- en international kampagne
Schiller Instituttet blev dannet i maj 1984. Instituttet bærer sit
navn efter "frihedens digter" Friedrich Schiller (1759 - 1805).
Grundlægger og international præsident er Helga Zepp-LaRouche,
der er gift med den amerikanske økonom og politiker Lyndon LaRouche.
Schiller Instituttet er en international politisk forening
med afdelinger i Danmark, Tyskland, Sverige, Italien, Frankrig, Rusland,
Ukraine, Armenien, Polen, Slovakiet, Ungarn, Indien, Australien, USA og
Canada, samt flere lande i Latinamerika. Instituttet har desuden kontakt
til en stort antal enkeltpersoner i mange andre nationer, bl.a. i Afrika
og Mellemøsten, der ofte selv betegner sig som "Schiller Instituttets
venner".
Schiller Instituttet er gennem årene blevet den overordnede og samlende
organisation for de internationale kredse og netværk, der samarbejder
med den amerikanske økonom og tidligere demokratiske præsidentkandidat
Lyndon LaRouche. Instituttet har udviklet sig til en primær modpol
til ideen om nulvækst, der desværre er fremherskende i en stor
del af verdens institutioner.
Instituttets aktiviteter er præget af en holdning om, at først
når det nuværende internationale valuta- og finanssystemets
uretfærdigheder er overvundet, kan en menneskeværdig udvikling
- og dermed en varig fred - opnås for jordens folkeslag. Schiller
Instituttet fastholder, at verdens voksende befolkning skal gives en meningsfuld,
værdig og produktiv tilværelse på en levestandard, der
svarer til den, vi kender i Europa i dag. Instituttet arbejder intensivt
for at udarbejde og virkeliggøre en økonomisk strategi for,
hvorledes 10 milliarder mennesker skal kunne tilbydes en sådan tilværelse.
Forestil dig Indiens knap én milliard mennesker og Kinas godt én
milliard medborgere på et dansk produktivitetsniveau. Under sådanne
forhold ville Kina og Indien uden sammenligning være verdens stærkeste
økonomiske magter! Her ligger forklaringen på, at verdens
nuværende stormagter og internationale institutioner som FN, den
International Valutafond (IMF) og Verdensbanken så energisk insisterer
på, at det er befolkningstilvæksten og ikke fattigdommen, der
skal bekæmpes.
Schiller Instituttet arbejder for at skabe
en ny retfærdig økonomisk verdensorden, som sikrer udvikling
for alle folkeslag.
Paa tærskelen til det næste årtusinde, er den største
udfordring, vi er stillet overfor, den sydlige halvkugles befrielse fra
underudvikling og uværdig fattigdom.
Den fredelige revolution i Østeuropa har givet os muligheden for
at gøre den europæiske økonomi til lokomotivet i en
sådan ny verdensorden. Med en ny fase af videnskabeligt og teknologisk
opsving i hele Europa med dets 500 millioner mennesker, skaber vi forudsætningerne
for den nødvendige teknologioverførsel til udviklingslandene.
For mange lande i Latinamerika, Asien og Afrika indebærer retten
til udvikling også, at de får mulighed for at frigøre
sig fra narkotikadyrkningens lænker og ved hjælp af projektbundne
kreditter bliver i stand til at sætte deres menneskelige, industrielle
og landbrugsmæssige kræfter helt og fuldt ind paa en udvikling
af befolkningernes vilkår.
Det er også helt i industrinationernes egen interesse at bekæmpe
narkotikamafiaen. Kun derigennem kan vi beskytte vores unge og dermed vores
fremtid.
Schiller Instituttet ser det som sit særlige ansvar, at gøre
alt der overhovedet er muligt for at redde det afrikanske kontinent, som
de internationale finansinstitutioner forlængst har afskrevet. Vi
kæmper for at udvikle Afrika gennem store hasteprogrammer for opbygningen
af infrastruktur, industri og landbrug.
En ny, retfærdig økonomisk verdensorden kan kun blive til
virkelighed, hvis den følges af en global kulturel og moralsk renæssance.
I 1989, da man i Kina og Østeuropa, ofte med livet som indsats,
rystede diktaturerne og i nogle tilfælde brød dets lænker,
blev det i vor tid levendegjort, at der findes universelle værdier,
som ligger til grund for menneskets umistelige rettigheder. Denne vilje
til individuel menneskelig frihed blev understreget af, at man i Kina valgte
frihedsgudinden og i Østtyskland "Ode til Glæden"
til frihedskampens symboler.
Kun med et menneskesyn i hvilket mennesket ses skabt i den levende Guds
billede, eller som det Schiller kalder "en skøn sjæl",
kan vi finde den nødvendige skabende evne til at udnytte denne historiske
chance til at forme grundlaget til en ny gylden tidsalder.
Schiller Instituttet har sat sig det mål, at levendegøre alle
de store kunstneres og humanisters værker, som har bidraget til menneskehedens
fremskridt.
Menneskets umistelige rettigheder, som de er beskrevet i Den amerikanske
Uafhængighedserklæring og i Rütli-eden i Schillers frihedsdrama
"Wilhelm Tell", skal vindes overalt på denne klode. Schiller
Instituttet bekæmper derfor alle former for diktatur.
Schiller Instituttet vedkender sig Friedrich Schillers ideer, da ingen
anden mere virkningsfuldt har sammenknyttet tankerne om republikansk frihed
og poetisk skønhed.
For Schiller, som for medlemmerne af dette institut, er det største
kunstværk, det at bygge politisk frihed.
Det følgende er en stærkt forkortet liste over LaRouches venners
og Schiller Instituttets aktiviteter frem til 1998:
1975: Lyndon LaRouches
forslag til en ny, retfærdig økonomisk verdensorden omdeles
til deltagerne ved De alliancefrie Landes møde i Lima, Peru.
1976: På et topmøde i
Sri Lanka vedtager De alliancefrie Lande et krav om en ny økonomisk
verdensorden. Kravet fremlægges på FN's generalforsamling af
Guyanas udenrigsminister Frederick Wills. Wills blev senere en af Schiller
Instituttets grundlæggere, og var indtil sin død i 1992 stærkt
engageret i instituttets arbejde.
1978: Tidsskriftet EIR præsenter
bogen Dope, Inc. Bogen viste over sine 500 sider hvorledes den internationale
handel med narkotika omsætter flere penge end selv handelen med olie,
og hvorledes den globale finansverden er blevet lige så afhængig
af narkopenge, som narkomanen er af sin narkotika. Bogen er stadig den
dag i dag et international referencepunkt for krigen mod narkotika og findes
i et opdateret oplag.
1982: Efter et møde med Mexicos
præsident Lopez Portillo fremlægger Lyndon LaRouche sin plan
"Operation Juares". Det er midt i Latinamerikas gældskrise.
LaRouche opfordrer de gældsatte lande til at danne et "gældskartel".
Operation Juarez indeholder desuden en plan for, hvorledes hele kontinentet
kan industrialiseres, og LaRouche advarer imod den brutale nedskæringspolitik,
som desværre bliver gennemtrumfet af IMF i de efterfølgende
år.
1983: "Beam the Bomb". Lyndon
LaRouches forslag til opbygningen af et laser-baseret missilforsvarssystem
bliver den 23. marts til præsident Reagans berømte SDI-program,
af pressen kaldet "stjernekrigsprogrammet". EIR og organisationer
med tilknytning til LaRouche iværksætter rundt om i verden
en omfattende kampagne for at vise, hvorledes et SDI-program, med udvikling
af laser- og partikelstrålevåben baseret på nye fysiske
principper, kan danne kernen i et nyt teknologisk og økonomisk opsving
i lighed med det, som præsident Kennedys rumprogram skabte i 60'erne.
1984: Schiller Instituttet etableres
for styrke den vestlige alliance mellem USA og Vesteuropa. Instituttet
vil, ved at fremme den vestlige klassiske kultur og menneskesyn, som det
bla. kommer til udtryk hos "frihedens digter" Friedrich Schiller,
styrke sammenholdet mellem befolkningerne i USA og Europa. Instituttet
arrangerer i de følgende år adskellige internationale konferencer
samt en række klassiske koncerter i USA, hvor unge europæiske
musikere optræder.
1988: I en tale i Berlin den 12. oktober
forudser Lyndon LaRouche Berlin-murens fald og kræver en tysk genforening.
Schiller Instituttets iværksætter sin store "Mad for Fred"
kampagne med et samarbejde mellem Øst og Vest som hovedpunkt. Kampagnen
sigter også mod at redde det moderne, familieejede landbrug fra at
blive overtaget af koncernejede industrilandbrug.
1989: Berlin-murens fald. Lyndon LaRouche
fremlægger sit forslag til etableringen af et industrikraftcenter
kaldet "Den produktive Trekant, Paris-Berlin-Wien", til genopbygningen
af Østeuropa. Schiller Instituttet opbygger hurtigt kontakter til
mange politiske grupper bag det faldne jerntæppe.
1992: Schiller Instituttets kampagne
for at genindføre Giuseppe Verdis kammertone og hermed en lavere
orkesterstemning, der kan rede operasangernes stemmer, forstærkes
med udgivelsen af bogen "A Manuel on the Rudiments of Tuning and Registration,
Vol 1: Introduction and the Human Singing Voice".
1994: LaRouche løslades den
26. januar efter at have afsonet 5 år af en dom på 15 års
fængsel. Fængslingen af LaRouche og seks af hans medarbejdere
var en politisk og juridisk skandale. Over ét tusinde sagfører
og jurister underskrev derfor en appel om at få dommen omstødt.
Schiller Instituttet iværksætter en international kampagne
for at få LaRouches navn renset. I USA tilslutter mere end 700 nuværende
og tidligere folkevalgte politikere sig instituttets krav. Men de politiske
kredse omkring tidligere præsident George Bush modsætter sig
indædt den juridiske og politiske støtte til LaRouche. Fem
af LaRouches medarbejdere er forsat fængslet: Michael Billington,
Lawrence Hecht, Paul og Anita Gallagher samt Donald Phau. Alle afsoner
umenneskelige lange domme. Michael Billingtons dom på 77 års
fængsel er historiens strengeste dom for påstået ulovlig
økonomisk aktivitet. Schiller Instituttet arbejder ihærdigt
for at få Billington og de fire andre løsladt og renset.
1994: Byg den "Nye Silkevej"!
Tre fjerdedel af verdens befolkning lever i Eurasien. De fleste af kontinentets
store byer ligger stadig langs de tre historiske landeveje, som forbinder
Europa og Asien. Schiller Instituttet begynder en kampagne for at genopbygge
disse gamle forbindelseslinier som moderne "udviklingskorridorer",
der vil udgøre "hovedpuls- og blodårer" i hele kontinentets
industrialisering.
1994: Lyndon LaRouche udgiver sin 9.
økonomiske prognose. Han advarer om, at den eksplosive vækst
i de nye spekulationsinstrumenter, kaldet "derivater", sammen
med den fortsatte underminering af det fysiske økonomiske grundlag
vil lede til et sammenbrud i det internationale finanssystem. Han foreslår
en øjeblikkelig konkursbehandling af finanssystemet, og skabelsen
af nye krediter til opbygning af den globale fysiske økonomi.
1995: FN's Sociale Topmøde i
København i marts. I Bella Centeret tager Schiller Instituttets
repræsentanter personligt kontakt med delegerede fra mere end 130
lande, og under selve topmødet fik ca. 40 statsoverhoveder personligt
overrakt en pakke med instituttets politiske forslag og programmer. Schiller
Instituttet arrangerer også sin egen konference om "Global Udvikling"
den 9. marts. Der deltog 45 repræsentanter fra 14 forskellige lande.
Konferencens hovedtaler var Ugandas tidligere præsident Godfrey Binaisa.
Under FN-konferencens topmøde var Schiller Instituttet desuden medarrangør
af en demonstration foran Bella Centeret til støtte for den nødlidende
befolkning i Bosnien-Hercegovina og i protest imod FN's ynkelige indsats
i det krigshærgede land.
1996: Schiller Instituttets internationale
præsident Helga Zepp-LaRouche præsenterer instituttets forslag
til en "Ny Silkevej" på en konference i Beijing, arrangeret
af den kinesiske regering med 400 deltagere fra 34 lande.
1997: Schiller Instituttet udsender sammen med Den afrikanske Borgerettighedsbevægelse en appel til præsident Clinton om at stoppe folkemordet i Afrika. Tjekkoslovakiets tidligere vicepræsident og formand for Schiller Instituttets i Slovakiet, Jozef Miklosko, fremlægger Lyndon LaRouches forslag til et nyt Bretton Woods-system på en konference i Manila, Malaysia.
1998: Schiller Instituttet er medarrangør af en stor koncert i Washington, USA, med drengekoret fra St. Thomaskirken i Leibzig (Johan Sebastian Bachs kor).
(Angående Schiller Instituttets danske publikationer, se under "Publikationer")