid. Vi må have en politik, der lader de oppustede finansbobler briste, men redder realøkonomien og menneskerne i den.

Vi havde ret
Det er grunden til, at jeg, sammen med en række andre medlemmer af Schiller Instituttet, stillede op på valglisten Schiller Instituttets Venner til kommunalvalget i 2005 med valgsloganet: »Når boblen brister … Et nyt Bretton Woods-finanssystem« og som kandidater uden for partierne ved folketingsvalget i 2007 under overskriften: »Efter finanskrakket – Magnettog over Kattegat«. Siden har mange betragtet vores valgkampe og advarsler om den forestående krise som profetiske, men de var ikke resultatet af at kigge i krystalkugler eller forsøg på at læse fremtiden i kaffegrums eller statistik.
Vores enestående indsigt og forståelse af den økonomiske udvikling er baseret på vores samarbejde med Lyndon LaRouche og hans idé om fysisk økonomi, hvor man skelner mellem fysisk-økonomisk opbygning og finansiel aktivitet. Og hvor dét, der betragtes som egentligt og reelt, ikke er vores umiddelbare drifter og sanseindtryk, som let manipulerer med os, men den dybere indsigt og forståelse vi får, gennem at bruge vores erkendelsesevne til at se de egentlige årsager og sammenhænge bag vore sanseindtryk eller statistiske målinger.
Finanssystemet er dødt
Derfor er det vigtigt, at du ved dette valg sender et signal til politikerne og institutionerne om, at de nu må til at tænke om, og det hurtigt. Lyndon LaRouche har allerede forudsagt (se side 6), at illusionen om at de gigantiske hjælpepakker til finansverdenen rundt omkring har afværget den globale krise, og at tingene snart vil vende tilbage til det gamle, vil få et kraftigt skud for boven senest til oktober. Så må man erkende, at den nuværende krise ikke er en af de sædvanlige op- og nedture på verdens finansmarkeder, men er en så alvorlig systemkrise i det nuværende dollarbaserede internationale monetære system, at det umuligt kan overleve i sin nuværende form.
Forsøger man fortsat at redde alle de oppustede finansværdier, som man har gjort det indtil nu, vil vi ikke blot miste det finansielle system, men, gennem en eksplosiv cocktail af monetær hyperinflation og fysisk-økonomisk sammenbrud, miste hele den fysiske økonomi og befolkningens fremtidige ve og vel. Derfor har LaRouche foreslået at sætte hele det finansielle system under konkursbehandling, inkl. verdens bankerotte banker og centralbanker, og etablere et nyt internationalt finans- og betalingssystem, der, i stedet for som det nuværende at være styret af private finansinteresser, baseres på nationale kredit- og valutasystemer. Systemer baseret på de principper Alexander Hamilton brugte til at etablere USA’s første nationalbank i 1791.
Den danske regerings nuværende politik, hvor man ureflekteret blot pumper penge ind i finansverdenen og gennem skattelettelser og lignende forsøger at sætte gang i det private forbrug, er som at tisse i bukserne i frostvejr, og hjælper ikke den fysiske økonomi på lang sigt. Man skaber blot gigantiske budgetunderskud og en kraftigt øget statslig gældsætning, der i næste ombæring vil blive brugt til at kræve drakoniske nedskæringer i de offentlige udgifter. Så vil kravet fra de selvsamme inkompetente økonomer, der ikke forudså den nuværende dybe krise, lyde, at statslige investeringer og velfærdsgoder som sundhedsvæsen, uddannelse og det sociale sikkerhedsnet for alvor skal under kniven.

Til venstre Schiller Instituttets Venners valgplakat fra kommunalvalget i København i 2005. Til højre valgplakat fra folketingsvalget i 2007. En Kattegatbro er et af de store infrastrukturprojekter, der skal iværksættes hurtigt, hvis den danske økonomi skal reddes.

En Pecora-kommission
I stedet for at lytte til den finansverden, der har taget så grueligt fejl, bør det danske folketing nedsætte en Pecora-kommission, i lighed med den finansielle undersøgelseskommission som Den amerikanske Kongres nedsatte i 1932. En sådan offentlig undersøgelse, hvor finansverdenens aktører tvinges til at vidne under strafansvar, og give offentligheden et indblik i hvordan det kunne gå så galt, kan udover at straffe svindel og yde retfærdighed til de almindelige mennesker, der er blevet snydt af deres bank, danne basis for en dansk pendant til den Glass-Steagall-lovgivning, som Roosevelt indførte i USA i 1933. Den forbød normale banker og sparekasser at involvere sig selv og deres kunder i ugennemskuelige spekulative aktiviteter. Som en del af denne proces underkastes samtlige finansielle institutioner en kritisk granskning, og dem, der ved en nærmere gennemgang af deres bogførte værdier findes insolvente, sættes under konkursbehandling for derefter at genopstå som lokale selvstændige pengeinstitutter uden den spekulative ballast.

Store projekter
Samtidig skal vi aktivere den produktive del af økonomien ved iværksættelsen af store infrastrukturprojekter, der ikke blot kan opsuge den ledige arbejdskraft i bygge- og entreprenørsektoren, men også den både faglærte og ufaglærte arbejdskraft, der er blevet fritstillet i den danske eksportsektor, og det stigende antal ledige i servicesektoren. Mens vi forbereder de største af de projekter Schiller Instituttet har foreslået, Femern Bælt-broen, den nye Kattegatbro, Helsingør/Helsingborg-tunnelen og det kommende danske magnettognet med hastigheder på over 500 km/t, så sætter vi fuld fart på alle de udskudte byggeprojekter i statsligt, regionalt og kommunalt regi. Alt lige fra motorveje og andre veje til hospitaler og uddannelsesinstitutioner.

Kredit fra Nationalbanken
For at skabe den nødvendige kredit til alle disse projekter, omdanner vi Den danske Nationalbank fra dens nuværende funktion som centralbank til en rigtig nationalbank. Det indebærer, at Nationalbanken efter tilladelse fra Folketinget kan trykke op til 500 milliarder kr., der lånes ud med en rente på 1-2% til disse store offentligt kontrollerede projekter og private investeringer, der øger værdien og produktiviteten i den danske økonomi som helhed.
Nationalbanken kan også direkte, eller med andre banker som mellemmænd, yde kredit til at undgå, at dansk landbrug og industri går neden om og hjem. De store offentlige anlægsprojekter vil i sig selv give økonomien et kraftigt skub fremad, men de bør suppleres med øremærkede kreditter til de produktive erhverv, frem for alt til investering i forskning og udvikling og til opbygningen af nye færdigheder, der vil blive behov for i genopbygningen af verdensøkonomien. I stedet for at producere vindmøller bør vi bygge magnettog og kernekraftværker, og være med i udviklingen af de nye teknologier de mange rumprogrammer rundt om på kloden vil behøve. Målet er, at mindst ti procent af vores budget bør gå til forskning og udvikling inden for alt fra medicin, atomfysik og nye materialer til teknologi, der muliggør fuldt fungerende brintdrevne biler, så vi langt om længe kan udfase oliebaserede produkter som brændstof.

Slut med 68-kulturen
Men, er der måske nogen der vil indvende, det er da umuligt at lave så store forandringer; verden vil ikke tillade det! Måske ville den gamle verden af i går ikke, men i USA er en sovende gigant blevet vækket, den amerikanske ånd er slupper ud af flasken, og befolkningen er i oprør. Skal de og vi overleve, må det være slut med de misantropiske ideer fra 1968-kulturen, såsom »vi må omlægge til vedvarende energi og CO2-kvoter – ellers går jorden under«, »sundhedsvæsenet har ikke længere råd til at redde alle liv«, »finansspekulation er lige så godt som produktion – penge er penge«, »vi behøver ikke videnskab – nulvækst er bedre end fremskridt«, og alle de andre skøre ideer vi er blevet hjernevasket med så længe, at mange tror fastere på dem end amen i kirken.
For at overleve den nuværende krise er vi nødt til at tænke helt om. Vi må anvende det mest magtfulde, der findes: Den menneskelige kreativitet og fornuft. Så kan H.C. Ørsteds fædreland snart se hans opdagelse af elektro-magnetismen blive brugt til at sende magnettoge rundt i Danmark og resten af verden med 500 km/t. Så kan vi igen begynde at sende mennesker ud i rummet, og denne gang også begynde at opbygge permanente baser på månen og andre steder derude. Og så vil vi skabe al den nye teknologi og produktion, der behøves for at hele jordens befolkning kan få en menneskelig tilværelse. Det er det, du skal bruge din stemme til gennem at stemme på Schiller Instituttets Venner.