Anti-fascistisk demonstration i Zaporozhye; Ukraine opfordrer Rusland til at forsvare Ukraines »stabilitet og fred«

Anti-fascistisk demonstration i Zaporozhye; Ukraine opfordrer Rusland til at forsvare Ukraines »stabilitet og fred«
image_pdfimage_print

Ifølge en redegørelse i det spanske LaRepublica.es, endte en anti-fascistisk demonstration og march den 8. februar gennem byen Zaporozhye i det sydøstlige Ukraine med, at demonstrationen afbrændte et afbillede af Stepan Bandera, nazi-kollaboratøren, som fortsat er et idol for en stor del af den ukrainske opposition, inklusive Svoboda-partiet. Demonstrationen var arrangeret af regionens Kommunist Parti (KP), og hovedtaleren var medlem af Rada’en (parlamentet) Alexander Zubchevski, som også er 2. sekretær for Zaparozhye KP. Zubchevski sagde:

»Ikke i deres værste mareridt ville vore bedsteforældre, som kæmpede med våben i hånd for at forsvare landet fra besættelsesmagten, have kunnet forestille sig, at truslen om fascistisk revanchisme ville blive en realitet i et land, der led mest under de fascistiske mareridt under årene for den Store Patriotiske Krig.« Han tilføjede: »Men jeg vil advare dem [den pro-nazistiske opposition] om, at vi også har legale våben … Vi vil besvare terror med terror.«

Artiklen rapporterer dernæst »Zubchevski bad folkemængden om at støtte opfordringen til den Russiske Føderation om at agere som garant for stabiliteten og freden i Zaporozhy-regionen, som svar på den skamløse indblanding fra europæiske og nordamerikanske politikere, der forsøger at ophidse ukrainere til en borgerkrig. Ved demonstrationens afslutning afbrændte anti-fascisterne et afbillede, der forestillede nationalisternes og fascisternes idol, Stepan Bandera.«

Opfordringen til russisk støtte er på linje med den, der kommer fra parlamentet i Krims autonome republik i Ukraine, som den 19. februar også vil udstede en opfordring til Rusland om hjælp; og med erklæringer fra den russiske præsidents rådgiver, akademimedlem Sergei Glazyev, som i et nyligt interview argumenterede med, at Rusland og USA, som garanter for Budapest-Memorandaet er forpligtet til at forsvare Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Russernes intention bliver tydeligt signaleret gennem disse kommentarer, bemærkede Lyndon LaRouche i dag. Dette er deres respons; Putin har gjort det klart, at der vil komme en ændring i politikken, hvis provokationerne fortsætter. I øjeblikket varmes der op. Hvad forventer de?

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*