Bretton Woods og offentlige investeringer
Af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, den 17. oktober 2008.
Den finanskrise vi står midt i, er en del af den største finansielle nedsmeltning menneskeheden nogensinde har set. Kampen, om hvilket nyt finanssystem verden skal have, er allerede i fuld gang. EU’s statschefer har netop besluttet at støtte en ny Bretton Woods-konference, der skal fastlægge nye spilleregler for verdens finanser. Den kan finde sted allerede indenfor de næste par uger, men sandsynligvis inden udgangen af 2008. Spørgsmålet er så, hvilken model man vælger: Skal det være det kadaver, Gordon Brown har slæbt ind, hvor han vil påtvinge verdens skatteydere at overtage gælden fra det britisk-kontrollerede globale spekulationskasino, der har løbet løbsk de senere år, imod at lave lidt reguleringer? Eller vil det være et ægte nyt Bretton Woods-finanssystem, som foreslået af Lyndon LaRouche, der inspireret af Franklin D. Roosevelts intentioner fra 1944, lægger spekulative finansinstrumenter, f.eks. de såkaldte derivater, i graven, og samtidigt skaber kreditter til global økonomisk opbygning.
Bliver det britiske Brown, der får sin vilje, er kursen sat imod et sammenbrud, der langt vil overgå krisen i 1930’erne, og kun er at sammenligne med det økonomisk-politiske sammenbrud i det 14. århundrede, der reducerede Europas befolkning til det halve. Er det LaRouches forslag der vinder, vil vi få en verdensomspændende økonomisk opbygning, der gør det muligt for hele jordens befolkning at få en menneskeværdig levestandard.
Drop klimatopmødet
Det er derfor absurd, at den danske regering bruger store ressourcer på at få indgået kostbare aftaler, der i teorien skal påvirke jordens klima i det næste århundrede. (De gængse klimamodeller er nemlig om muligt endnu mere inkompetente og upålidelige, end økonomernes evne til at forudsige den fremtidige økonomiske udvikling. Danske forskere har vist, at det er solen – ikke menneskene – der bestemmer jordens klima). Regeringen og Folketinget bør omgående kassere det klimapolitiske vindæg og i stedet kaste sig ind i kampen for det rigtige Bretton Woods. Så kan næste års topmøde i København ændres til at omhandle, hvordan vi sikrer udvikling af den fattige del af verden.
Men samtidigt skal der også forberedes et forsvar af Danmark og den danske befolkning imod de farer, den igangværende finanskrise truer med at udløse. Det er ikke kun verdens fattige lande, der med stigende fødevare- og energipriser har været dødeligt ramt. Er politikerne ikke vågne, kan selv et moderne velfungerende samfund, som f.eks. det islandske, i løbet af kort tid blive truet på sin eksistens. Et kollaps af et finanssystem får nemlig hurtigt realøkonomiske konsekvenser.
I Danmark er der allerede faldende beskæftigelse i byggesektoren, og den lånerbaserede forbrugsfest, der har fået den danske økonomi til at køre i højeste gear, er forbi. Det får store konsekvenser i servicesektoren. Hvad sker der så, hvis danske firmaer begynder at få inddraget kassekreditten? Eller når danske landmænd ikke længere kan låne penge, og de danske jordpriser begynder at falde drastisk? Den danske økonomi kan hurtigt blive udsat for en drastisk opbremsning og kollaps.
Offentlige investeringer
Derfor skal vi omgående i gang med at fremrykke nødvendige offentlige investeringer, der kan bruge de arbejdsressourcer, der er i gang med at blive frigjort, til at opbygge Danmark. Vi har forsømt skoler og hospitaler. Broer, veje, jernbaner og kloaksystemer er længe blevet misligholdt. Vi har tre store broprojekter, Femern Bælt, Kattegat og Helsingør/Helsingborg, der skal bygges. Og vi skal i gang med bygningen af det magnettognet, der vil transformere fremtidens danske økonomi.
Men, vil beskæftigelsesministeren måske indvende, hvis vi går i gang med de projekter, så vil vi ikke have en stigende arbejdsløshed, og så vil lønningerne i Danmark jo gå op. Ja, og det er også helt fint. Det er faktisk en regerings opgave at sikre, at befolkningen får det bedre! Det er kun et problem, hvis de højere lønninger ikke er sammenfaldende med en højere produktivitet i økonomien. Derfor skal man sikre, at økonomiens samlede økonomiske produktivitet stiger mere end væksten i lønninger og levestandard.
En sådan stigende produktivitet er resultatet af videnskabeligt og teknologisk fremskridt, der som LaRouche beskriver det i sin tale (se side 4), kan indsættes i økonomien på tre forskellige måder: 1) Gennem store infrastrukturprojekter, der øger produktiviteten i økonomien som helhed, og derfor betyder en øget produktivitet i alle arbejdsfunktionerne, selv når folk udfører deres arbejde, ganske som de plejer; 2) Gennem et øget kundskabs- og uddannelsesniveau, der gør den enkelte ansatte mere produktiv i sin arbejdsfunktion; og 3) Gennem investeringer på arbejdsstedet, der sætter den enkelte person i stand til at udføre mere og bedre arbejde med den samme arbejdsindsats.
Tænk langsigtet
Fælles for de tre punkter er, at de kræver langsigtede investeringer for virkelig at bære frugt, og at de derfor let bliver forsømt i en tid, hvor finansmarkederne har jagtet hurtig profit. Skal disse investeringer finde sted, kræver det masser af investeringer og kredit. Da finanskrisen nu har frosset verdens kreditmarkeder, og det private finansmarked ikke kan levere den fornødne kredit, må staten gøre det. Folketinget må vedtage en lov (se nedenfor), der bemyndiger Nationalbanken til at udstede op til 500 milliarder kroner i kredit, til øremærkede projekter såsom bygningen af de tre brugerbetalte broprojekter, investeringer i industri og landbrug, investeringer i nye teknologier, som f.eks. indførelsen af kernekraft og rumforskning, samt andre akutte investeringer, der vil øge den langsigtede produktivitet, men ikke kan dækkes over statens eller kommunernes driftsbudgetter. Denne kredit bør udlånes til en favorabel lav rente.
Samtidig skal man selvfølgelig sørge for, at de basale investeringer i et velfungerende sundheds- og uddannelsessystem er på plads. Vi skal aldrig glemme, at den primære ressource til stadig stigende velstand og økonomisk frihed er menneskelig kreativitet. Uddannelsessystemet skal ikke levere veltalende papegøjer, der er i stand til at gengive indholdet af lærebøgerne, men selvstændige tænkere, der hele tiden sætter spørgsmålstegn ved de alment accepterede sandheder. Kun derigennem kan de skabe nye revolutionerende opdagelser, der kan forbedre vores forståelse af universets love og øge vores magt over naturen, og samtidig give os en større indsigt i den fantastiske gave, det menneskelige intellekt og sind er.
Den menneskelige civilisation står netop nu ved en afgørende skillevej. Vi kan kollapse ind i en ny mørk tidsalder, eller vi kan få global økonomisk opbygning og en spændende fremtid for hele Jordens befolkning. Dette er skæbnesvangre tider, hvor der skrives historie. Lyndon LaRouche og Schiller Instituttet har advaret imod denne krise, mens de fleste politikere og økonomiske eksperter sagde, at alt var fint. Når vi derfor skal lave løsninger, der faktisk fungerer, er det vigtigt, at det er os, der havde ret, der bliver lyttet til, og ikke alle dem, der var med til at skabe problemet.
Bliv aktiv med Schiller Instituttet og LaRouches Ungdomsbevægelse. Vær med til at finansiere trykningen af materiale og til at dele det ud. Spred ideer. Sørg for at du, når du om nogle årtier kigger tilbage på de skæbnesvangre uger i slutningen af 2008, kan være stolt over, hvad du fik gjort.
Skab kreditter gennem Nationalbanken af Tom Gillesberg (html)
