Oversigt over Schiller Instituttets kampagneavis nr. 3
Følgende er fra en pressemeddelelse om artiklen: »Kosmoklimatologi: En ny teori opstår« af Henrik Svensmark, seniorforsker i solfysik på Danmarks Rumcenter, der blev bragt i februar-nummeret 2007 af videnskabstidsskriftet Astronomy and Geophysics.
»I mere end 20 år har satellitdata for mængden af lavtliggende skyer nøje fulgt variationen i kosmisk stråling. Hvordan de kosmiske stråler helt præcist medvirker til dannelsen af skyer, blev vist i det såkaldte SKY-eksperiment, som blev foretaget i kælderen under Danmarks Rumcenter. Elektroner, der bliver frigjort i luften af kosmisk stråling på gennemrejse, hjælper med at skabe byggestenene til de sky-kondenserende atomkerner, hvorpå vanddamp kondenserer og skaber skyer.
Intensiteten af den kosmiske stråling – og derfor også skydannelsen – varierer konstant, fordi Solens magnetiske felt varierer i sin evne til at afvise de kosmiske stråler (se billedet th.), der kommer fra galaksen, inden de når Jorden. Usædvanlige atomer, som f.eks. radioaktivt kulstof-14 m.fl., der er skabt i atmosfæren pga. kosmisk stråling, giver en historik af, hvordan intensiteten af den kosmiske stråling har varieret gennem tiderne. Det forklarer de gentagne skift mellem kolde og varme perioder på jorden i de sidste 12.000 år.
Når solen har været svag og intensiteten af kosmiske stråler høj, har det medført kolde perioder som senest i Den lille Istid, der toppede for 300 år siden.
Over et længere tidsforløb varierer intensiteten af den kosmiske stråling langt kraftigere, fordi indstrålingen fra galaksen ændres. I løbet af de sidste 500 millioner år har jorden været igennem fire drivhus-epoker, fri for is og med høje hav-niveauer, og fire frosthus-epoker, som den vi lever i nu, med iskapper, gletsjere og relativt lave hav-niveauer.«
