Præsident Obamas farlige
narcissisme

Lyndon LaRouche holdt denne tale for et publikum i det nordlige Virginia den 11. april 2009 som første del af et webcast. En afskrift af hele webcasten med efterfølgende diskussion, og de komplette lyd- og videooptagelser, er tilgængelige på www.larouchepac.com.

Som følge af den følsomme natur af visse af de spørgsmål jeg vil tage op i dag, har jeg pålagt mig selv at følge et manuskript for at undgå eventuelle misforståelser. For, som det tydeligt vil fremgå i det følgende, er der blevet rejst nogle meget ømtålige spørgsmål angående præsidentens mentale tilstand, og de må tages op, da vi ikke kan forstå eller diskutere situationen uden at tage disse spørgsmål om den mentale tilstand med i betragtning. Og vi må være præcise. Jeg siger ikke, at præsidenten er sindssyg. Jeg siger, at han har visse begrænsninger, som påvirker hans dømmekraft i visse henseender.
Vi må derfor forstå præsidentens begrænsninger. Han virker velbegavet, han virker meget kompetent, men hvad angår mange af de ting, han beskæftiger sig med, så aner han ikke, hvad han snakker om. Og det er et af de store problemer. Det er grunden til, at han er så modtagelig for fejlfortolkninger og for at blive vildledt af folk tæt på ham, særligt af visse grupperinger. Og derfor har jeg i denne del af min præsentation lagt store bånd på mig selv for at være sikker på, at det jeg siger, ikke bliver misforstået.
Da vores nye præsident, Barack Obama, forlod USA for at deltage i G20-mødet i London, forlod han ikke kun vore Forenede Stater for en tid, men han forlod også det, der havde været håbet for mange af verdens nationer og folk. Mange i Europa og andre steder stod efter oplevelsen af hans seneste udenlandsrejser med en følelse af raseri efter at have oplevet en blanding af inkompetence, forvirring og endda egentligt forræderi. I bund og grund havde han i forbindelse med den rejse ophørt med at forsvare vore Forenede Staters nationale interesser, og det med en særlig form for forræderisk sindssyge, som vi allerede kender fra de sidste to embedsperioder i Det hvide Hus.
Så forlod han os, tog til Europa og Tyrkiet, et vanvittigt styrtdyk ned i hvad der efterfølgende har truet med at blive en ekspresrute til helvedes forgård.
Da han tog af sted til Europa, som var det for at omfavne og kysse den lille dronning i Buckingham Palace, stod det, som slynglen Larry Summers’ handlinger allerede havde afsløret for os, allerede skidt til for vore Forenede Staters nye præsidentskab. Summers’ og Geithners afsindige planer var ikke kun indledningen til den globale katastrofe, som har bragt os alle på kanten af en ny verdensomspændende mørk tidsalder for hele menneskeheden. Den nuværende situation, og den nuværende politik, må ændres omgående, øjeblikkeligt og radikalt mod det bedre. Ikke kun snart, men meget snart.
En ond sammensværgelse
Så har vi, som Time har advaret os, et specielt problem: Præsident Obama er i øjeblikket i kløerne på en gennemført ondskabsfuld sammensværgelse, af hvad der må kaldes den mest sataniske samling af decideret kriminelle galninge, som har været så højt på strå i en virkelig indflydelsesrig del af verden, siden Adolf Hitler forlod vor planet for snart 64 år siden. Hvis vi skal redde, ikke blot vores egen republik, men hele verden fra et decideret styrtdyk ned i helvede, må vi befri præsidenten fra disse fascistiske slynglers vanvittige kløer, som er blevet blotlagt for os. Denne gruppe slyngler, som Time har identificeret, repræsenterer den sammensværgelse, som i øjeblikket kontrollerer præsident Obamas politiske vilje.
Hvis denne nation, og civilisationen i det hele taget, skal overleve, må den accelererende globale sammenbrudskrise bringes under kontrol, og denne grupperings kontrol over præsidentens bevidsthed må bringes til ophør. Præsidentskabets politik må igen formuleres af det råd af ledende embedsmænd i præsidentskabet og dertilhørende, som befolkningen rettelig kan forvente, tager ansvar, og de ligeledes fuldt tilregnelige rådgivere til præsidentskabet som institution. En institution som tjener vore Forenede Staters historiske interesser både før, nu og i fremtiden, frem for denne sammensværgelse af folk som Larry Summers og Peter Orszag fra OMB (Det hvide Hus’ budgetkontor).
Ordren, som må gives til disse sære væsner, der er blevet »Timeligt« identificeret, og som burde være udstedt af præsidenten selv, er simpelthen: »Skrid! Mens I stadig kan!« Ikke blot for vor nations ve og vel, men også civilisationens i almenhed, afhænger nu af denne simple og betimelige udrensning af den nederdrægtige kult af depraverede traditionelle fjender til vore Forenede Stater, lige siden 1776, Adam Smiths og Jeremy Benthams disciple.
Barack Obama er den folkevalgte præsident i USA, og jeg forventer ikke for nærværende, at den side af den nærværende situation skulle forandres.
Men der er dog visse ting, der må forandres, og det hurtigt. Som flere og flere iblandt jer har lært siden min meddelelse ved et internationalt webcast den 25. juli 2007: Vi befinder os ikke i en lavkonjunktur, ikke blot i en depression, men i en almen sammenbrudskrise for hele verdensøkonomien. Så længe den nuværende økonomiske struktur fortsætter i USA, i Europa og andre steder, vil verden synke dybere og dybere ned i en almen sammenbrudskrise, som sandsynligvis, inden for en generation eller to, vil resultere i udslettelsen af to tredjedele af den nuværende verdensbefolkning. En reduktion af verdensbefolkningen fra mellem 6,5 og 6,7 milliarder mennesker i dag til under to milliarder i løbet af kort tid. Hele kulturer, sprog og nationer vil forsvinde, hvis den nuværende tendens i Obama-administrationen får lov til at fortsætte. Så der skal forandring til, og den skal komme hurtigt, den skal komme pludseligt, mens vi stadig har et rationelt præsidentkabinet.
Fjernelsen af disse elementer, såsom Larry Summers og denne gruppe identificeret i Time, skal ske øjeblikkeligt, for sker det ikke, vil følgende blive sandt: Situationen vi står over for, i USA og globalt, er i mange henseender sammenlignelig med Rom under kejser Neros diktatur. Præsidentens karakter under disse forhold er af den art. Han er ikke virkelig bevidst om hvad han gør. Han har ikke den fjerneste forståelse af mange af de tekniske emner, såsom økonomiske emner, som han behandler – ingen overhovedet. Han har ingen klar forståelse af strategisk interesse. Han er en begavet person i andre henseender, men han har ingen kompetence på disse felter, han som præsident er ansvarlig for.
Det er derfor kun, hvis vi afskaffer denne gruppe, identificeret af Time, som den gruppering der kontroller ham, og atter sørger for at hans rådgivning kommer fra kompetente personer i hans kabinet og lignende, at USA kan overleve.
Hvis, som i tilfældet med kejser Nero, som historisk danner præcedens for denne slags problem, vi ikke afskaffer disse faktorer, og lader ham fortsætte under indflydelse af denne, af Time identificerede gruppe, vil han udrydde – som Nero gjorde det! – alle sine egne rådgivere uden for denne særlige gruppe. Til den tid, med en forværret verdenssituation, kan vi nærme os en situation, hvor verden ikke står til at redde: Vi kan træde ind i en ny mørk tidsalder for menneskeheden! Og derfor skal der forandring til nu.

Syvsoverne vågner
Den anden sag er så, at jeg den 25. juli 2007 lavede en prognose, hvis præmisser er blevet bekræftet i den efterfølgende periode frem til dags dato. Jeg havde ret, og alle andre økonomer tog fejl. Hvis de forslag jeg fremlagde den 25. juli 2007, og de uddybende forslag jeg fremlagde i tiden frem til september samme år, inklusive lovforslaget til at beskytte husejere og banker af 2007, hvis de udspil var blevet gennemført, så ville vi ikke have befundet os i en krise i dag!
I løbet af det sidste års af Bush’ embedstid har hvert et skridt, der efterfølgende er blevet vedtaget i Kongressen med kongresledernes stiltiende samtykke, været en katastrofe, som har bragt os et alment sammenbrud, et uigenkaldeligt sammenbrud af hele den amerikanske og globale økonomi. Hvis derimod mit udspil var blevet gennemført dengang, efter den 25. juli 2007, så ville verden ikke være i en sådan krise i dag! Så jeg har en vis autoritet på dette område, eftersom alle der var uenige med mig, har demonstreret deres inkompetence og uduelighed.
Siden den tid har de øverste geledder blandt størstedelen af vores officielle politiske klasse ladet vor republiks rigdomme blive udplyndret af et internationalt tyvepak omkring slyngler, såsom alliancen af rovdyr i London, med den store sugemaskine kendt som Goldman Sachs. Og vores republiks ledende politiske institutioner er indtil nu blevet trukket rundt ved næsen ved hver eneste ny, tyvagtig udvikling i vort føderalbanksystem.
Nu er nogle ledende personer i vore føderale institutioner ved at vågne op til den kendsgerning, at USA’s kongres og de øvrige relevante føderale institutioner indtil nu har været en håbløs fiasko ved behandlingen af alle væsentlige emner siden begyndelsen af 2006.
Nu ser det ud til at nogle af syvsoverne på det nationale politiske niveau, i Kongressen og andetsteds, er begyndt at vågne op. Jeg tror, at mange af Jer derude vil være enige i, at forandringen må forårsages af et spark i bagdelen på kongressen fra en ny type lederskab, som er ved at bryde frem blandt de nederste 80 procent af indkomstskalaen blandt vælgerne. Ikke fra de øverste 20 procent, og ikke fra flertallet af den nuværende nationale kongres. Lederskabet må komme, drevet frem af folk på det delstatslige og lokale niveau, som ikke i øvrigt er forbundet til det nationale system. Der er meget få undtagelser på det nationale niveau, som jeg ville tiltro at formulere en kompetent politik for dette land på dette tidspunkt, i kongressen eller andetsteds.
Men der er derimod ved at blive opbygget en stemning blandt den del af befolkningen, som ligger i de lavere 70-80% af husstandenes indtægtsniveau, hvor der er individer, som ikke har vundet anseelse som følge af deres indflydelse på den nationale skueplads, men som er ærlige borgere med en medfødt intelligens, således at den naturlige kvalitet hos lederskabet fra befolkningen, gennem den behørige udvikling, vil opstige fra kvaliteten hos lederskabet på det lokale og delstatslige niveau, til at tage ansvar på det nationale niveau. Vi kan flytte landmænd og arbejdere, og tilsvarende folk, fra det delstatslige niveau og det lokale niveau til det nationale niveau meget hurtigt. Og så vil vi se, at vi så har en bedre sammensætning i regeringen og bedre overlevelsesmuligheder for nationen, end vi har under den nuværende sammensætning af kongressen, som har fået dårlige vaner og er blevet forkert optrænet.
Når jeg taler om lokalt lederskab, mener jeg ikke den californiske sexgalning, der er guvernør, ej heller den kirurgisk stramlæbede Nancy Pelosi. Senator Dodd burde graciøst trække sig tilbage, og den uanstændige Barney Frank bør udskiftes med en ærlig repræsentant, som er i stand til at udtale sig forstandigt.
Vi må blive enige om at gennemføre disse forandringer nu, for det er vores eneste chance for at slippe levende igennem.

Adfærdsøkonomerne
Når alt dette nu er sagt, så lad mig læse en udtalelse, som jeg har her. Det er et uddrag af noget mine medarbejdere har samlet og udgivet, og jeg læser det her, fordi det er relevant. Det er præcist, og jeg vil derfor ikke lave nogen fejltagelser med hensyn til navne og så videre.
»Ifølge Times gennemgang, bekræftet af kilder tæt på Obamas kabinet, er præsidenten omgivet af en flok ”adfærdsøkonomer”, som har udviklet en kult-lignende tilhængerskare gennem udgivelsen af rablende økonomiske skrifter såsom Freakonomics (Økonomi for særlinge), Nudge (Pufning), Predictable Irrationality (Forudsigelig irratonalitet), The Wisdom of Crowds (Massernes klogskab) og Animal Spirits (Dyresjæle). Disse økonomer omfatter folk, der længe har været rådgivere til Obama som Cass Sunstein, Richard Thaler, Dan Ariely og Daniel Kahneman, og har ført til udelukkelsen af nogle af de mere velkendte og relativt kompetente økonomer, som oprindeligt fulgte Obama til Det hvide Hus, men som nu er blevet kastet til side til fordel for Pavlov- og Skinnertosserne.«
»For disse økonomer – disse tosser – er nøglen til økonomisk adfærd stræben efter nydelse og undvigelse af smerte. Den menneskelige vilje, og særligt menneskelig kreativitet, er rent sekundær, og taber altid overfor menneskets begær og trang, ifølge disse tumper. Beklageligvis er hele den indre kreds af økonomiske rådgivere i Det hvide Hus, fra Larry Summers til OMB-chef Peter Orszag, fanatiske tilhængere af denne sindssyge doktrin om dyrisk adfærdsteori. Det kan ikke overraske, at en af »stifterne« og en ledende figur inden for »adfærdsøkonomernes« lejr i dag er Harvard-økonomen Andrei Shleifer, der er kumpan til Larry Summers og en dreven storsvindler med hedgefonde, og hvis dobbeltspil i Rusland i 1990’erne førte til en strafferetslig efterforskning, og i sidste ende til at Larry Summers blev fyret som præsident for Harvard. Shleifers svindel og Summers’ forsøg på at skjule fupnummeret, kostede Harvard Universitet mere end 40 millioner dollars i advokatudgifter og bøder. Da Summers, som præsident for Harvard, forsøgte at beskytte sin protegé Shleifer og forhindre hans fyring, vendte sagen sig imod Summers, og hele skandalen eksploderede i 2006 og førte til Summers’ fyring og en overflod af medieafsløringer.«
»Time afslørede en endnu større kreds af økonomiske guruer i Det hvide Hus, som alle er tilhængere af Benthams teorier om det dyriske menneske. Orszag er en uforknyt adfærdsnørd… Hans vicedirektør, Jeff Liebman, fra Harvard er en anerkendt adfærdsøkonom, ligesom de økonomiske rådgivere til Det hvide Hus, Austan Goolsbee fra Chicagos Universitet, Alan Krueger fra Princeton, der er nomineret som assisterende finansminister, og adskillige andre nøglerådgivere. Sunstein er blevet udnævnt som Obamas chefrådgiver for regulering. Selv direktøren for Det Nationale Økonomiske Råd, Larry Summers, har arbejdet med adfærdsøkonomi. Og Harvard-økonom Sendhil Mullainthan er ifølge Time i gang med at sætte et eksternt netværk af adfærdseksperter op for at kunne forsyne administrationen med politiske idéer.«
»Time, der selv har en forhistorie med at fremme fascisme og et brændende had for FDR [præsident Franklin Roosevelt], overser ikke de muligheder, som denne flok tosser omkring præsidenten udgør for at ødelægge Obamas præsidentskab. »Obamas forsøg på at forandre os«, hoverede Time, »indebærer en klar politisk risiko. Republikanerne har allerede afbilledet ham som en rappenskralde for barnepigestaten, en elitær Big Brother som præker om, hvordan vi skal fylde luft i dækkene og læse højt for vores børn. Vi valgte en præsident, ikke en livstils-coach, og det kunne jo være, at vi ikke bryder os meget om, at vores valgte embedsmænd udfordrer vores ret til at sidde på den flade og glo fjernsyn dagen lang. … Idéen med at embedsmænd, selv hvis de er velmenende, forsøger at tilrettelægge vores private adfærd for at frembringe forandring, kan godt virke lidt uhyggelig. ««
Så der er altså visse skridt, vi nu må tage. Jeg har sagt det ofte. Dette er kort og godt situationen i almenhed, som vi står over for siden præsidenten forlod USA på sin tur til Europa og Tyrkiet. Og siden da er det gået katastrofalt, og hvis vi ikke forandrer situationen, vil dette land ikke overleve.
Den samling syrehoveder, disse slyngler som Time har udpeget, må fjernes hurtigst muligt fra administrationen. Sker det ikke, præsidentens profil taget i betragtning, hans psykologiske profil, hans manglende viden på visse områder lige såvel som en vis viden på andre – han er ikke uintelligent, men overvurder ham ikke: Han aner ikke, hvad han taler om det meste af tiden, når det drejer sig om tekniske områder. Han kom igennem Harvard ved at bestå prøver, men ikke ved at formulere svar.
Hvis vi kan slippe af med den flok tosser, vil præsidenten stå tilbage med en kerne af legitime kabinetsmedlemmer og andre ledende rådgivere, som jeg er sikker på vil være i stand til at yde ham kompetent vejledning. Det vil sige, de kan tænke. De ved, hvordan man gennemtænker emner som økonomi. De ved, hvordan man tænker international politik igennem. De ved, hvordan man gennemtænker strategisk politik og så videre. De er der. Problemet her er den samling tumper, som nu faktisk kontrollerer præsidenten. Få dem væk! Smid dem ud! Og brug i stedet kabinetsrådgiverne, minus et par stykker som Larry Summers, smid ham med ud. Men i almenhed har vi folk i indflydelsesrige og ansvarsfulde poster i kabinettet og omkring det, omkring regeringen, som er glimrende kvalificeret til at rådgive præsidenten og vil tage fornuftige beslutninger, selv om de ikke altid vil være de rigtige. Og mit forslag er: Lad os komme af med disse tosser og lad præsidenten blive vejledt af mere kompetente folk på de områder, han tydeligvis ikke selv forstår.

Syv spørgsmål
Nu vil jeg så behandle syv spørgsmål, tekniske spørgsmål, og det første vil jeg formulere omhyggeligt, som jeg har gjort det her, igen på grund af sagens ømtålelighed. Men jeg vil så tage de seks øvrige spørgsmål i min sædvanlige stil.
For det første, ryd dækket. Der er noget, vi må have ud af vores system som nation nu. Det er en varm kartoffel, som folk nødig vil beskæftige sig med, men det skal gøres. Hvis vi ikke gør noget ved det, vil dette land ikke overleve.
Den første populære vrangforestilling – jeg vil beskæftige mig med i alt syv forskellige vildfarelser, som nu påvirker vores politik – den første populære vrangforestilling, vi øjeblikkeligt må have ryddet af bordet for vores politiske planlægning, er som følger, ellers har vores nation ikke en chance for at overleve den globale krise, der nu vælter ind over os:
Denne planet er i den seneste tid gået ind i to faser af en relativ langvarig proces med global nedkølning! Lige i øjeblikket er vi gået ind i en relativ kort periode, over de kommende år, som allerede er en fase i solaktiviteten med global nedkølning, som man kan se det på den seneste tids ildevarslende fald i antallet af solpletter. Det vil sige, et fald i solpletaktiviteten, som nu har fundet sted, demonstrerer, at vi er trådt ind i en solbestemt global nedkølningsperiode, kendetegnet ved en genopståen af polarisen ved Nordpolen. Afsmeltningen af Nordpolen er ophørt, den arktiske nedfrysning er tilbage, større end nogensinde! Vi oplever nu en global nedkøling! Ikke global opvarmning. Global opvarmning hører til i helvede, og dem der kan lide det, skulle tage derned!
Samtidig er vi trådt ind i en langvarig tendens mod en udvidet gletsjerdannelse, som tilfrysningen af polarisen ved Nordpolen viser det. Denne anden nedkølingsfase har at gøre med tre langsigtede cykler i solsystemet, hvilket er den almindelige grund til de sidste to millioner års ebbe og flod i en kontinuerlig proces af gletsjerdannelse på planeten. Med andre ord, siden omkring 17.000 f.Kr. har der været en omfattende afsmeltning, efter omkring 100.000 års nedkøling, hvilket resulterede i at Middelhavet blev et hav, ikke en indsø, og senere ændredes Sortehavet fra en ferskvandssø til et saltvandshav! Og så videre. Og dette er fortsat.
Vi er nu tilbage, vi har nået lavpunktet, hvad angår afsmeltning, og gletsjerdannelsen er nu i tilvækst. Og den er i tilvækst på grund af tre langvarige faktorer i omløbsbanen omkring solen, som skaber disse forhold. Der er andre faktorer, som bestråling eller f.eks. Krabbetågen, som er en fjern del af den samme galakse [Mælkevejen]. Den rammer os med regelmæssige doser af kosmisk stråling, som interagerer med solaktiviteten. Så der er alle mulige faktorer, som modererer og justerer disse tendenser. Men i to millioner år har denne planet været, og er fortsat, i en periode med gletsjerdannelse, som bliver større og så mindre, og så større igen. Og i almenhed kan disse perioder deles ind, disse ebber og floder kan deles ind, i langvarige processer på omkring 100.000 år.
Så nu kommer vi til en fase, hvor der er tændt for kulden drenge! Find jeres overfrakke frem: Global opvarmning bliver ikke til noget. Det kunne ske af andre årsager, men det sker ikke naturligt.Så det er fup! Global opvarmning er et fupnummer. Dem der påstår, at de er videnskabsmænd, og så siger at de tror på global opvarmning, er fupmagere! Og man skal ikke lytte til dem. Der er titusindvis af kompetente videnskabsmænd på denne planet, som har skrevet under på, at global opvarmning er et fupnummer. Og derfor er forsøget på at organisere denne planet og dens økonomi på basis af antagelsen om global opvarmning svindel! Og det er dødsensfarligt. Jeg vil vende tilbage til nogle af overvejelserne i den forbindelse senere. Men det er vigtigt, at dette bliver forstået.

Nazisterne fra WWF
Hele denne bølge med såkaldt global opvarmning er en bevidst svindel udklækket af to af Verdensnaturfondens grundlæggere: Den ene, der døde for nogle år siden, var den tidligere nazist, prins Bernhard af Holland, den anden var hans makker, Storbritanniens prins Philip. Målsætningen om massemord, som formuleret af prins Philip i hans intention om at reducere verdens befolkning med intet mindre end to tredjedele så hurtigt som muligt – det er hans projekt om global opvarmning – det er den samme doktrin som tidligere, og ofte, blev udtrykt af den sataniske skikkelse kendt som Bertrand Russell, der var den første, i september 1946, til at foreslå en hurtig igangsættelse af en global atomkrig med det samme formål.
Nogen vil indvende, at jeg beskylder prinserne Philip og Bernhard, lige som Bertrand Russell, for Hitler-lignende tankegang: Det er præcist, hvad jeg gør. Og der er slet ingen fejl, og ingen mulighed for fejl, i min fremstilling af hvad jeg har at sige om emnet, og om dem, nu! Faren er i dag kendetegnet af den voksende samling af mødesteder, såsom MySpace og Facebook, hvis særlige relevans er, at de, sammen med entusiasterne af voldelige computerspil, repræsenterer en tabt generation af unge, såsom mange børn og børnebørn af 68’erne, som er flygtet fra den virkelige verden ind i underlige, kultiske retræter, kendt blandt videnskabsmænd og andre lærde fra tidligere tiders tilsvarende kulter. Jeg hentyder til lignende kulter, såsom oldtidens Dionysos-kult, og de moderne nietzeanske versioner af samme kult, såsom nazistpartiet, det grønne lederskab i 1920’erne, narkokulterne og LSD-kulten, søsat i USA og Canada af den britiske trio, Satanisten Aleister Crowley, H.G. Wells og Bertrand Russell, i løbet af 1920’erne og 1930’erne, som den umiddelbare oprindelse for den neo-Dionysiske narko- eller beslægtede sociale retræte-kulter, som hastigt breder sig blandt mange af vore unge mennesker i USA og Europa i dag.
Tilfældet med den gruppe af tosser, afsløret i Time, er et udtryk for de dionysiske kulter, som sprang op under de indflydelsesrige 68’eres regi, fremynglet af afkommet fra Kongressen for Kulturel Frihed i løbet af perioden 1945-1989.
Ligesom Time har udført en stærkt tiltrængt tjeneste ved at afsløre det organiserede forsøg på at hjernevaske vor siddende præsident, ligesådan er mange af de skadelige sociale fænomener som påvirker vort samfund, bevidst skabt af organisationer, som skjuler deres indflydelse bag kulten af de intetvidende, den kult som erklærer: »Jeg tror ikke på sammensværgelsesteorier.«
Vi må huske på, at stort set alle store bedrifter i menneskehedens historie er sket som følge af en vækkelse af den større del af befolkningen som helhed, til at se den absurditet og fare som de dionysiske og tilsvarende kulter af »sande troende« repræsenterer, hvilket omfatter de sociale retræte-kulter, som f.eks. prinserne Philips og Bernhards Verdensnaturfond i dag.

LaRouches prognoser
Nu vil jeg så fortsætte med de øvrige seks pointer, visse populære illusioner omkring økonomiens beskaffenhed. Det skal her bemærkes, og det er officielt, at jeg succesfuldt har foretaget prognoser for den økonomiske udvikling, siden min første kortsigtede prognose i 1956, hvor jeg forudså, at vi omkring februar til tidligt i marts 1957 ville blive ramt af den hidtil største, tungeste lavkonjunktur i efterkrigstidens USA. Og den kom til tiden, som jeg havde lovet.
Derefter lavede jeg en mere langsigtet prognose, som vedrørte de sene 60’ere og begyndelsen af 70’erne, hvori jeg dengang forudså, at vi fra midt i 1960’erne, med mindre visse ændringer blev gennemført af den politik som blev ført i slutningen af 1950’erne, ville påbegynde en økonomisk sammenbrudsproces, og at vi så, mod slutningen af 1960’erne eller i begyndelsen af 1970’erne, måtte forvente – hvis forholdene ikke ændrede sig – at være på vej mod en almen disintegration af økonomien.
Siden da har jeg lavet en del prognoser. Ingen af disse prognoser er baseret på statistiske metoder. For jeg tror ikke på statistik. Statistik bestemmer ikke, hvordan en økonomi fungerer. For monetære processer bestemmer ikke, hvordan en økonomi fungerer. Monetære processer kan afspejle regeringens og andres beslutninger, hvilket forårsager disse virkninger, men det er ikke statistiske processer som bestemmer disse processer i økonomierne. Økonomiernes kurs fastlægges af viljen hos magtfulde indflydelser, der former politikken.
Den langsigtede politik vi her har at gøre med oprandt på den dag, den 13. april 1945. Den foregående dag var Franklin Roosevelt gået bort. Den 13. april annullerede Truman Franklin Roosevelts politik og indførte en politik udformet af en fascist under navnet John Maynard Keynes. John Maynard Keynes’ teori på det tidspunkt og senere – og derefter hans efterfølgeres frem til i dag – var baseret på en bog skrevet af John Maynard Keynes i 1937. Denne bog, som blev udgivet i Tyskland med et forord på tysk, der angav formålet med udgivelsen, hvor Keynes i forordet skrev, at det var hans mening, at Tyskland under Hitler var en økonomi bedre egnet til hans metoder end andre stater. Og han havde ret! Han havde ret.
Keynes var i øvrigt også ganske skør, på sin egen måde, en regulær åndsbolle, og jeg mener ikke en af dem, man bager i ovnen.
Husk på, hvad der skete. Da Roosevelt tiltrådte embedet, […] var vi her i USA på vej mod helvede, et økonomisk helvede. Vi havde været på den kurs som en politisk tendens, ikke som en tendens i økonomien som sådan, men en politisk tendens, siden drabet på præsident William McKinley, som bragte Teddy Roosevelt, og senere Woodrow Wilson, Ku Klux Klan-manden, ind i præsidentembedet. Ku Klux Klan-manden Woodrow Wilson havde familie, der var med i Klanen, og det var Wilson, der som præsident relancerede Ku Klux Klan i USA personligt fra Det hvide Hus! Og noget tilsvarende foregik i 1920’erne under Coolidge, som holdt sin kæft, fordi han vidste han var kriminel og kunne komme til at tilstå, og under Herbert Hoover, som var en dygtig ingeniør, men havde en dårlig politik, og arbejdede for folk, som havde en endnu værre politik.
Så da Roosevelt trådte til, var vi i en langsigtet ødelæggelsesproces.
[…]

Britisk imperialisme
Der er et andet aspekt. Menneskehedens udvikling, udviklingen af individets magt over naturen, nationens udvikling, afhænger af videnskabeligt fremskridt – af grundlæggende videnskabelige gennembrud og deres biprodukter, som kan bruges til at forøge menneskehedens kraft pr. person og pr. kvadratkilometer, og dermed forøge befolkningspotentialet osv. På den anden side er de, der har en trang til at have et imperium, et pengeimperium, et gældsslaveimperium, afhængige af at undertrykke indsigten og brugen af videnskab i en befolkning, og af at fastholde dem i tilbageståenhed og dumhed for derved at kunne kontrollere dem.
Og den kamp vi står midt i, kampen i verden i dag, er kampen imod fascisten prins Philip. Og det er kampen imod en død fascist, prins Bernhard af Holland. Begge repræsenterer det samme. De prøver at fordumme os, de fortæller os, at vi ikke kan praktisere videnskab, og at vi ikke kan have energikilder med en høj energikoncentration. At vi ikke har ret til det! Vi må gå tilbage i tiden, tilbage til hulerne. Vi må beskytte flagermusene! Er flagermusene ikke ligeså meget værd som os? Det er et blodsugersamfund.
Så pointen er, at kampen for fremskridt, kampen for videnskabelig udvikling, kampen for kapital-intensive investeringer i menneskehedens produktive kræfter, er en kamp for at frigøre menneskeheden fra denne bestialske tilstand af imperialisme. Og britisk imperialisme er verdensimperiet! Der er intet andet imperium på denne planet i dag! Enhver idiot kan påstå, at han er et imperium. Han kan sidde på et gadehjørne med en lille konservesdåse og sige »jeg er et imperium«, men det gør ham ikke til et imperium! Det britiske verdensrige er det eneste imperium på Jorden i dag.
Så derfor var begivenhederne i perioden 1865-66 og efterfølgende indtil 1876 en revolution, som bekræftede USA’s karakter som en fri og selvstyrende nationalstat, og som rakte ud til verdens befolkning for at inspirere dem til også at frigøre sig fra imperiet! Og for at skabe et verdenssystem af uafhængige men samarbejdende nationalstater på denne planet. Og det er det afgørende her.
Dette er også et intellektuelt spørgsmål, og det er spørgsmålet om, hvordan vi tænker omkring »økonomi«. Hvis vi forstår, at det er videnskabeligt fremskridt, grundlæggende videnskabelige gennembrud, der er grundlaget for, at vi er i stand til at komme menneskehedens behov i møde og skabe en fremtid for menneskeheden, så er den store konflikt på denne planet ikke en militær kamp, ikke en krig med militærstyrker. Det er en strid imellem dem, der ønsker at udvikle ånden og færdighederne hos de enkelte individer og befolkningerne, og dem, som vil holde folk nede! Og holde dem på det niveau, som de såkaldte miljøforkæmpere ønsker.
Eftersom man ikke kan opretholde livet for en verdensbefolkning på mere end 5 milliarder uden kernekraft og lignende teknologiske fremskridt, har de, der vil have et imperium af den ene eller anden art, derfor til hensigt at reducere jordens befolkning til mindre end to milliarder mennesker.
Og det er det, miljøbevægelsen drejer sig om! Det er folkemord! Det er et program for folkemord. Det er det, prins Phillip mener. Og det er det, den fascist, den ex-nazist, prins Bernhard mente.
Så de vrangforestillinger vi har om en økonomi, er opstået, fordi nogen folk tror at økonomi drejer sig om penge, eller om at gøre pengeforretninger, eller sælge sin nabo. Sælg din nabo, ikke det han kan tilbyde.
Penge er ikke bestemmende for velstanden. Statistiske målinger af pengetransaktioner har intet at gøre med at lave prognoser for den fremtidige velstand. De har måske en indflydelse, fordi de indikerer en politik i en vis retning. Men det som forandrer planeten, er udviklingen af det individuelle menneskes fornuft. Og udviklingen af den menneskelige fornuft fører til et højere kulturelt niveau, en klassisk kultur! Klassisk kunst, klassisk musik og så videre. Dette er målestokken for menneskeheden. Hvis du er imod klassisk kultur, så er du for ødelæggelsen af samfundets åndsevner. Så er det fordi, du vil producere en flok dyr, som ikke ved bedre. Og de grynter. De har ikke behov for at lære at konstruere sætninger, de behøver ikke vide noget om kontrapunkt, de kan bare grynte. Og hvis de bliver trætte af at grynte, kan de altid skrige.
Så penge er ikke den afgørende faktor.

Statistik duer ikke!
Hvad der skete i USA, som det blev demonstreret under Franklin Roosevelts reformer, var, at man havde brug for et valutasystem med faste vekselkurser mellem de enkelte landes suveræne valutaer. For penge har ingen værdi i sig selv! Penge er simpelthen et middel til at organisere en udveksling: investeringer, varer og udveksling. Penge har ingen iboende værdi, statistiske målinger af pengestrømme siger ikke rigtig noget om, hvordan en økonomi fungerer.
Jeg har haft ret hele tiden. Siden min første prognose i 1956, har jeg altid haft ret. Og på alle afgørende punkter har mine modstandere taget fejl. De bruger statistiske metoder, som er inkompetente i sig selv. De måler i form af pengestatistikker, som er en inkompetent målestok. Det vigtige er, hvad du gør for at investere i arbejdskraftens fysiske produktive evner. Og også investere i udviklingen af åndsevnerne og de sociale relationer blandt folk, hvilket er afgørende for at øge produktiviteten; arbejdskraftens fysiske produktionsevne, der er blevet mulig på grund af opfindelser. Intet dyr kan lave en opfindelse, intet dyr har nogensinde opdaget et princip.
Så, kun mennesket, og kun menneskets kreativitet – den kreativitet som findes potentielt i mennesket, men ikke i nogen anden art – er i stand til at skabe en moderne menneskeøkonomi. Der findes ikke noget pengesystem, som kan definere en menneskelig økonomi, udover som råddenskab i økonomien. Vi har brug for penge på en måde, penge som et handelsredskab. Men produktiviteten måles som en stigning i arbejdskraftens produktive evner pr. person og pr. kvadratkilometer på denne planet. Og disse kommer af to ting: Udviklingen af den fysiske evne til at producere, som er en afspejling af fysisk videnskab, inklusive biologisk videnskab. Og dernæst udviklingen af evnen til at kommunikere den slags ideer, der har at gøre med kulturen, en befolknings dannelse og dens fortsatte udvikling, og udviklingen og brugen af kulturens færdigheder.
Så det er, hvad økonomi er.
Og der er andre ting, som jeg vil komme tilbage til, men det er pointen. Grunden til at folk ikke forstår tingene er, at de siger: »Hvad fortæller statistikken os?«. »Du lytter til statistikker? Hvad? Hvem er din psykiater?«
Økonomi er ikke statistik.

Bilindustrien som eksempel
For eksempel, bare for at gøre min pointe tydelig, fordi det er en omstridt sag. Min prognose i 1956 var selvfølgelig baseret på mit arbejde indenfor riemannsk fysik anvendt på økonomi og det jeg forstod, fordi jeg også fungerede som konsulent og havde at gøre med hele sektioner af industrien, specielt automobilindustrien og andre relaterede industrier. Så jeg så det komme, fordi Wall Street og bilindustrien producerede biler med en nyttig levealder på cirka to år. Dvs. efter omkring to år ville reparationsomkostninger overstige det, det ville koste at købe et nyt køretøj. Så man forsøgte at udvide bilindustrien og et par andre industrier baseret på kreditekspansion. Man begyndte at give kredit til f.eks. bilsalg på 36-måneders basis, selvom den typiske bil gik i nul efter 24 måneder. Dvs., bilens fysiske værdi ville begynde at falde efter 24 måneder, fordi Detroit producerede noget værre møg rent kvalitetsmæssigt!
De gav mulighed for 36 måneders kredit, så de 36 månedlige afdrag på en ny bil blev grundlaget for den del af økonomien, selv om bilen kun holdt sin nettoværdi i cirka 24 måneder. Men de 36 måneder var ikke nok, så de kom op med et andet svindelnummer kaldet ballon-regningen. Du havde 36 månedsbetalinger, de første 35 måneder med samme betaling hver måned, men i den 36. måned kunne den være mange gange større. Og på mange kreditområder skete dette i løbet af 1950’erne.
Så på det tidspunkt vidste jeg, at når det blev marts – fordi USA’s økonomi har generelt en 13 måneders cyklus, det er 12 måneder fra slutningen af det første kvartal til det første kvartal året efter. Jeg vidste, at det hele ville kollapse, når den næste årlige termin kom, omkring marts 1957, fordi jeg sad inde med viden om alle disse industrier, som alle, tilskyndet af regeringens politik, havde begået denne specifikke fejl. Så det kollapsede! Vi havde den værste recession i hele efterkrigstiden.
Så folk kom til mig og spurgte: »Hvad er din statistik?«, og jeg svarede: »Jeg har ikke brug for jeres statistikker. Jeg ved, at der er billån derude, som er af 36 måneders varighed, og som har et ekstra stort afdrag i den 36. måned, og det vil ramme os. Og når det rammer, vil denne økonomi gå ind i en dyb recession.« For det var ikke bare biler, men også mange andre ting, boliger og alt muligt andet, hvor man brugte det samme svindelnummer. Så vi vidste det, eller var i stand til at forudse det, fordi vi vidste, hvordan tingene stod til i den fysiske produktion, forholdet mellem infrastruktur og den fysiske produktion. I den slags sager er det den fysiske virkelighed, der giver dig et hint om, i hvilken retning den nuværende politik tager os.
Krisen er resultatet af en bestemt politik.
For eksempel havde vi en recession i 1987, som var ligeså stor som depression i 1929, hvilket jeg også havde prognosticeret. Det skete i oktober, præcist som jeg havde forudset det. Hvorfor? Pga. kvartalscyklussen og de fysiske omstændigheder på det tidspunkt. Så det, der skete, var, at Greenspan trådte ind på scenen, og han kom op med det her sindssyge, selvinflationære kreditsystem. Så siden Greenspan kom til og erstattede Volcker i føderalbanksystemet, er USA gået amok. Vi har opereret under et vanvittigt kreditsystem.
Der er to grunde til, at vi er bankerot nu. For det første er vi bankerot pga. Greenspan og selvinflationær gæld. Det er en selvfødende gæld! Derudover er det faktum, at da vi burde have erklæret hele molevitten konkurs og skilt os af med den værdiløse gæld, begyndte vi i stedet at købe al gælden op igennem Goldman Sucks og lignende institutioner. Så i stedet for at erklære det hele konkurs og skille os af med skidtet, besluttede vi at redde skidtet og slå babyen ihjel! Du ved, red bleen – slå babyen ihjel. Og det er, hvad de gjorde.
Så i disse situationer er det ikke penge, det er ikke statistik, det er ikke monetære teorier, der bestemmer hvordan en økonomi fungerer. Det er en fysisk proces! Men »fysisk« inkluderer menneskets hjerne, der ikke ligner noget dyrs hjerne. Intet dyr kan lave en opdagelse, kun mennesker kan. Og det er på den måde, vi organiserer vores sociale systemer, ved at indføre sociale konventioner, der bestemmer hvordan vi opfører os, og hvad den fysiske effekt af disse konventioner er. Så hvis vi har defekte konventioner, der ikke fungerer som de skal, får vi problemer! Og disse problemer er forudseelige som fysiske processer. Ikke monetære, men fysiske.
Hvis man trykker penge uden stop, så får man naturligvis hyperinflation, men det er ikke udtryk for et monetært problem, men et idioti-problem.

Hvad er profit?
Så er der spørgsmålet om profit, det tredje punkt. Mennesket er den eneste skabning på denne planet, som ikke er et dyr, selvom nogle folk prøver hårdt. Mennesker har kreativitet, dvs. evnen til at opdage et sandt universelt princip, som f.eks. Johannes Keplers egenhændige opdagelse af universel gravitation. Og det er et eksempel på opdagelsen af et universelt gældende fysisk princip, som det senere blev uddybet af Albert Einstein etc. Så der er disse principper. Og menneskets evne til at opdage universelt gældende fysiske principper, og relaterede principper, som har at gøre med kunst og så videre, er årsagen til, at vi er i stand til at øge vores produktive kraft.
Tag en dyreart, eller en gruppe af dyrearter, på et bosted. Bestanden af denne gruppe af dyrearter har en øvre grænse, som er bestemt af de fysiske forhold på opholdsstedet. Og dyrene kan ikke bryde den grænse uden en gunstig forandring i bostedet.
Mennesker er anderledes. Vi skaber bostedet. Vi skaber nye slags beboelsesområder. Og vores brug af opdagede universelle principper er et eksempel på dette. Vi opfinder måder, hvorpå den menneskelige befolkning, som ellers ville have et befolkningspotentiale som gorillaerne eller chimpanserne, kan befolke Jorden. Mennesket er ikke en chimpanse, selvom nogle folk synes at kvalificere sig dertil. Så derfor er mennesket i stand til at øge sin befolkning og overstige chimpansernes! Det betyder, at vi har et økologisk problem. Hvis folk vil rende rundt og opføre sig som aber, som en chimpanse, er der et problem. Der vil ikke være særligt meget familieliv!
Så menneskeheden er derfor i stand til at udvikle en stor befolkning. Vi er for nærværende 6,7 milliarder mennesker på Jorden! Der er ingen anden art, som er i stand til at gøre den slags! Det er på grund af menneskets hjerne! Ikke hjernen som sådan, men menneskets sind. Evnen til at opdage, evnen til at opdage sociale processer såvel som fysiske. Så det er mennesket.
Hvad betyder alt dette?
Tag for eksempel biosfæren. En biosfære sætter normalt visse grænser for dens beboere, og det er ikke bare for en bestemt art, men for en hel gruppe af arter, som interagerer i et bosted. Menneskeheden har for længst overgået det potentiale, som en hvilken som helst anden dyreart ville have haft, for eksempel bavianerne. Samtidig opbruger vi derfor også nogle af de ressourcer, som er tilgængelige for os tæt ved Jordens overflade. Så hvordan kan vi leve, hvis vi gør det? Hvordan kan vi bryde det, som biologen kalder naturens love?
Vi forøger faktisk menneskets evne til at leve, ved at skabe hvad de fleste folk vil kalde »overbefolkning«. Vi forbedrer menneskets evne til at eksistere, og øger samtidig vores levestandard ved at gøre det.
Så hvad mener vi, når vi siger »profit«? Vi mener ikke profit i form af penge. Vi mener noget, som muligvis ved første øjekast er afspejlet i årsregnskabet, og som ligner en monetær profit, men det er ikke en pengeprofit. Det vi gør er at forbedre arbejdskraftens produktive evne pr. person og pr. kvadratkilometer. Det er dér, profitten ligger. Dette kommer hovedsageligt fra innovationer, fra anvendelsen af opdagelser eller fra forbedringer i måden, hvorpå de anvendes. Menneskeheden opbruger – ja, hvor kommer de fleste af vores ressourcer fra? De fleste af de ressourcer, vi behøver for at overleve, kommer fra biosfæren.
Vi udgraver f.eks. mineraler fra de øverste lag af Jordens ydre. Hvordan havnede de mineraler der? Dyr døde, små dyr gik til, og efter deres død blev deres skeletter, eller det der modsvarer skeletter, aflejret i visse områder. Det er sådan, vi finder ting. Alle disse mineraler lades tilbage som efterladenskaber af små døde dyr. Vi graver og finder en åre, en mineralåre. Vi finder en åre og vi graver den op. Men så bruger vi den jo op! Hvad gør vi så? Jamen så bliver vi jo nødt til at opbygge vores evne til at producere ved at gøre nye opdagelser, hvilket betyder, at vi øger vores kapitalinvesteringer – i liv. Vi investerer mere rent fysisk for at opretholde et menneskeliv, for at kompensere for at vi har opbrugt nogle af de såkaldte råstofressourcer, som er blevet efterladt til os, som en slags arv, af døde dyr. Deres små døde kroppe. Vi finder de fleste mineraler på den måde.
Så derfor betyder profit i virkeligheden, at menneskeheden ved hjælp af menneskelig fornuft, ikke blot udvikler fysisk-videnskabelige opdagelser, men at vi, ved at forøge den kapitalintensive investering i menneskeheden, forøger vores evne til at bryde igennem det, der hidtil havde lignet en øvre grænse for befolkningstallet. Og dette er ægte profit. Profit kommer fra den egenskab, mennesket har til, med sin fornuft, at gøre nye opdagelser og realisere dem, og derigennem øge menneskets produktive potentiale til at leve, mens vi tilsyneladende opbruger biosfærens ressourcer.
Planeten har i sin kemiske sammensætning tre grundbestanddele. Planetens totale masse er omtrent den samme, som den var for længe siden. I begyndelsen var det mest abiotiske, ikke-levende processer, der udgjorde Jordens bestanddele. Så tog levende processer over og begyndte at udvikle biosfæren. Biosfæren begyndte at vokse, hvilket betød, at mens planetens samlede masse var stabil, voksede biosfæren og forøgede sin relative andel på bekostning af det gamle materiale, det abiotiske.
Menneskeheden kommer til og begynder at opbruge biosfæren, der havde udviklet sig, som liv gør, ved at æde noget af det præbiotiske. Mennesket gør nu det samme. Det vil sige, at den menneskelige kreative evne forøges, effekten af menneskelig kreativitet er tiltagende. Menneskeheden demonstrerer, at den ikke er en del af biosfæren som sådan, men at den overgår biosfæren, menneskets kreative fornuft.
Og det er i virkeligheden, hvad økonomi er. Økonomi er baseret på udviklingen af menneskehedens kreative evner, de kreative evner som adskiller mennesket fra et hvilket som helst dyr. Og derfor er det menneskets fornuft, den menneskelige kultur, menneskehedens kultur og samfundets kultur, der er det vigtige.
Det er vrangforestillingen om profit.

Energi er varme sager
Nu til energi. Energi måles hovedsageligt i temperatur, ikke i kalorier. Energi er varme sager!
En kalories værdi må ses i forhold til temperaturen, den forekommer ved. Det er grunden til, at menneskeheden ikke kunne leve på denne planet på basis af en grøn politik. En grøn politik for planeten, en såkaldt miljøvenlig politik for planeten, ville føre til ødelæggelsen af det meste af menneskeheden. Det er massemord. Bertrand Russell forstod dette, og det gør prins Phillip sikkert også. Så det er problemet.
En kalories værdi, med hensyn til energi, er dens relative temperatur. Jo højere temperaturen er, desto større er værdien af kalorien. Jo lavere temperaturen er, desto ringere er værdien. Og hvis din energipolitik går ud på at tælle energienheder i form af såkaldt »vedvarende energi«, så fører det til folkemord på menneskeracen, og der er ingen videnskabelig undskyldning for det folkemord.
Ser I, kreativitet, det er det vigtigste i økonomi. Mennesket, det menneskelige sind, ejer evnen til at opdage universelt gældende love, som ikke er matematiske love som sådan. De har muligvis en matematisk afspejling, ligesom en skygge. Det er fodsporet af en opdagelse, men det er ikke substansen af opdagelsen. Essensen af en opdagelse er selve den handling, det tog at opdage den, ikke indholdet eller opdagelsens energiaftryk. Så, det vi derfor ønsker er en kultur med en højere grad af kreativitet i kulturen. Det indebærer, at vi ikke har brug for den slags møg, som folk kalder musik og underholdning i dag! Vi må gå tilbage til en tid, hvor vores kultur var bedre, før Anden Verdenskrigs afslutning, før udvikling af den kunstige musikkultur og den falske litterære kultur og alle disse ting. Vi må tilbage til videnskabelig kreativitet. Vi har ikke brug for Facebook, vi har ikke brug for MySpace, vi har ikke brug for nogen af de ting, som symboliserer degeneration! Symboler for folk som vil leve og underholde sig selv uden at lave noget! Som kun vil tale om at lave noget. De taler om ingenting og kalder det »noget«.
Og så er der verdenshandlen. Atter igen kultur. Det karakteristiske ved en menneskelig kultur er forbundet med sprog. Hvorfor det? Fordi sprog er et redskab, som vi bruger til at kommunikere kreativt arbejde imellem folk. Men kreativitet er ikke sprog. Kreativitet er brugen af sproget, og af de forskellige nuancer indenfor det sprog, til at formulere problemer og komme med kreative løsninger for disse problemer. Det er kreativitet. Og en befolknings kreativitet findes i dens kultur.

Menneskelig udødelighed
Det følgende har anstrøg af et teologisk spørgsmål, men det er vigtigt, og man kan ikke undgå det i videnskaben. Det kommer i form af spørgsmålet om menneskehedens udødelighed.
Når mennesker dør, så dør de, i modsætning til dyrene, ikke i virkeligheden. Tænk på det med udgangspunkt i folks kreative evner, individers kreative kræfter. En person, som f.eks. Einstein, Kepler eller en helt tredje, har gjort en opdagelse. Hvordan fungerer det? Han har gjort en opdagelse, og han ved formodentlig, hvordan den kan bruges. Han kommunikerer det til andre. Hvordan kommunikerer han det? Han gør det ved at få dem til at gennemgå processen med at gøre en opdagelse. Hvordan spredes opdagelser i samfundet? Det sker ved en proces, hvor en person som dør, alligevel ikke er rigtig død som en aktiv del af kulturen, hvis den er kreativ. Fordi, for at kunne videregive en kreativ ide, er du nødt at genleve den. Og hvad der sker i samfundet, er, at de principper vi udvikler, blandt uddannede folk som har kulturel dannelse, indsigt i videnskab og så videre, er, at det de opdager bliver reproduceret i en uafbrudt proces af dem, som kommer efter dem. Det er måden, det sker på. Det er, hvad en kultur er. Det involverer sprog, det involverer alle de instrumenter, vi bruger til at kommunikere og legemliggøre vores kultur.
Så menneskeheden er altså det eneste kendte udødelige levende væsen på Jorden.
Og den udødelighed kommer til udtryk ved, at de ideer som er kreative, faktisk kreative menneskelige aktiviteter, kun kan videregives ved, at de genskabes i folk, der følger efter dem, som startede netop den opdagelsesproces. Det er sådan videnskab fungerer! Det er sådan kunst fungerer!
Tag f.eks. al god klassisk musik, der i almenhed har sine rødder i Johann Sebastian Bachs opdagelser. Der er ingen dele af den klassiske musikkomposition, som ikke involverer en genskabelse af Bachs enestående, originale opdagelser indenfor musik og kontrapunkt. Det er umuligt at forstå musik, det er umuligt at reproducere det [uden at forstå Bach]. Beethoven ville ikke have været Beethoven, hvis han ikke havde absorberet Bach! Bach lever i Beethoven, i hans værker! Bach lever i Mozart, i hans værker! Bach lever i Brahms og i hans værker! Og enhver der ikke kan lide Bach, er ikke musiker!
Det samme er sandt i litteraturen. Det er Shelleys pointe om poesi. Der er det samme princip. Mennesker dør ikke på den samme måde [som dyr]. Kødet dør, kroppen dør. Men den kreative proces, der bor i mennesker, sikres varighed af andre mennesker, som fortsætter den samme proces, de samme tanker, den samme oplevelse!
Hvorfor er det så vigtigt for os at tænke på vores forgængere? Hvorfor er det vigtigt for os at kende til oldgamle kulturer? Hvorfor forsøger vi at forstå mennesket af i dag gennem at gå titusinder år tilbage i tiden, eller hundredtusinder af år, til de første spor efter menneskelig eksistens på planeten? Fordi vi har en trang til at suge til os det, der gør mennesker til mennesker til forskel fra dyr. Det er kreativitet. Kreativitet er noget, der opleves.
Så derfor, hvis du vil have et samfund, som ikke består af dumme kaniner, er du nødt til at vie dig selv til at inspirere vores børn og andre til at genleve og erfare de opdagelser, som menneskehedens fremgang har været baseret på. Og på den måde er individet udødeligt.
Denne udødelighed kommer på dynamisk vis til udtryk i kulturen.
Det vil sige, at hvis du vil have en fungerende økonomi, er du nødt til at tænke på sprogkulturen og relaterede aspekter af et folks kultur. Og det er grundlaget for en nationalstat. Betyder det, at vi konkurrerer imod eller bærer had imod andre nationalstater? Selvfølgelig ikke! Hvad betyder det rent faktisk? At vi altid må forsøge at engagere og forstå de kreative processer i befolkninger fra en anden kultur, som taler et andet sprog. Vi forsøger at optage og sprede dét, som de har bidraget til menneskeheden. For os er det værdifuldt. Vi forsøger at beskytte det. Vi bygger museer. Vi gør alle mulige ting for at holde kreativ viden fra fortiden i live, og for at dele den med andre folk fra andre kulturer. Og det er sandt for en økonomi. Og det er også sandt for verdenshandlen. Det er hele pointen med verdenshandel.

National suverænitet
Til spørgsmålet om national suverænitet. Da mennesker er kreative, betyder det, at det er samspillet mellem mennesker over flere generationer indenfor bestemte kulturelle rammer, som udgør den kollektive bevidsthed hos en befolkning. Dette er den sande frie vilje hos et folk, er dets kultur, det kreative aspekt af dets kultur, som normalt forbindes med dets sprogkultur, eller med grupper af sprogkulturer.
Så derfor har vi dette forhold, som princippet fra Den vestfalske Fred i 1648 er et typisk eksempel på: Fred mellem kulturer. Næstekærlighed iblandt kulturer. Vi må have respekt for en kulturs suverænitet, fordi det er her, i en kulturs suverænitet, at vi finder kreativitetens identitet. Og den finder sit udtryk i sprogkulturen. Derfor er respekt for sprogkulturen og en tendens til at hjælpe den anden kultur til succes grundlaget for et anstændigt forhold [mellem nationer]. Så derfor er det samfund vi ønsker et samfund bestående af nationalstater.
Vi vil ikke have globalisering! Globalisering er for aber, ikke for folk! Aber kan rejse verden rundt til forskellige steder, chimpanser kan gøre det, og så længe bostedet er gæstfrit, er én abe stort set ligesom enhver anden abe. Men jeg er ikke en fan af den form for efterabning.
Jeg tror, at hvad jeg har sagt er en god platform for den diskussion, som vi nu skal have. God fornøjelse.

Se mere på www.larouchepac.com.

Relaterede artikler:

»Adfærdsøkonomi« - gammel britisk vin på nye flasker