Lovforslag i det italianske senat:
Konference om LaRouches Nye Bretton Woods

Den 24. september i år indgav den italienske senator Oscar Peterlini, sammen med 19 andre senatorer, nedenstående lovforslag for »LaRouches nye Bretton Woods« i Det italienske Senat.

De seneste ugers forværring af den internationale finanskrise, med sammenbruddet af bl.a. Fannie Mae, Freddie Mac, Lehman Bros. og AIG, har tvunget USA’s regering og adskillige centralbanker til at foretage hasteindgreb for at undgå en kædereaktion, der ville tvinge verdensøkonomien i knæ.
Alvoren af denne krise, som en trussel imod livsbetingelserne for mennesker i hele verden og som en kilde til strategisk destabilisering, blev der allerede taget afstand fra i 2001 (Lettieri-beslutningsforslaget i Deputeretkammeret og Peterlin-beslutningsforslaget i Senatet), i beslutningsforslag som opfordrede den italienske regering og det internationale samfund til at virke for dannelsen af et nyt finanssystem, der kunne forhindre fremtidige finanskriser og fremme en genopbygning af realøkonomien.
På trods af disse opfordringer fortsatte de politiske og finansielle myndigheder i Europa og USA med at tillade – og faktisk også opmuntre – en økonomi baseret på vækst i fiktive finansværdier, uden nogen kobling til den produktive økonomi. Det seneste eksempel er boblen af »subprime«-boliglån i USA, og spekulation i råvarer, energi og fødevarer.
De manglende indgreb overfor denne krise har ført til de seneste dages og måneders dramatiske hændelser. Nu styrter myndighederne fra den ene brand til den anden, mens det bliver stadig mere tydeligt, at den finansielle spekulation har skabt et hul af en størrelse, som ikke kan lappes. I stedet for at lære af efterkrigstidens genopbygning i Europa, eller af »New Deal«-politikken der blev gennemført af USA’s præsident Franklin Delano Roosevelt under 30’ernes depression, forsøger magthaverne i dag desværre i stedet at anvende statslige midler til at dække de tab, som er forårsaget af boliglånsbaserede værdipapirer (Mortgage backed securities) og derivater, som har øget spekulationsværdierne helt utroligt. Et eksempel på denne politik er indgrebene for at redde AIG og andre institutioner, hvor det udtalte mål er at redde derivater forbundet til den boliglånsbaserede spekulation, i stedet for at beskytte almindelig økonomisk aktivitet. Dette er ikke blot uladsiggørligt, men bidrager til at forværre krisen, som skulle løses, og vil føre til hyperinflation. En undersøgelse, der for nylig blev foretaget af den amerikanske kongres, viste faktisk, at den nye likviditet, som centralbankerne har pumpet ind for at redde de finansielle aktører, er blevet anvendt til fortsatte spekulative aktiviteter, som førte til eksplosionen i olie- og fødevarepriser i de seneste måneder.

Den italienske regering må derfor arbejde internationalt for at fremme en reorganisering af det internationale valuta- og finanssystem, og samarbejde med verdens stormagter om at indføre et nyt system, med det Nye Bretton Woods, som Lyndon LaRouche har foreslået, som forbillede.

1. Reorganiseringen af systemet bør foregå som en konkursbehandling, hvor man afskriver den spekulative gæld – som udgør langt størstedelen af den bogførte gæld i de største kommercielle banker og investeringsbanker, og også mange andre finansielle institutioner, og tilmed lokale myndigheder i Italien(!), samtidigt som man op til en til vis grænse beskytter småsparernes opsparinger i pensionskasser og andre ikke-spekulative finansielle instrumenter, og sikrer finansieringen af realøkonomiens vitale dele. Det almene vel må gå forud for de finansielle krav, der er opstået for at holde liv i den spekulative boble.
2. Nye regler må sikre den fornødne stabilitet, der er nødvendig for produktion og international handel:
a) valutakurser fastsættes gennem aftaler nationerne imellem (faste valutakurser), hvilket forhindrer spekulative markedsbevægelser;
b) regulering af kapitalbevægelser med spekulativt formål (kapitalreguleringer), for at favorisere langsigtede investeringer i den produktive økonomi;
c) et kreditsystem, som muliggør langsigtede investeringer til lav rente i infrastruktur, industri og højteknologi (produktivt rettede kreditter) for at bryde med de seneste årtiers tendens, som har tilskyndet til hurtig profit, mens produktiv aktivitet er blevet straffet.
3. Et kreditsystem i stedet for et rent pengesystem. Da centralbankerne i dag helt arbitrært udsteder penge, for at foretage monetære justeringer i systemet, er det nødvendigt at skabe et system, som udsteder kreditter for at fremme den økonomiske udvikling. Denne model har sin oprindelse i De forenede Staters forfatning, og blev brugt af finansminister Alexander Hamilton. Den blev senere genoptaget af Lincoln og den store Franklin Roosevelt under krakket og depression i 1930’erne. Det var kreditsystemtanken, der var idéen bag det oprindelige Bretton Woods-system, som fungerede så godt indtil det blev forladt i 1971, og som nu er blevet fremlagt igen af den autoritative økonom Lyndon LaRouche.
4. Med tanke på den tragiske historie om krige, der er brudt ud i forbindelse med tidligere tiders økonomiske kriser, pålægger senatet regeringen også at virke for, at de europæiske lande skal samarbejde med verdens stormagter, frem for alt USA, Rusland, Kina og Indien, om at lægge grunden til et internationalt samarbejde, som kan nå de ovenfor anførte målsætninger, og overvinde modstanden fra dem, som ønsker at forsvare deres magt, gennem at puste til konflikter og forskelle, der forhindrer fremskridt for verden som helhed.

Følg debatten:
www.larouchepub.com
www.larouchepac.com