Hvordan LaRouche Youth Movement
sikrede demokraternes valgsejr i USA
Nu skal vi afsætte Cheney og Bush!

Af Simon Jensen &
Feride Istogu Gillesberg

LYM mobiliserer den amerikanske ungdom og konfronterer Flemming Rose og andrefortalere for »Civilisationernes sammenstød«

LaRouche Youth Movement (LYM) var en afgørende faktor i den overbevisende sejr til demokraterne ved midtvejsvalget den 7. november. Med deres aktiviteter var de med til at sikre, at to millioner ekstra vælgere i alderen 18-29 år gik til stemmeurnerne og blev udslagsgivende i kampen om kongressen.
En analyse lavet af det tværpolitiske Young Voter Strategy Poll, med fokus på valgsteder nær universiteterne i Ohio, Connecticut, Michigan og Colorado, viste at den samlede stigning på 157% af unge vælgere, var skabt ved direkte personlig opfordring, ikke gennem nye taktikker som kampagner over internettet.
Netop ved de amerikanske universiteter havde LYM mobiliseret imod Bush´ neokonservative krigsregering og organiseret de studerende til at lade sig registrere til valget. Gennem uddelingen af 750.000 eksemplarer af hæftet »Is Joseph Goebbels On Your Campus?« (»Er Joseph Goebbels på dit Universitetsområde?«) blev den Gestapo-lignende kontrol med de politiske aktiviteter på universiteterne bragt frem i lyset. Hæftet er en detaljeret gennemgang af det omfattende netværk af neokonservative organisationer, der med vicepræsident Cheneys kone, Lynne, og finansmanden John Train som hovedaktører, har udnyttet terrorangrebene den 11. september til at etablere et apolitisk miljø på de højere læreanstalter. En metode har været at sortliste eller fyre professorer, der har ytret misbilligelse over Bush/Cheney-regeringens håndtering af f.eks. Irak og Guantanamo. En anden metode har været, gennem kontrol med tidsskrifter og hjemmesider på universiteterne, at få de studerende passiviseret fra politisk aktivitet.
Kampen om kongressen var i høj grad en kamp imod republikanernes beskidte valgkneb, der ville have gjort Hitlers propagandaminister Goebbels misundelig. Seksualmoral, telefonrobotter der forvirrer vælgerne og manipulerede valgmaskiner er eksempler på det niveau, republikanerne under George Bush´ ledelse fører valgkamp på. Men LYM imødegik også »liberale« som Yaron Brook og Daniel Pipes og deres kampagne for at gøre Det demokratiske Parti til republikanernes »Twisted Sister«. Med argumenter imod Islam, som man normalt skal læse Jyllands-Posten for at finde, lægges der op til en ideologisk kamp imod Islam a la Huntingtons »Civilisationernes Sammenstød«. Yaron Brook, der overfor studerende på universitetet UCLA i Los Angeles har gjort sig til talsmand for udryddelsen af hundrede tusinder af muslimer, der støtter totalitære islamiske stater, udtrykker i højeste grad faren for en ny amerikansk fascisme. Dybt indfedtet i dette selskab, stødte LaRouches Ungdomsbevægelse på ingen mindre end manden, der bedst er kendt for sine humorforladte karikaturtegninger af profeten Mohammed, Jyllands-Postens Flemming Rose.
Det overrasker måske læseren, at Jyllands-Postens kulturredaktør står i forbindelse med »demokratiske ulve i fåreklæder«, men læser man Roses selvbiografiske artikel i DLC’s (Det demokratiske Lederskabsråd) tidsskrift Blueprint Magazine, og hans seneste interview med den britiske geopolitiker Bernhard Lewis (Samuel Huntingtons professor og idémanden bag »Civilisationernes Sammenstød«), så fortæller Flemming Rose, at han som ung var en hippie i flirt med venstrefløjen, men at han snart skiftede kurs: først til anti-kommunist siden til anti-islamist.
Dette standpunkt hos Rose blev understreget af hans aktive deltagelse ved en konference sponsoreret af Ayn Rand Instituttet med formanden Yaron Brook som vært. Konferencen fandt sted den 20.-22. oktober på Tufts Universitet i Boston, Massachusetts, under overskriften: »Islam og Krigen mod Islamisk Totalitarisme«. Roses gamle ven, den neokonservative bannerfører Daniel Pipes, stod også på talerlisten. Pipes er ledende medlem af den gamle »koldkrigs-tænketank« Komiteen angående den nærværende Fare, som behændigt har erstattet sit gamle fjendebillede af Sovjetunionen med et lige så skræmmende ditto af islam. Pipes er medstifter af organisationen Campus Watch, der udfører aktiv politisk tankekontrol med lærere og studerende på et stort antal universiteter rundt om i USA.
Ifølge Brook, der holdt konferencens åbningstale, var terrorbomberne i London, Madrid og New York udslag af en og samme krig, en krig om ideologisk ekstremisme. »Hvert eneste barn i lande som Iran læser Koranen og er derfor modtagelig overfor de islamiske ekstremister«, advarede Brook. Den eneste løsning er »at knuse ideologien, som vi gjorde i Japan i 1945 ved kaste atombomberne over Hiroshima og Nagasaki«.
Her kom han ikke meget længere, for han blev afbrudt af et medlem af LaRouches Ungdomsbevægelse, LYM, som rejste sig op og råbte til ham, at han lige så godt kunne sige lige ud, at han ønsker at slå hundrede tusinder af muslimer ihjel, som han åbent havde sagt det på UCLA fire dage tidligere. Derefter henvendte hun sig direkte til publikum, og spurgte, hvorfor de dog ikke sagde fra: »Hvordan kan I sidde her og høre en mand opfordre til massemord?« Det skabte en del tumult, og politiet slæbte den unge dame ud af salen. Men Brook fik ikke fred. Gang på gang blev hans tale afbrudt af protester fra andre LYM-medlemmer.

LYM fanger »Flaming« Rose
Samme skæbne overgik samtlige talere, også Flemming Rose. Han brød sig tydeligvis ikke om, at et LYM-medlem fortalte konferencedeltagerne, at Jyllands-Posten, som den eneste avis i Danmark, overhørte daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens opfordringer til ikke at piske en stemning op imod muslimer i kølvandet på den 11. september. Bare to dage efter terrorangrebene udtrykte Jyllands-Posten på sin lederplads fuld tilslut­ning til Samuel P. Huntingtons tese om »Civilisationernes Sam­men­stød«. Flemming Rose benægtede desuden, at der skulle være nogen som helst forbindelse mellem den nye danske superliberale tænketank CEPOS, som Jyllands-Posten var med til at stifte, og USA’s fhv. udenrigsminister George P. Shultz, Bush-regeringens politiske »Godfather«. CEPOS skilter ellers stolt med at have udnævnt hr. Schulz til æresmedlem af deres rådgivende komité.
LYM benyttede alligevel lejligheden til at fortælle forsamlingen, at samme George Shultz på et møde på Stanford Universitetet den 14. oktober havde udtrykt stor utålmodighed med Vestens manglende vilje til at starte endnu flere krige. Han var dødtræt af at høre FN og de vestlige regeringer erklære visse landes optræden for »uacceptabel« uden at gøre noget. Da mødelederen, tv-journalisten Ted Koppel, forbavset spurgte, hvad George Shultz havde forstillet sig, man skulle gøre, svarede han: »Gribe til handling – skyde!«. Og han fortsatte: »Da jeg gik ind i marinen, gav en sergent mig et gevær og sagde: `Sigt aldrig på nogen, med mindre du er villig til at trykke på aftrækkeren’. I dag ser vi en endeløs uvillighed til at trykke på aftrækkeren – Darfur, Iran, Nordkorea, Hizbollah. Man er nødt til at gribe ind – skyde!«
På dette punkt i beretningen om George Shultz’ meritter mistede Yaron Brook tålmodigheden. Han rejste sig fra sin plads på podiet, mar­cherede ned i salen og hev mikrofonen ud af hånden på den unge fra LYM. Men det betød ikke, at »freden« var blevet genoprettet. Senere samme dag stiftede konferencedeltagerne nemlig kendskab til LYM’s adelsmærke, veltrænet flerstemmig sang, i dette tilfælde en fremførelse af korfugaen »Ceciderunt in Profundum« fra Georg Philipp Telemanns »Skolemesterkantate«, til lejligheden udstyret med en politisk satirisk tekst over temaet: »Shultz, Brook, Cheney ønsker Tredje Verdenskrig. Hundrede tusinde muslimer skal dø, det er nazistisk folkemord«. Jo kønnere og højere de unge sang, jo hårdere hev og flåede politi og sikkerhedsfolk i hår og tøj for at få dem ud af salen.

LYM: Dobbelt rigsretssag
Flertallet af den amerikanske befolkning har ved midtvejsvalget gjort det klart, at de føler sig forrådt af præsident Bush og hans (mis-)administrations håndtering af de interne forhold i USA, såvel som krigene i Afghanistan og Irak. De ønsker et nyt lederskab, der kan rette op på disse kriser, inden de bliver skæbnesvangre for os alle. Derfor sætter LYM stort pres på kongresmedlemmerne, for at Senatet og Repræsentanternes Hus skal afsætte Bush og Cheney ved en dobbelt rigsretssag, gennem straks at iværksætte høringer om de forbrydelser, der er begået de sidste seks år.
Heldigvis er det ikke kun i USA, at LYM griber ind i historien. I Frankrig er LYM i fuld gang med indsamlingen af 500 underskrifter fra borgmestre rundt om i landet for at gøre det muligt for Jacques Cheminade at stille op til præsidentvalget i maj 2007. I Tyskland neutraliserer LYM kulturpessimismen med kampagner for reindustrialisering og opløftende klassisk musik. På internationalt plan mobiliserer LYM især de unge, der har de næste 50-60 år foran sig, til at påtage sig et ansvar for at bringe verden ud af det igangværende økonomiske forfald og ændre retningen fra en ny verdenskrig til en dialog mellem civilisationerne.