Helga Zepp-LaRouche: Truslen fra et nazistisk kup i Ukraine, som er støttet af USA/EU/NATO: Enten vil vi stå over for udslettelse, eller også vinder vi menneskehedens fælles mål

Helga Zepp-LaRouche: Truslen fra et nazistisk kup i Ukraine, som er støttet af USA/EU/NATO: Enten vil vi stå over for udslettelse, eller også vinder vi menneskehedens fælles mål
image_pdfimage_print

Helga Zepp-LaRouche holdt følgende hovedtale ved en seminar for diplomater fra 38 nationer i Washington, D.C. Hun blev præsenteret af chefen for EIR’s Washington-bureau, Bill Jones.

Helga Zepp-LaRouche: Goddag. Jeg vil gerne begynde med en prognose af min mand, hr. LaRouche. Og for de af Jer, der kender til ham eller kender ham, kan jeg sige, at hr. LaRouche adskiller sig fra andre økonomer og statsmænd gennem den kendsgerning, at hans prognoser aldrig har været forkerte, hverken med hensyn til forudsigelsen af finanssystemets systemiske sammenbrud eller ved mange andre lejligheder. Og han har for nylig udstedt en advarsel om, at hvis USA’s, EU’s og NATO’s aktuelle politik i Ukraine fortsatte, så kunne vi få en termonuklear krig ved slutningen af februar eller begyndelsen af marts.
Det lyder måske dramatisk for nogle af Jer, men situationen er dramatisk. Og så sent som i går bekræftede to relevante russiske grupperinger, eller en person i det ene tilfælde og en gruppering i det andet, deres absolutte bekymring for, at et nazistisk kup er i gang i Ukraine. Den ene var gen. Leonid Ivashov, der nu arbejder ved Det geopolitiske Institut, og som grundlæggende set anklagede Vesten for at bruge Goebbels’ propaganda, og som siger, at han håber, det russiske udenrigsministerium allerede er klar over den kendsgerning, at en krig er begyndt, og at krigens første fase var en informationskrig, der grundlæggende set gik ud på at lyve.

Der er blevet fortalt mange løgne: En løgn er, at Vesten, og i USA, har der, så vidt jeg ved, kun været en eneste avisartikel, der har peget på den kendsgerning, at den såkaldte opposition i Ukraine for en stor del er sammensat og, mht. dens voldelige aspekter, domineres af nazistiske grupper, folk, der åbenlyst referer til Stepan Bandera, nazi-kollaboratørerne fra 1940’erne, som hjalp med at forberede invasionen i Ukraine, og sådanne folk som Svoboda-partiet og andre grupperinger, højreorienterede ekstremistiske grupperinger, følger åbenlyst i denne tradition.

Hvordan kan det være, at Vesten, i det mindste i USA, giver et billede af denne opposition som noget ganske andet, et frihedselskende folk, som ønsker at gå med i et demokrati, ønsker at gå med i Den europæiske Union, og hvor en ond diktator, Janukovitj, som er sympatisk indstillet over for en endnu mere ond diktator, Putin, forsøger at forhindre disse fredselskende mennesker fra at gå med i demokratiet og i Vesten? Det er det billede, man får at høre. Hvorfor siger de ikke sandheden! At disse mennesker har begået voldeligheder, har kastet med molotovcocktails, har besat et ministerium, har organiseret voldelige overtagelser over hele landet; de bærer åbenlyst nazi-symboler, de har hagekorset i deres logo. Jeg har for nylig skrevet en artikel om, at hvis det samme skete, sagde jeg, hvis det samme skete i Berlin, og NPD, som er det nynazistiske parti der, besatte et ministerium, organiserede voldelige demonstrationer foran Kanslerkontoret, organiserede militante overtagelser over hele landet, hvad ville politiet så gøre? De ville smadre det, og forsøge at dæmpe det ned. Så hvorfor er der en så løgnagtig fremstilling af dette?

Man må se dette i sammenhæng med indsatsen for at fortsætte NATO’s udvidelse mod Øst, som begyndte umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud. Da Sovjetunionen brød sammen, mellem 1989 og 1991, blev der, grundlæggende set, indgået en aftale, sandsynligvis mellem hr. Gorbatjov, hr. Kohl og hr. Genscher, om, at der aldrig ville komme en NATO-udvidelse mod øst, og at der aldrig ville komme fremmede tropper øst for Elben.

Så kom der i 1994 en anden aftale, som grundlæggende set i Budapest-Memorandaet[1] , som blev underskrevet af USA, Storbritannien og Rusland, sagde, at Ukraines territorium ville blive garanteret af disse tre nationer, og at, grundlæggende set, hvis der opstod en trussel mod landets sikkerhed, så ville begge lande komme for at beskytte det, og der ville ikke være nogen økonomisk tvang.

Alle disse betingelser er tydeligvis blevet krænket. Hvordan er disse nylige begivenheder så blevet udløst? I slutningen af november, da Janukovitj pludselig, på EU-topmødet i Vilnius, i sidste øjeblik nægtede at underskrive Tilslutningsaftalen til EU. Nu er det meget sandsynligt, næsten sikkert, at der i en del af denne aftale var inkluderet et afsnit om militær, hvorved NATO på mellemlang sigt ville få adgang til Ukraines territorium, og det var en af grundene til, at det blev meget klart, at Ukraines underskrift på EU-Tilslutningsaftalen praktisk talt ville have været selvmord: For det første ville det have ødelagt den ukrainske økonomi og hurtigt have forvandlet Ukraine til et nyt Grækenland, mod øst, vest for grænsen til Rusland; for i modstrid med mytologien, så er EU ikke i nogen fantastisk forfatning. EU er i færd med at disintegrere. Der er en stor sandsynlighed for, at EU måske ikke overlever det indeværende år, 2014.

Det, der dernæst skete, var en provokation, hvor disse elementer, som ifølge præsident Putin var blevet forberedt til præsidentvalgene i 2015, blev aktiveret. Og det er altså ikke bare et pludseligt udbrud, men man må se på, at hele NATO’s udvidelse mod øst begyndte med Sovjetunionens sammenbrud, hvor man i USA havde de neo-konservative omkring Bush sen. ved magten; og de neo-konservative havde den Nye Amerikanske Århundrede-doktrin, som var idéen om, at i stedet for at bruge den historiske chance, som kommunismens sammenbrud tilbød, for nu var der ikke flere fjender, og det ville have været meget let at etablere en fredsorden for det 21. århundrede. I stedet besluttede Bush sen., Margaret Thatcher og også Mitterand at gå i en anden retning; og især mellem Bush sen. og Margaret Thatcher blev det besluttet at opbygge et nyt imperium, baseret på det særlige forhold mellem USA og Storbritannien, og satse på en politik med regimeskift mod praktisk talt ethvert land, der satte sig op imod dette.

I denne sammenhæng opstod der i Ukraine 2.200 NGO’er, som opbyggede netværk af folk med en anti-russisk overbevisning, folk, som til dels skulle være aktivister og bare blev betalt; ligesom i Maidan, hvor de fleste folk bliver betalt 50 dollars om dagen plus mad for deres demonstrationer; og til dels andre, der blot havde en masse illusioner. Det er selvfølgeligt, at hvis man har unge mennesker, som er hedonister, og man lover dem frihed, så kan man opbygge netværker. Så hen over 22 år er disse netværk blevet opbygget, og i løbet af den samme periode, grundlæggende set, har vi haft udvidelsen mod øst af NATO, og også EU, som er blevet mere og mere indbyrdes integreret og identiske.

Og man må se på, hvad faren nu er: Man har en situation, hvor Ukraine som et resultat af dette næsten befinder sig i en borgerkrig, og det kan diskuteres, om denne borgerkrig allerede er brudt ud. I går udgav Izborsk Club, som er en gruppe af indflydelsesrige intellektuelle, et memorandum, hvor de sagde, at målet er meget tydeligt; det er at komme af med Janukovitj, indsætte Tymoshenko eller Klitschko i embedet baseret på en højreorienteret koalition, drive russerne ud af Sevastopol, nægte dem adgang til Sortehavet, og grundlæggende set få en fortsættelse af dette: Ødelægge industrien i de østlige dele af Ukraine, som er knyttet til Ruslands militær-industrielle kompleks, og dernæst gennemføre Maidan-taktikken i russiske byer og sluttelig komme af med Putin.

Det er helt tydeligt, at dette er en uacceptabel situation for Rusland, for man må se på den del, som er de militære installationer. Det amerikanske missilforsvarssystem i Polen, i Rumænien, og for to dage siden udstationeringen af USS Donald Cook-Aegis-krigsskibet, som er en del af missilforsvarssystemet, hvor Rusland mange gange har erklæret, at dette ikke er acceptabelt for dem, for formålet er tydeligvis ikke nogle missiler fra Iran, men derimod viser den blotte placering af disse missilforsvarssystemer, at de har til formål at ødelægge Ruslands evne til at udføre et gengældelsesangreb. Og de (russerne) har erklæret, at de ikke vil tillade, at dette amerikanske missilforsvarssystem færdiggøres ud over et bestemt punkt, for herefter ville det ikke være muligt at forsvare Rusland.

Vi har derfor for os en situation på kort sigt med en russisk modreaktion. Der er folk i militære kredse i Vesteuropa, som mener, at vi kunne få en gentagelse af det, der skete efter afslutningen af De olympiske Lege i Beijing, at, efter Vinter-OL i Sochi er slut, kunne der komme en russisk reaktion lige som i Ossetien i 2008. Jeg ville ikke forlade mig på denne tidsplan, for situationen er … I ved, vi befinder os på randen af Tredje Verdenskrig, lige nu, og det kunne komme langt, langt tidligere.

Ud over det amerikanske missilforsvarssystem er der Prompt Global Strike-doktrinen (umiddelbart globalt angreb), som er en doktrin, som grundlæggende set anvender traditionelle Interkontinentale Ballistiske Missiler (ICBM), men med ikke-nukleare våben, som også angiveligt skulle kunne fjerne evnen til gengældelsesangreb. Og man må ligeledes tage i betragtning, at politikken med det »asiatiske omdrejningspunkt«, den såkaldte Air-Sea-Battle-doktrin mod Kina, er karakteriseret af den samme illusion og utopiske idé om, at man kan fjerne Kinas evne til at udføre et gengældelsesangreb.

Kina har gjort det meget klart, at de ikke vil kapitulere. En mandag i oktober måned [2013] offentliggjorde alle kinesiske aviser kort, der påpegede den kendsgerning, at de har 70 strategiske ubåde i Stillehavet ud for USA’s vestkyst, og at de kunne ramme hele vestkysten med atomvåben som en gengældelse, og de har kort, hvor man kan se, at det radioaktive nedfald når helt til Chicago, og også, hvordan der ville være en anden linje, der gik over Nordpolen og ramte østkysten.

De russiske generalstabschefer har på samme måde på en konference i Moskva, jeg tror det var for næsten to år siden, vist videoanimationer, som viser, at det amerikanske missilforsvarssystem er rettet mod Ruslands [gengældelses]evner, og hvorfor de ikke kan acceptere dette. Og generalstabschef Makarov sagde endda på dette punkt, at russerne kunne blive tvunget til at foretage et førsteangreb, når det bliver klart, at hvis de venter længere, kan de ikke forsvare deres position.

Derfor, når min mand siger, at vi ser på en konfrontation på kort sigt, og at vi må ændre dagsordenen – jeg mener, alle beviser peger på den kendsgerning, at dette er i gang. Den heldige offentliggørelse på YouTube af diskussionen mellem viceudenrigsminister Victoria Nuland og ambassadør Pyatt, der var en masse ståhej omkring det, naturligvis, og de vestlige medier forsøgte omgående at nedtone det og sige, »Åh, hun plejer at bruge dette vulgære sprog.« Nu er jeg ikke interesseret i fr. Nulands seksuelle præferencer, men hvad der interesserer mig meget er, hvad det i virkeligheden refererer til, nemlig, at det er et totalt indgreb i Ukraines interne anliggender; det viser, at de minut for minut styrer denne udviklings forløb, og det er en total, total krænkelse af alle former for internationale traktater og diplomati.

Og det er ikke overraskende, hvis man ser på fr. Nulands karriere: For det første er hun gift med Robert Kagan, som er en ærke-neokonservativ. Han var med i den Gamle Bush’ regering og en af ophavsmændene bag denne idé om NATO’s udvidelse mod øst og inddæmningen af Rusland og Kina. Så hun ville grundlæggende set befinde sig i Kiev, eller hvor denne telefonsamtale foregik fra, og blev taget, og så fulgte en total mørklægning; og at der absolut ingen som helst omtale er af den virkelige nazi-karakter af kuppet i Ukraine, er virkelig fuldstændig utroligt.

Jeg mener, at den umiddelbare fare ikke kun er denne langfristede forberedelse, men har at gøre med den kendsgerning, at det vestlige transatlantiske finanssystem står foran at bryde sammen. Jeg mener, at den eneste grund til, at systemet ikke gik bankerot efter Lehman Brothers’ sammenbrud i 2008 var, at alle de store centralbanker besluttede at satse på kvantitativ lempelse, pengetrykning, og at gøre det, som Reichsbank gjorde mellem 1919 og 1923; bare trykke penge. Og så samtidig satse på bailouts (bankredninger), og de erkender, at det nu ikke er tilstrækkeligt, så de opfinder »bail-in«-mekanismen (konfiskering af bankindeståender), som vi så det i Cypern-modellen, og som betyder eksproprieringen af folk, som har opsparingskonti på mere end 100.000 euro; men hvis det kommer til et krak, vil det blive endnu værre.

Al denne pengetrykning indebærer naturligvis faren for hyperinflation, som allerede er ved at bygges op til en gigantisk boble. Og det er grunden til, at der i Federal Reserve og andre steder længe har været en diskussion om nødvendigheden af at ophøre med dette. Og der var generel anerkendelse af, at man ikke kunne ophøre med det, for hvis man begynder at fjerne likviditeten fra denne boble, så er der fare for, at den brister.

I den seneste tid har hr. Bernanke besluttet at satse på den såkaldte »nedtrapning«, hvilket vil sige at reducere likviditetsindsprøjtningen fra 85 milliarder dollars om måneden ned til først 75 milliarder dollars, og 65 milliarder dollars; men præcis, som man kunne vente det, så har dette allerede fremkaldt enorme reaktioner i sammenbruddet af valutaerne i de såkaldte »spirende markeder« og kapitalflugt ud af disse lande. Og Den Internationale Betalingsbank, BIS, kom for nylig med en erklæring om, at de er fuldstændig imod denne Federal Reserves »nedtrapning«, fordi det involverer faren for en katastrofal udvikling, hvilket betyder systemets sammenbrud.

Vi befinder os nu på randen af et sådant sammenbrud, og det er dette sammenbrud af finanssystemet, som bestemmer farten af dette eventyr mod Rusland.

Så jeg mener, at det, vi må gøre, først og fremmest er – og en af grundene til, at vi har dette frokostmøde, og vi har forberedt skriftligt materiale til Jer – jeg mener, det er ekstremt vigtigt, at karakteren af kuppet i Ukraine bliver kendt.

Der har lykkeligvis været nogle aviser i Tyskland, nu, The Guardian, også Time Magazine, Stern og andre, som har publiceret den nazistiske karakter, men alligevel på en alt for mild måde. Men det må blive [offentligt] kendt: Dette er et nazistisk kup, og dette er en fare for verdensfreden!

Oven i dette arbejder vi, min mand især, så også meget hårdt på at prøve på enhver mulig måde at få amerikanske patrioter til at få USA til at vende tilbage til dets Forfatning. Og det skal jeg ikke kommentere på; men der er en stor indsats i gang fra amerikanske patrioter for at gøre præcis dette.

Men jeg mener, at det internationalt er ekstremt tydeligt, hvis vi fortsætter med at handle ud fra den aktuelle kurs, I ved, med økonomien med det ekstreme, frie finansielle marked, der har ført til en situation, hvor svælget mellem rig og fattig er blevet utåleligt! Fornylig blev en rapport publiceret, der sagde, at 85 individer ejer lige så meget, som 3,5 milliarder mennesker tilsammen! Hele områder af verden er ved at dø; Afrika er ved at dø, og mange andre steder befinder sig i en forfærdelig forfatning. Tag hele området fra Afghanistan, Pakistan, til Syrien, Nordafrika, til Centralafrika; dette er et område, som befinder sig i totalt kaos. Politikken med regimeskift i Irak, Libyen, Syrien, har skabt Helvede på Jord: Dette område domineres af terrorister, af folk, der får deres penge fra hvidvaskning af penge fra narko-fremstillingen i Afghanistan, som er vokset 40 gange, siden NATO gik ind i Afghanistan for 12 år siden; det er dette, der sponsorerer terrorismen, det er dette, der var ansvarligt for terrorismen i Volgograd.

Jeg kan fremlægge mange flere aspekter for Jer, men en ting er helt klart: Hvis vi fortsætter ad den aktuelle kurs, så er sandsynligheden for, at den menneskelige civilisation ikke vil eksistere ud over næste måned meget stor. Og vi må have en dramatisk, dramatisk ændring af paradigmet: Der er intet til hinder for, at vi kan få en international aftale om sikkerhed, der inkluderer Rusland, inkluderer Kina, og hvor USA ville samarbejde om et fælles missilforsvar med Rusland, med Kina, med europæerne, og hvor vi ville koncentrere os om menneskehedens fælles mål, såsom forsvar af Jorden mod asteroider, kometer og andre objekter.

Der er mange spørgsmål, som menneskeheden må samarbejde om, hvis vi ikke skal udslette os selv, og spørgsmålet er: Er der tilstrækkeligt mange mennesker, som har intelligensen og moralen til at erkende dette i tide, så vi kan undgå en menneskelig katastrofe, og muligvis civilisationens udslettelse? [bifald]

 

[1] Se Seneste Nyt 11. februar: »Obama begår klar overtrædelse af Budapest-memorandaet fra 1994 om Ukraine«, http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1408

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*