Oversigt over Schiller Instituttets kampagneavis nr. 3
I de seneste måneder har Schiller Instituttet i Danmark, sammen med dets internationale samarbejdspartnere, kørt en kampagne for at afdække, hvad der ligger bag promoveringen af Al Gore og teorien om globale opvarmning.
Selv om politikerne i de fleste europæiske lande tilsyneladende er bukket helt under for den massive propagandamaskine om global opvarmning, er der kritiske røster, som nægter at tie. Den 8. marts bragte den britiske tv-station Channel 4 en dokumentarudsendelse med titlen »Den store Globale Opvarmningssvindel« hvor en lang række videnskabsfolk fra den amerikanske rumforskningsorganisation NASA, Det internationale Arktiske Forskningscenter, Pasteur Instituttet i Frankrig, det amerikanske forskningsinstitut MIT, og en halv snes universiteter rundt om i verden skød hul i tesen om, at udledningen af menneskeskabt CO2 er hovedkilden til klimaforandringer. Programmet viste også, at de foreslåede tiltag imod CO2-udledning vil få katastrofale konsekvenser for de fattige i Afrika. Henrik Svensmark fra Danmarks Rumcenter spillede med sin forskning, om hvordan kosmiske stråler og solen er bestemmende for Jordens klima, en central rolle i den britiske dokumentarfilm.
Channel 4’s dokumentarudsendelse har skabt store politiske bølger og fået omfattende mediaomtale i mange lande. Programmet er blevet vist på Svensk TV4, og i Tyskland bragte pressen flere artikler med kritik af teorien om global opvarmning. Herhjemme endte historien på forsiden af Berlingske Tidende den 16. marts og den 22. marts bragte DR’s tv-avis et interview med Henrik Svensmark.
Den ubekvemte sandhed
På en pressekonference i London den 30. oktober 2006 præsenterede Storbritanniens finansminister Gordon Brown den britiske regerings nyudnævnte »særlige rådgiver i spørgsmål om klimaforandringer«. Det var den fhv. amerikanske vicepræsident Al Gore, som efterhånden har skabt sig et verdensomspændende ry som rejsende »miljøguru«, ikke mindst pga. hans »dokumentarfilm« om den såkaldte globale opvarmning, »Den ubekvemme Sandhed«. Al Gore har allerede haft sit miljøcirkus på besøg i Danmark tre gange i år.
Ægte guruer er almindeligvis kendetegnet ved en asketisk levevis, der skal tjene til forbillede for andre, men det gælder ikke Al Gore. Den 26. februar, dagen efter hans film havde vundet sin »Oscar«, afslørede den lokale presse i Tennessee, at den månedlige elektricitetsregning i Gores villa i Nashville svarede til en normal amerikansk families årsforbrug. Gore forsvarede sig med, at han købte aflad ved at opkøbe »CO2-kvoter« svarende til overforbruget.
Gore blev født ind i en familie med penge, magt og indflydelse. Hans afdøde far, Albert Gore Sr., var mangeårigt medlem af Det amerikanske Senat og forretningspartner med den excentriske oliemilliardær Armand Hammer. Og som Albert Gore Sr. og Armand Hammer før ham har Al Gore Jr. sikret sig solide forbindelser til de allerhøjeste kredse i den britiske elite. Under et besøg på Harvard Universitet i Boston den 28. januar 2007, modtog den britiske tronfølger prins Charles en nystiftet miljøpris, som blev overrakt af Al Gore. I sin takketale henviste prins Charles til sit mangeårige nære venskab og samarbejde med Gore og påpegede, at denne helt tilbage i 1990 optrådte i prinsens egen miljøfilm »Jorden i Balance«.
Al Gore har også samarbejde om miljøprojekter med andre i den anglo-hollandske elite, der iblandt de britisk-hollandske oliekonglomerater Shell og BP, ærkebiskopen af Canterbury, og megabanken HSBC.
Al Gores omrejsende miljøcirkus er tæt koordineret med det britiske kongehus og toppen af den anglo-hollandske elite. Og det er dybt bekymrende. Med prins Philip i spidsen har organisationer som Verdensnaturfonden, WWF, og den mindre kendte 1001 Club, »rigmændenes miljøklub«, i årtier kørt tilsyneladende tilforladelige kampagner for at redde truede dyrearter eller bekæmpe industriel forurening.
Men bag facaden gemmer der sig en langt mere menneskefjendsk holdning. Prinsgemalen indrømmer i sit forord til bogen »If I Were an Animal«, »Hvis Jeg var et Dyr«, fra 1986, at han føler sig fristet til at ønske, at han kunne genfødes som en dødelig virus, når han tænker på alle de stakkels udrydningstruede dyrearter. En udtalelse han i andre sammenhænge har uddybet til at betyde en dødelig virus, der effektivt kan nedbringe befolkningstilvæksten. Og i utallige interviews over de seneste 30 år har han inderligt beklaget alle de medicinske og sociale forbedringer, der har reddet millioner af mennesker fra døden. I prins Philips verden er der alt for mange mennesker på kloden – med den forkerte hudfarve.
Dette misantropiske menneskesyn er slet ikke fremmed for Al Gore. I bogen »Jorden i Balance: Økologi og den Menneskelige Ånd« fra 1992 mere end antyder han, at nye epidemier som kolera og aids skulle være naturens egen måde at begrænse befolkningstilvæksten i Afrika. Et kontinent der, ifølge Gore, er massivt overbefolket (på trods af en befolkningstæthed på bare syv mennesker pr. km2 (Danmark har 126 mennesker pr. km2).
Oven i alt andet vil Gore også berige sig på spekulation med CO2-kvoter. Med det formål slog han sig i november 2004 sammen med Wall Street-veteranen David Blood i firmaet Generation Investment Management, der med hovedkvarter i London, handler CO2-kvoter etc.
Heldigvis er Gore ikke uimodsagt. I Toronto, Montreal, Washington, Stockholm og København er Al Gores rejsende miljøcirkus blevet mødt med demonstrationer og interventioner fra Schiller Instituttet og LaRouches Ungdomsbevægelse, LYM.
LYM-medlemmer påpeger de intime relationer mellem Al Gore og det britiske kongehus.
Medlemmer af Schiller Instituttet og LYM demonstrerer ved Al Gores tale i Bella Centret.