Landbrug i krise mens verden sulter

I foråret 2008 udstedte Schiller Instituttets internationale formand, Helga Zepp-LaRouche, en appel til verdens ledere om en omgående mobilisering for at fordoble verdens fødevareproduktion.
Det skete på et tidspunkt, hvor verden oplevede drastisk stigende fødevarepriser, der var forårsaget af den tiltagende internationale globalisering, den medfølgende alt for lave fødevareproduktion, brug af fødevarer til biobrændsel, og at finansspekulanter kunne tjene gode penge på at skabe en akut mangelsituation. Priserne på korn og andre fødevarer steg kraftigt og skabte humanitære kriser i en række af verdens fattigste lande.
I dag, et år senere, er verdensmarkedspriserne på landbrugsvarer faldet kraftigt, men fødevarekrisen er intakt. Jaques Diouf, formanden for FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, sagde den 7. maj, at vi aldrig har set så mange sultne i verden, at en milliard mennesker vil gå sultne i år, og at fødevareproduktionen må fordobles frem til år 2050 for bare at følge med befolkningsudviklingen.
Samtidigt betyder de stadigt lavere afregningspriser til landmændene, at mange af dem, de danske inklusive, der efter mange års urentabel landbrugsproduktion troede, at de nu skulle til at få bedre betalt for deres varer, i stedet er kastet ud i en ren overlevelseskamp.
Desværre er det ikke godt nyt for verdens sultne, for hvis der ikke gribes ind, vil de mest produktive dele af verdens landbrug gå fallit på samlebånd, og verdens fødevareforsyning falde drastisk. Det danske landbrug har f.eks. en gæld på 315 mia. kr., primært i risikable indeks- og afdragsfrie lån. De kan på ingen måde forrentes gennem landmændenes indtjening, for landmændene tjener nemlig næsten ingen penge! I stedet har landmændene overlevet på kredit og lån, baseret på 17 års kraftigt stigende jordpriser, indtil de begyndte at falde sidste efterår. Nu falder jordpriserne som en sten, og landmændenes kreditværdighed falder med.
Ønsker vi at undgå en global fødevarekrise og medfølgende kaos, må vi redde verdens landmænd og fødevareproduktionen – også den danske. Derfor må vi forlade den globaliserings- og frimarkedspolitik, der har slået fejl. Vi må genindføre en landbrugspolitik i EU, der sikrer landmændene rimelige mindstepriser, gode kreditbetingelser og andre tiltag, ellers er frie selvejende landmænd snart en saga blot.
Og det rammer ikke blot landmændene. Det rammer de mange firmaer, der lever af at levere varer og ydelser til landbruget, og dem der forarbejder landbrugsprodukterne. Det rammer realkreditinstitutter, der taber deres lån til landbruget, i takt med at friværdien falder. Det rammer hele Danmark, der mister 65 milliarder i årlige eksportindtægter fra landbruget. Og det rammer frem for alt de mange sultne munde, der så ikke bliver mættet. -tg