Der har længe været kritikere, der har angrebet Schiller Instituttet for at råbe: »Ulven kommer«, når instituttet har advaret om global systemkrise i verdens finans­system. I de sidste par måneder er kritikken forstummet, og der er stadig større panik på markederne for, hvordan det hele ender. Prometheus’ chefredaktør Poul Rasmussen fortæller.

Den 5. september samledes direktørerne for de største banker i City of London til deres månedlige møde med den britiske centralbank, Bank of England. Men ifølge avisen The Financial Times var stemningen slet ikke som den plejer. Forud for mødet fortalte bestyrelsesformanden for investeringsbanken Barclays Capital, Hans Jörg Rudloff, en forsamling af russiske erhvervsledere i Moskva, at finansmarkederne er blevet ramt af et alvorligt »hjertetilfælde« hen over sommeren og nu befinder sig i en særdeles kritisk tilstand.
Ifølge direktør Rudloff vil de næste fire til seks uger blive altafgørende. Efter sammenbruddet af boblen på det amerikanske boligmarkedet er tilliden forsvundet fra det globale marked for handel med gældspapirer. Over hele verden sidder banker, pensionskasser og investeringsselskaber med over 3.000 milliarder dollars i forskellige former for investeringsinstrumenter, der alle har det til fælles, at de i virkeligheden blot er »moderne« pantebreve, og at ingen i øjeblikket vil eje eller have dem. De mest almindelige går under navne som »kreditbaseret obligation«, CDO, »aktivbaseret kommercielt værdipapir«, ABCP og ABS, eller den mere brede fællesbetegnelse »særlige investeringsinstrumenter«, SIV. Markedet for disse gældspapirer er gået fuldstændigt i stå. Der er ingen, der køber. Derfor kender bankerne heller ikke værdien af de investeringsinstrumenter, de selv ligger inde med. Og for rigtigt mange finansselskaber betyder det, at de i virkeligheden ikke ved, om de er solvente eller ej. Hans Jörg Rudloff udtrykte det således: »Det store spørgsmål er, om vi er i stand til at fastsætte et nyt prisniveau for disse værdipapirer. Hvis ikke, vil patienten dø!«
Og det ser rigtigt sort ud. Trods flere uger med daglige milliard-indsprøjtninger af frisk kapital fra Den amerikanske Føderalbank, Den europæiske Centralbank og centralbankerne over hele Asien er tilliden i finanssystemet ikke blevet genoprettet. Den 4. september sprang interbankrenten i London, også kaldet Libor-renten, som de mest solide storbanker skal betale, når de låner hos hinanden, et fuldt procentpoint over Bank of Englands almindelige diskonto. Det var første gang siden finanskrisen i efteråret 1998. Et meget alvorligt tegn.

Ingen penge at låne

Og bankerne har allerede holdt generalprøve på et totalt systemsammenbrud. Torsdag den 9. august opstod der rygter om, at den tyske storbank WestLB havde mistet 20 mia. dollars på det amerikanske boligmarked. Det fik hele det internationale bank- og kreditmarked til at gå i sort. I næsten tre timer var det umuligt at opdrive et lån eller en kreditlinje noget sted på kloden. Bankerne turde ikke låne til hinanden, for ingen vidste, hvem der var solvente, og hvem der ikke var. Jo større og finere bank du var, dets mindre var din kreditværdighed, for braget ville blive proportionelt med din størrelse, hvis du krakkede. Kilder i finansverdenen sagde, at det var det mest skræmmende, de nogensinde havde oplevet.
Imens finanssystemet således gisper efter vejret i en respirator, der hurtigt er ved at løbe tør for strøm, går hverdagen videre for fleste mennesker rundt om i verden. Så længe det varer! I de kommende uger vil millioner af amerikanske familier blive konfronteret med afdrag på deres huslån, de ganske enkelt ikke har penge til. Det samme vil være tilfældet i Storbritannien.
I Tyskland har alle de gamle halvoffentlige delstatsbanker haft fingrene dybt ned i kagedåsen med dårlige amerikanske huslån, de såkaldt »subprime-lån«. Det kan komme til at koste de tyske skatteydere dyrt. I Sachsen måtte man i begyndelsen af september ophæve grundloven midlertidigt for i hast at sælge Sachsen Landesbank til en anden delstatsbank, LBBW i Baden-Württemberg. Et alvorligt europæisk bankkrak blev afværget i sidste øjeblik.

Det værste er stadig i vente

Herhjemme vågner et voksende antal danske familier op til det faktum, at de sidder med et boliglån, der overstiger husets eller lejlighedens salgsværdi. Og kigger de efter i opgørelsen fra pensionsselskabet, vil de se, at de seneste måneders finansuro allerede har kostet på bundlinjen.
Men den store illusion - at økonomierne i USA og Europa nok skal klare sig på trods af sammenbruddet af boligboblen og krisen i finanssektoren - er nu så småt ved at briste. Den 7. september viste det seneste opgørelse over det amerikanske arbejdsmarked, at USA ikke som ventet havde fået 100.000 nye arbejdspladser hen over sommeren, men i stedet mistet netto 4.000 i industrien og byggesektoren. Det var første alvorlige tegn på, at boligkrisen er ved at sætte sine spor i den øvrige amerikanske økonomi. Samme dag meddelte USA’ største private realkreditselskab, Countrywide Financial, at man vil fyre 12.000 medarbejde. Det sendte Wall Street og verdens øvrige aktiemarkeder på en ny gevaldig rutsjetur. En forsmag på det, der er i vente, hvis ikke der meget snart gribes ind.