|
Den 24. april samledes flere hundrede regeringsembedsmænd og trafikforskere fra Rusland, Japan, Sydkorea og USA til en konference i Moskva under overskriften: »En Transkontinental Eurasisk-amerikansk Forbindelse over Beringstrædet«. Blandt talerne var USA’s fhv. indenrigsminister og guvernør for Alaska, Walter Hickel, og den fhv. demokratiske præsidentkandidat Lyndon LaRouche, der desværre ikke selv kunne komme, men hvis tale »Verdens politiske kort under forandring: Mendelejev ville have været enig« blev præsenteret på russisk af Jonathan Tennenbaum, der i mange år har repræsenteret LaRouche i diskussioner om Den eurasiske Landbro.
Konferencen var den første af en række konferencer om russiske megaprojekter, som vil blive afholdt af Ruslands Videnskabernes Akademi i samarbejde med de russiske trafik- og økonomiministerier. Forslaget om en tunnel under Beringstrædet er en del af et gigantisk russisk infrastrukturprojekt, der inkluderer over 6.000 km højhastighedstoglinier, motorveje, olierørledninger, gasledninger, elektricitetskabler, kommunikationslinier med optiske fibre m.m. Et projekt LaRouche og hans kolleger har arbejdet for siden 1978.
Parallelt med konferencen annoncerede Rusland flere store projekter på energiområdet og er bl.a. påbegyndt oprettelsen af en serieproduktion af flydende kernekraftværker, der fra 2010 vil kunne transporteres ud i verden. Der er også et intenst samarbejde mellem Rusland, Kina og Indien om forskellige nye typer kernekraftværker.
LaRouche i Moskva
I midten af maj kom så LaRouche, der siden Sovjetunionens sammenbrud flere gange har været en skattet gæst i videnskabsmiljøerne i Rusland, endelig til Moskva med sin kone Helga Zepp-LaRouche. De to var æresgæster ved to dages fødselsdagsarrangementer den 15.-16. maj for professor Stanislav Menshikov (der fyldte 80 år), bl.a. ved et specialseminar i Ruslands Videnskabelige Akademi. Menshikov var i mange år FN-ambassadør for Sovjetunionen, men har siden Sovjetunionens sammenbrud været en aktiv forfatter, økonom og deltager i diskussioner om russisk og international og økonomisk politik.
Ved arrangementerne var LaRouches idé om en Eurasisk Landbro og hvordan vi griber ind i den desperate politiske situation for at skabe et Roosevelt-inspireret samarbejde mellem USA, Rusland, Kina og Indien centrum for diskussionerne. Mange medlemmer af den russiske intelligentsia der var til stede, benyttede muligheden for diskussioner med LaRouche, som flere af dem betragtede først som en frygtet fjende (under den kolde krig) og nu som en ven til Rusland.
Under LaRouches besøg var der flere interviews med russisk presse, hvor LaRouche diskuterede nødvendigheden af et russisk-amerikansk samarbejde og den farlige internationale finansielle situation. Han sagde bl.a., at finanssystemet vil være kollapset, når han fejrer sin fødselsdag i september.
LaRouche havde også en række private politiske møder og det samlede besøg stod med sin dialog og vilje til samarbejde i skærende kontrast til EU-formand Angela Merkels besøg i Rusland dagene efter.
Schiller
Instituttets forside
Tilbage til toppen
|
|
|