I stedet for en ny ”bankpakke” –

Skab kredit gennem Nationalbanken

København den. 6. januar 2008 -- Følgende brev fra Schiller Instituttets danske formand Tom Gillesberg blev i dag sendt til en række danske ministre, Folketingspartiernes partiledere og finans- og erhvervsordførere, medlemmerne af Folketingets Finansudvalg og Det Politisk-Økonomiske Udvalg, samt Nationalbanken og Finanstilsynet.

Folketinget diskuterer netop nu en ny ”bankpakke”, som følger samme desperate skabelon som ”redningen” af Roskilde Bank den 4. september og den første ”bankpakke”, der blev vedtaget den 10. oktober. Som Schiller Instituttet og Lyndon LaRouche advarede om på forhånd, var tiltagene dømt til at mislykkes i deres formål med at sikre fortsat udenlandsk kapital til bankudlån i Danmark. Det vil den nye bankpakke også, hvis man som det rygtes, blindt vil pumpe 70-100 milliarder kr. ind i de danske banker. Det vil blot have den effekt at man overfører gæld fra de internationale derivatspekulanter til de danske skatteydere, og at man vil lade de store banker spise de mindre. Den ønskede effekt i form af øget udlån til investeringer i den danske økonomi vil ikke indtræffe.

Som Lyndon LaRouche advarede på en pressekonference i Europa-Parlamentet den 17. december 2008, er den eneste løsning på finanskrisen en 4-magtsaftale mellem USA, Rusland, Kina og Indien for at sætte finanssystemet under konkursbehandling og etablere et nyt Bretton Woods-system i Franklins Roosevelts ånd. Modellen med at lade staten overtage de dårlige lån fra fejlslagne spekulanter og indpumpe enorme mængder kapital til lav rente allerede afprøvet gennem mange år i Japan uden den ønskede effekt, og de nylige store statslige kapitalindskud i amerikanske banker har da heller ikke givet øgede udlån til realøkonomien, men blot givet store amerikanske finansinstitutioner kapital til at gå på opkøb i banksektoren.

Den 3. september 2008 advarede jeg i et brev erhvervsministeren, medlemmerne af Folketingets Finanspolitiske Udvalg og medlemmerne af Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg: ”At udskrive en blankocheck til dækning af [Roskilde]bankens tab, som man gjorde i England med statens overtagelse af Northern Rock og lignende tiltag i USA, er en uholdbar og dårlig løsning. Det overfører blot de store spekulative tab i bankverdenen til staten og vil belaste statens fremtidige aktiviteter katastrofalt. Det sker ud fra en illusion om, at man skal redde bankernes troværdighed, så de internationale investorer stadig vil investere i dem, men man glemmer, at hele det internationale finanssystem er bankerot sammen med flertallet af verdens banker. Det er blot et spørgsmål om tid før det bliver officielt og derfor er det illusorisk at tro, at det internationale finansmarked vil redde de danske banker - eller vil tilvejebringe det indlånsunderskud på 500 milliarder kr. de har. Danmark kommer selv til at må løse problemerne i den danske bankverden.”

”Danmark bør derfor gennemføre en dansk version af ”Lovforslaget til at redde boligejere og banker af 2007” som LaRouche fremlagde i USA sidste år. Den danske regering og nationalbank skal sætte nødlidende banker under konkursbehandling og sørge for at bankernes normale bankforretninger kan fortsætte, mens bankens øvrige gæld og spekulative engagementer fastfryses til en senere genforhandling, når støvet fra den igangværende finansstorm har lagt sig. De folkevalgte og statens opgave er ikke at overtage disse private bankers gæld, men i stedet at sørge for at deres normale bankvirksomhed, som økonomien er afhængig af, fortsætter, og så sørge for staten og skatteyderne ikke påføres unødig gæld.”

Men hvordan skal vi så opnå det erklærede formål med ”bankpakken”, at sikre de nødvendige udlån til den danske realøkonomi? Svaret på det spørgsmål var at finde i Schiller Instituttets kampagneavis nr. 7, der blev sendt til de danske ministre, folketingsmedlemmerne og andre relevante institutioner den 21. oktober. I artiklen ”Skab kredit gennem Nationalbanken” fremlagde jeg et forslag, der vil løse problemet gennem at lade Den danske Nationalbank fungere som en rigtig nationalbank i stedet for som en centralbank.

Private banker kan cirkulere allerede eksisterende kredit rundt i økonomien, men kan ikke selv skabe kreditter. Det kan staten, som det anvises i forslaget. Det er så vigtigt for de langsigtede effekter af denne kreditskabelse, at den ikke blot blindt pumpes ind som ”keynesiansk” stimulering af det private forbrug, men frem for alt dirigeres til investeringer i offentlig infrastruktur og andre produktive investeringer, der øger værdien og produktiviteten af den danske økonomi på lang sigt, og derigennem skaber sikkerhed for de skabte kreditter og at man undgår, at den øgede pengemængde resulterer i inflation.

Forslaget jeg fremlagde til offentlig afbenyttelse den 20. oktober 2008, lyder som følger:

Skab kredit gennem Nationalbanken

I takt med at det er stadig dyrere og sværere at få kreditter til nødvendige investeringer i den danske økonomi, er tiden inde til at lade Den danske Nationalbank fungere som en rigtig nationalbank i ånden fra USA’s første finansminister, Alexander Hamilton, og præsident Franklin D. Roosevelt. USA’s første nationalbank havde som sit primære formål at sikre det almene vel for den amerikanske befolkning. Derfor skulle den ikke blot sikre en stabil national valuta i tilstrækkelige mængder, så økonomien kunne fungere, men også fremme infrastrukturprojekter og handel. På lignende vis er tiden nu kommet til at lade Den danske Nationalbank tilføre den danske økonomi nødvendig kredit, der kan sikre, at den danske økonomi fungerer og udvikles, og at det almene vel derved tilgodeses.

Det danske folketing bør vedtage en ny lov, der bemyndiger Nationalbanken til at udstede op til 500 milliarder kroner i nationale kreditter[1], der udlånes til en rente, der kun marginalt overstiger den nationale inflation. Kreditterne kan udlånes til følgende kategorier af projekter:

1) Større infrastrukturprojekter. Det kan være statsejede brugerbetalte broprojekter, som f.eks. bygningen af Femern Bælt-forbindelsen, Kattegat-forbindelsen og Helsingør/Helsingborg-tunnelen. Det kan også være motorveje, jernbaner eller magnettogbaner, samt hospitaler og læreanstalter.

2) Opbygning af højteknologisk potentiale. Opbygning af produktionssektorer i Danmark, der gør brug af ny teknologi, og derigennem skaber et potentiale for øget fremtidig højteknologisk eksport. Det kan f.eks. være opbygningen af en dansk produktion af kernekraftværker, fusionskraftværker eller anden produktion, der involverer kernefysisk forskning og rumforskning. Forskning og produktion af brintbiler og brændselscelleteknologi. Udviklingen af nye keramiske materialer, superledere, nanoteknologi etc.

3) Kredit til nye anlægsinvesteringer i industri og landbrug.
Nationalbanken vil udstede kreditterne, og udbetale dem efterhånden som de behøves for opbygningen af de forskellige projekter. Projekter af type 1 vil have en tilbagebetalingstid på op til 30 år. Disse lån vil administreres direkte af Nationalbanken.

Lån af type 2 og 3 vil administreres gennem de lokale banker på vegne af nationalbanken. Kunder, der måtte ønske lån af type 2 og 3, retter henvendelse til deres lokale pengeinstitut, der sammen med kunden laver en plan for projektet. Banken sender så en ansøgning til en kreditkomité under Nationalbanken, der bevilger lånet. Den lokale bank kan også tilbyde en pakkeløsning, hvor nationalbankkreditten suppleres med en kredit fra det lokale pengeinstitut på kommercielle vilkår.

Det lokale pengeinstitut holder øje med projektet og sørger for udbetaling af lånets rater, efterhånden som projektet skrider frem. Det lokale pengeinstitut administrerer også tilbagebetalingen af lånet. Disse lån vil have en tilbagebetalingstid på 3-20 år, alt efter projektets omfang. Som modydelse for det lokale pengeinstituts arbejde betaler kunden et halvt procentpoint over nationalbankens udlånsrente, der tilfalder pengeinstituttet.

Undertegnede og Schiller Instituttet står til rådighed for spørgsmål og uddybende diskussioner.

Med Venlig Hilsen

Tom Gillesberg

Formand for Schiller Instituttet i Danmark

Back to Schiller Institute home page