I
Helga Zepp-LaRouche
fornyer sin opfordring til dannelsen af et Nyt Bretton Woods
Schiller Instituttets stifter og internationale præsident
Helga Zepp-LaRouche har udsendt en ny appel til verdens politiske ledere om
etableringen af et nyt finanssystem, et Nyt Bretton Woods. Allerede i 1997
og igen i 2000 blev lignende opfordringer på Helga Zepp-LaRouches initiativ
cirkuleret internationalt og fik støtte fra tusinder af ledende
personligheder, heriblandt tidligere statsledere, parlamentsmedlemmer,
fagforeningsledere, erhvervsfolk, jurister, kirkeledere, militærfolk m.fl.
Nedenstående appel vil blive distribueret over hele verden, og
underskrivernes navne vil blive offentliggjort på Internettet og i udvalgte
aviser.
»Alan Greenspans nyligt afgåede føderalbanksdirektion pyntede åbenlyst på
tallene, da den begravede rapporten over M3-pengemængden, og
formålet var helt klart at skjule det faktum, at den nuværende hastighed,
med hvilken verdensmarkedspriserne på de primære råvarer stiger, har
fanget hele verden på den samme form for »mindste aktion«-lignende
hyperinflationskurve, som ramte Weimar-Tyskland i andet halvår af 1923.
En sammenligning af de nuværende vækstrater i prisstigningerne på de primære
råstoffer med det tilsvarende mønster for Tyskland i 1923 peger på
sandsynligheden for, at med den nuværende økonomiske politik i USA og
Europa, vil verdens finanssystem nå et punkt, hvor betalingssystemet bryder
sammen, senest i september 2006, hvis ikke tidligere.« Således skrev
Lyndon LaRouche i sin prognose den 20. april 2006.
Når Lyndon LaRouche udsender en prognose, vækker det sædvanligvis
betydelig opmærksomhed blandt kompetente økonomer og finanseksperter,
fordi LaRouche beviseligt er den eneste økonom, der de seneste årtier har
fået ret, mens alle hans kritikere er blevet aldeles miskrediteret.
Denne gang ramte hans analyse den politiske elite i Washington og andre
steder som en bombe. Det skyldes, at ligheden mellem de accelererende
prisstigninger på de vigtigste råstoffer og hyperinflationen i 1923 er så
indlysende, at de sædvanlige mekanismer til fortrængning af virkeligheden
ikke længere virker.
Lederne af verdens centralbanker er blevet fanget i et dilemma, de ikke kan
slippe ud af: Hvis de viderefører Greenspans finanspolitik fra de seneste
19 år, med fortsatte likviditetsudvidelser gennem derivater og bankernes,
pensionskassernes og diverse hedge- og kapitalfondes vilde
spekulationsaktiviteter, vil konsekvenserne for verdenssamfundet blive
katastrofale. De fattigste blandt verdens befolkning vil blive ramt hårdest,
og middelklassen vil blive frarøvet dens opsparing. Hvis staten heller ikke
længere kan finansiere sine aktiviteter vil hele samfundet synke ned i
kaos. Resultatet vil blive et sammenbrud og et tilbagefald til en ny mørk
tidsalder.
For at undgå de helt uacceptable konsekvenser for befolkningerne, som et
ukontrolleret sammenbrud af verdens finanssystem ville udløse, kræver vi,
de nedenstående underskrivere, at der her og nu indkaldes til en
hastekonference, der skal have til formål at etablere et nyt globalt
finanssystem, der har sit forbillede i det system, præsident Franklin D.
Roosevelt tog initiativ til i Bretton Woods, 1944.
Vi, de nedenstående underskrivere, henviser desuden til, at Italiens
parlament har taget LaRouches forslag op, og i en resolution, dateret den 6.
april 2005, opfordret den italienske regering til at tage initiativ til at få
samlet »en international konference, på stats- og regeringsniveau, med det
formål globalt at fastlægge et nyt og mere retfærdigt finans- og
betalingssystem.«
En sådan gennemgribende reorganisering er endnu mere påkrævet i dag, end
den var dengang, men mulighederne for at føre den ud i livet er også
vokset tilsvarende. Det skyldes en af historiens ironier: Da Sovjetunion
begyndte at gå i opløsning i 1991, besluttede den daværende præsident
George Bushs neokonservative regering at omdanne den amerikanske republik
til et imperium i henhold til »Projektet for et Nyt Amerikanske Århundrede«.
Denne »magtdoktrin« hvilede på en hensigtserklæring om, at intet enkelt
land, eller gruppe af lande, skulle få lov til at true USA’s dominerende
stilling, hverken politisk, økonomisk eller militært.
Men nu har de neokonservative i Bush/Cheney-regeringen, med deres
amerikanske enegang og en sikkerhedspolitik baseret på præventiv krigsførelse
og regimeskifter, fremtvunget og fremskyndet et øget politisk samarbejde
blandt landene i Eurasien og i Latinamerika, et samarbejde det ellers ville
have taget årtier at opbygge. En lang række statsoverhoveder fra
betydningsfulde lande har gjort det klart, at de har besluttet at forsvare
deres befolkningers almene vel imod de overgreb, som finansinstitutionerne
begår i globaliseringens hellige navn. Derfor er chancerne for at få spørgsmålet
om en ny økonomisk verdensorden på dagsordenen større end nogensinde.
Det ville dog være en farlig illusion at tro, at man kunne gennemføre en
effektiv reorganisering af verdens bankerotte finanssystem udenom, eller
imod, USA. Derfor erklærer vi, de nedenstående underskrivere, os som tilhængere
af et samarbejde med det »virkelige« USA, der er i Den amerikanske
Revolutions og Uafhængighedserklæringens tradition, det USA, som er
forbundet til navne som Alexander Hamilton, John Quincy Adams, Abraham
Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Martin Luther King, og som i dag er
inspireret af Lyndon LaRouche. USA må og skal tage del i et nyt principfællesskab
blandt suveræne republikker, som alle er forbundet gennem deres fælles
ansvar for menneskeheden.
For at rette op på de fejltrin, som har været resultatet af de seneste 40
års paradigmeskifte, frem for alt siden præsident Richard Nixons
afskaffelse af fastkurssystemet i 1971, som efter Sovjetunionens opløsning
ledte til en uhæmmet globalisering og vore dages brutale »gribbekapitalisme«,
må vi gennemføre følgende politiske tiltag:
Konferencen for et Nyt Bretton Woods vil således vedtage:
1)
Et fastkursvalutasystem til umiddelbar gennemførelse.
2)
Forbud imod derivatspekulation gennem en
aftale blandt regeringerne.
3)
Iværksættelsen af en omfattende
reorganisering eller rettere udskydelse af den internationale gældsbyrde.
4)
Etableringen af nye kreditlinier ved hjælp af
udstedelsen af statskreditter, som foreskrevet af Alexander Hamilton i Det
amerikanske Systems tradition, hvilket vil gøre fuld produktiv beskæftigelse
mulig gennem investeringer i grundlæggende infrastruktur og teknologisk
genopbygning.
5)
Fuld udbygning af Den eurasiske Landbro,
fundamentet for en genopbygning af verdensøkonomien, der ikke alene vil være
en vision for skabelsen af økonomiske mirakler, men også blive en
fredsskabende struktur for det 21. århundrede.
6)
En ny fredstraktat, i ånden fra »Den
westfalske Fred« 1648, der garanterer alle nationers adgang til og
udvikling af råstoffer over de næste 50 år eller mere.
Vi, de nedenstående underskrivere, er alle af den overbevisning, at »globaliseringen«
med dens brutale gribbekapitalisme økonomisk, finansielt og moralsk har
spillet fallit. I dens sted må vi atter sætte mennesket i centrum, og økonomien
må først og fremmest tjene det almene vel. En ny økonomisk verdensorden må
garantere hele menneskehedens umistelige rettigheder overalt på denne
planet.
