»OKTOBER-OVERRASKELSE«
FØR DET AMERIKANSKE MIDTVEJSVALG?
Planlægger Bush-administrationen anvendelsen af taktiske atomvåben mod Iran?
Den 3. oktober udsendte den internationale formand for Schiller Instituttet
og formand for det tyske parti Bürgerrechtsbewegung Solidarität (BüSo)
nedenstående appel. Det er vigtigt, at Danmark, specielt med tanke på vores
rolle som medspiller til USA i ”koalitionen af de villige” i Irak og
Afghanistan, giver USA klart besked om, at et amerikansk angreb på Iran -
uanset den påståede anledning - er utilladeligt og vil indebære en afbrydelse
af det militære samarbejde mellem Danmark og USA. Som alle andre nationer er vi
forpligtet til at gøre alt i vor magt for at sikre, at menneskeheden ikke
kastes ud i årtiers global kaos og ødelæggelse. Læs nedenstående appel, og
gør hvad du kan, for at vor regering og folketing lever op til sit historiske
ansvar.
Kære medborgere:
Hvis de amerikanske politikere og repræsentanter for militæret og
efterretningstjenesterne som er trådt frem, har ret i deres advarsler, om at et
nyt militærangreb er nært forestående, denne gang med anvendelse af atomvåben
mod Iran, kan 3. Verdenskrig bryde ud allerede inden udgangen af oktober. I de
seneste dage og uger har der i USA lydt en lind strøm af advarsler, om at de
militære forberedelser for et sådant luftangreb allerede er fuldt afsluttede.
Ydermere, er der indikationer på, at den amerikanske regering denne gang ikke
har tænkt sig at konsultere hverken Den amerikanske Kongres eller FN’s
Sikkerhedsråd.
En række prominente amerikanske personligheder er trådt frem i offentligheden
med deres advarsler, heriblandt fhv. senator og demokratisk præsidentkandidat
Gary Hart; tidligere departementschef i det amerikanske finansministerium under
præsident Reagan Paul Craig Roberts; fhv. direktør i Det nationale
Sikkerhedsagentur, NSA, general Odom; fhv. chef for den amerikanske
forsvarskommando general Anthony Zinni; fhv. chef for den sydlige
forsvarskommando og fhv. leder af den amerikanske narkotikabekæmpelse under præsident
Carter oberst Sam Gardiner; samt oberstløjtnant Karen Kwiatkowski for blot at nævne
nogle få.
Nogle af disse kilder har udpeget perioden fra den 4. til den 18. oktober, som
det tidsrum i hvilket et militært angreb med overvejende sandsynlighed vil
blive indledt, eller i hvert fald inden det amerikanske midtvejsvalg den 7.
november. Angrebet vil komme fra langtrækkende bombefly og missiler med
assistance fra jagerfly hørende til de hangarskibe, der allerede befinder sig i
Den persiske Golf og Det indiske Ocean. Der vil blive anvendt såkaldte »bunker-busters«,
dvs. taktiske atomvåben, som kan ødelægge de iranske atomanlæg, der
angiveligt befinder sit dybt under jorden. Kilderne advarer også om, der vil
komme masse-tilbagetrædelser og ansøgninger om tidlig pension fra et væld af
amerikanske officerer, hvis et sådan angreb bliver gennemført.
Skulle det ske, ville det betyde indledningen på en global, asymmetrisk krigsførelse
og en faktisk krig mellem civilisationerne. Det ville blive et frit fald mod en
ny, mørk tidsalder. Hvor ufatteligt det end lyder, har medlemmerne af de
nationale parlamenter i Europa lullet sig selv i søvn i sikker forvisning om,
at et sådant angreb aldrig vil finde sted, fordi modstanden fra Europa, Rusland
og andre lande er alt for stor. Intet kunne være mere idiotisk. Hvis ikke
regeringerne og parlamenterne hurtigst muligt meddeler, at deres respektive
lande vil trække sig ud af NATO, hvis et sådant angreb gennemføres, kan det
meget snart vise sig at være for sent.
Med Den amerikanske Kongres’ godkendelse af en åbenlyst fascistisk
lovgivning, der tillader tortur under afhøring, er USA på vej til helt at
miste sin karakter af forfatningsbaseret selvstændig republik og i stedet
udvikle sig til et fascistisk diktatur. Den intellektuelle leder af den
demokratiske opposition, Lyndon LaRouche, har derfor udsendt en opfordring til
en omfattende politisk mobilisering under de næste fem intense uger af
valgkampen. Han kræver en umiddelbar indledning af en rigsretssag mod præsident
Bush, vicepræsident Cheney og forsvarsminister Rumsfeld. De 80 procent af den
amerikanske befolkning, der i dag udgør de »glemte mænd og kvinder« i det
sociale lag, der står som tabere i vor tids økonomiske system, må og skal
mobiliseres for at bringe Det demokratiske Parti tilbage til den tradition, som
repræsenteres af præsident Franklin D. Roosevelt.
Det faktum, at en række politikere og militærfolk træder frem i
offentligheden med advarsler om et nært forestående angreb på Iran, er ikke
ensbetydende med, at krigen er uundgåelig. Tværtimod, disse advarsler har til
formål at mobilisere en modstand i den brede befolkning. Men katastrofen kan
kun undgås, hvis modstanden bliver så stærk og presset på Kongressen så
stort, at der allerede under valgkampen bliver indledt en rigsretssag. Og Europa
må under alle omstændigheder åbent erklære, at man er fuldt bevidst om
krigsfaren og de alvorlige konsekvenser, som deraf følger.
Den egentlige drivkraft bag disse bindegale krigsplaner, som intet har at gøre
med Irans atomprogram, men snarere bunder i ønsket om et verdensimperium, er
den igangværende systemkrise i det internationale finanssystem. Gigantiske tab
i den amerikanske hedgefond Amaranth og flere forbundne banker og
finansselskaber er sammen med det dramatiske sammenbrud på det amerikanske
boligmarked begyndelsen til det endelige kollaps af verdens finans- og
betalingssystem. Det siger ikke så lidt, når den franske repræsentant for
investeringsbanken Lazard Fréres, Jacques Attali, føler sig kaldet til at
advare om et kommende sammenbrud af verdens finanssystem. Det er trods alt den
daværende Mitterand-regering, for hvem Attali var finansrådgiver, der må bære
en betydeligt del af skylden for den systemkrise, vi befinder os i.
Der er næsten ikke til at fatte, men stillet overfor denne dobbelt
eksistenskrise – faren for krig og faren for et finanskollaps – er der her
og nu intet tegn på, at hverken regeringer eller parlamenter gør noget som
helst for at imødegå faren for krig eller bremse det igangværende
finanssammenbrud ved at indføre en ny finansiel arkitektur. I stedet er man
dybt optaget af personlige intriger og håbløse planer for at løse
underordnede problemer med meningsløse økonomiske indgreb.
Desværre er det også sandt, at størstedelen af befolkningen ikke er helt
uskyldig i den nuværende udvikling. At afstå fra at tage stilling, som vi så
40% af de tyske vælgere gøre det ved de seneste tyske valg i Berlin og
Mecklenburg-Vorpommern, eller at svømme med strømmen og vælge det mindre af
to onder, hjælper finansoligarkiet i deres spil. Det virkelige alternativ var
at tage del i en egentlig løsningsmodel, som BüSo fremlagde den. Det er hvad
alle borgere nu opfordres til.
I USA er Lyndon LaRouches ihærdige indsat for at genoplive Det demokratiske
Parti i Franklin D. Roosevelts tradition med en politik for en »New Deal« og
et nyt Bretton Woods-finanssystem helt og aldeles afgørende, hvis vi stadig
skal have en chance for at finde en løsning på krisen. Samtidig arbejder
LaRouche og hans internationale politiske bevægelse i disse uger på sætte spørgsmålet
om en ny, retfærdig økonomisk verdensorden på dagordenen gennem en intensiv
dialog med politiske institutioner over hele Det eurasiske Kontinent, Nord- og
Sydamerika og Afrika.
Menneskehedens skæbne hænger i en meget tynd tråd. I de kommende uger og dage
vil spørgsmålene om krig eller fred, et finansielt systemsammenbrud eller en
ny, retfærdig økonomisk verdensorden blive afgjort. Bliv aktiv i en bevægelse,
som faktisk kan gøre en forskel. Gå med i Schiller Instituttet.
Helga Zepp-LaRouche, international formand for Schiller Instituttet.