»Adfærdsøkonomi« - gammel britisk vin på nye flasker

Ifølge en artikel i nyhedsmagasinet Time Magazine den 2. april er præsident Barack Obama omgivet af et tæt netværk af økonomiske rådgivere, der bekender sig til en »ny retning« indenfor økonomisk teoretisk tankegang, som går under betegnelsen »behavioral economics«, på dansk enten »adfærdsøkonomi« eller »psykologisk økonomi«. Disse rådgivere har sat sig på nøglepositioner i Det hvide Hus og har, ifølge Time Magazine, tilranet sig betydelig indflydelse over præsidentens politik på bekostning af »klassiske økonomiske rådgivere«, heriblandt Volcker, Krugman, m.fl.
Ifølge Time Magazine er dette netværk en del af en hemmelig rådgivningsgruppe på i alt 29 adfærdsøkonomer, som forsøger at overtage kontrollen med Obamas politik. Og nogle af dem er ganske radikale. Direktøren for informationskontoret i Det hvide Hus, Cass Sunstein, er en fanatisk »dyreretsforkæmper«, som kæmper for at give dyr samme legale rettigheder som mennesker.
Hovedsædet for det voksende netværk af adfærdsøkonomer, »The Behavioral Economist Roundtable«, finder man på det socialvidenskabelige institut The Russell Sage Foundation i Washington med det private forskningsinstitut The Alfred P. Sloan Foundation som medsponsor. Begge institutioner har deres rødder tilbage i 1930’erne blandt kredse, hvor man indædt bekæmpede præsident Roosevelt, alt imens man udtalte åben støtte til både Hitler og Mussolini og sponserede dannelsen af den amerikanske fascistiske organisation American Liberty League.
Adfærdsøkonomerne påstår, at den grundlæggende fejl i »klassisk økonomi« er en antagelse om, at mennesker altid handler rationelt. Men det gør mennesker jo ikke. Så adfærdsøkonomerne mener at have fundet »de vises sten« gennem en erkendelse af, at mennesker handler forudsigeligt irrationelt, ofte baseret på dyriske instinkter. Denne »indsigt« er bare slet ikke ny. Klassisk britisk markedsøkonomi fra det 18. århundrede, anført af John Locke og Adam Smith og i mere radikale udgaver af Bernard de Mandeville og Jeremy Bentham, betragtede også mennesker som irrationelle dyr og anlagde deres økonomiske teorier derefter. Så adfærdsøkonomi eller »psykologisk økonomi« er gammel britisk vin på nye flasker.
USA blev dannet i 1776 i protest mod den økonomiske politik, der blev ført af handels- og finanshusene i City of London. Den efterfølgende frihedskrig var en kamp imod det afskyelige menneskesyn, der lå til grund for Det britiske Imperium. USA’s første finansminister, Alexander Hamilton, grundlagde den kreditpolitik, der efterfølgende har støbt fundamentet for enhver sund industriøkonomi. Økonomen Henry C. Carey videreudviklede det amerikanske økonomiske system, der ser nationaløkonomi som en fysisk proces, der skaber selve eksistensgrundlaget for det, vi kender som almenvellet. Det grundsyn genoplivede præsident Franklin D. Roosevelt med sin »New Deal«. Og demokraten og økonomen Lyndon LaRouche er i dag den fremmeste fortaler for selv samme økonomiske menneskesyn.
Det er absolut på sin plads at påpege, at det var LaRouche med sit udgangspunkt i »fysisk økonomi«, der forudså finanskrisens komme, og ikke de adfærdsøkonomiske charlataner med deres »psykologiske økonomi«.
I »fysisk økonomi« er det menneskets kreativitet og indsigt i universets fysiske principper omsat til ny teknologi og produktion, der er kilden til velstand. I »psykologisk økonomi« er det manipulation med forbrugerens instinkter, der skaber rigdom for dem, der sælger varer på markedet. Allerede i 1851 kunne Henry C. Carey i sin bog »Harmony of Interest« påvise, at det første, som man kan kalde »det amerikanske system«, skaber velstand for alle, mens det sidste, »det britiske system«, skaber rigdom for de få.
- Fra Prometheus maj 2009

Se mere på www.larouchepac.com.