Pecora-kommission og Glass-Steagal

I 1932 indledte Det amerikanske Senats Bank- og Valutakomité en undersøgelse af de begivenheder, der ledte til børskrakket på Wall Street i 1929. Som juridisk rådgiver og undersøgelsesleder ansatte komitéen advokaten Ferdinand Pecora (billedet).


Pecora-høringerne, som de blev kaldt, blev transmitteret direkte over landsdækkende radio. Og det var artige sager, der kom for dagen. For åben mikrofon måtte en af USA’s allerrigeste mænd, J. Piermon Morgan Jr., indrømme, at han faktisk ikke havde betalt indkomstskat de tre foregående år. Og sammen med JP Morgan blev finansselskabet Goldman Sachs afsløret i omfattende manipulation med aktiekurserne. Og da aktiekurserne begyndte at vakle i sommeren 1929, havde alle de store banker systematisk solgt deres aktiebeholdninger til deres egne kunder. Det kan aktionærerne i Roskilde Bank og Bonusbanken vist nikke genkendende til. Faktisk tabte de største banker og deres ejere ikke en øre på børskrakket.


Ferdinand Pecoras undersøgelser ledte til, at senator Carter Glass, demokrat fra Virginia, og det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Henry Steagall fra Alabama, med præsident Franklin D. Roosevelts velsignelse, fremlagde et lovforslag om, at der skal være tomme tykke brandmure mellem almindelige banker og investeringsbanker, så almindelige mennesker ikke bliver ledt i uføre af professionelle svindlere på Wall Street.


Glass/Steagall-loven blev ophævet den 12. november 1999 under præsident Bill Clinton. Og her blev kimen til den boble, der nu er bristet lagt. Lyndon LaRouche har foreslået en umiddelbar genindførelse af Glass/Steagall-loven.

Fra Prometheus