Stop 3. Verdenskrig:
Ruslands generalstabschef Gerasimov: Atomvåbenfri NATO-lande,
der er vært for NATO’s BMD, har gjort sig selv til mål

Stop 3. Verdenskrig:
Ruslands generalstabschef Gerasimov: Atomvåbenfri NATO-lande,
der er vært for NATO’s BMD, har gjort sig selv til mål
image_pdfimage_print

18. apr. 2015 – I en tale til den 4. Moskva-konference for International Sikkerhed den 16. april advarede den russiske generalstabschef, gen. Valeriy Gerasimov, om, at lande, der er værtsnationer for komponenter af USA/NATO’s missilforsvarssystem, risikerer at blive mål.

»Atomvåbenfri magter, hvor der installeres missilforsvarsinstallationer, er blevet genstand for førsteprioritetsrespons«,

sagde han, idet han specifikt henviste til Polen og Rumænien. Gerasimov sagde til konferencen, at NATO’s opstilling af missilforsvar var

»endnu en afgørende militær trussel mod den Russiske Føderation og udgør et voksende problem for bevarelsen af den strategiske stabilitet i verden«, og at dette af Rusland ses som »endnu et skridt fra USA’s og dets allieredes side for at ødelægge det nuværende, internationale sikkerhedssystem i dets stræben efter verdensdominans«.

Gerasimov kaldte NATO’s BMD-systemer, som er i færd med at blive bygget i Polen og Rumænien, for

»et brud fra USA’s side på en af de vigtigste aftaler, der sikrer stabilitet i Europa, Traktaten om Mellemdistance-atomstyrker (INF)«.

Dette refererer direkte til de anvendte MK41 vertikale affyringssystemer, der udgør en del af de rumænske og polske installationer. MK41-systemet er det samme som det, der installeres på det amerikanske søværns missilforsvarsskibe, og skibsversionen kan affyre enten SM-3 interceptor-missiler, eller Tomahawk krydsermissiler, selv om hverken USA eller NATO, så vidt vides, har foreslået, at Tomahawks skulle installeres på de landbaserede BMD-anlæg.

Gerasimov bemærkede også NATO-øvelsernes anti-russiske karakter.

»Hvis øvelserne i tidligere år fokuserede på krisestyring og kontraterror, så er prioriteten i dag blevet løsningen af spørgsmål gennem en militær konfrontation med en konventionel fjende, der er let at gætte: den Russiske Føderation«, sagde han.

NATO blev, ikke overraskende, fornærmet over Gerasimovs bemærkninger, og ligeledes over bemærkninger fra forsvarsminister Sergei Shoigu, der var på talerstolen forud for Gerasimov. Generalløjtnant Darryl Roberson, kommandør af USA’s 3. Luftvåben med hovedkvarter i Ramstein, Tyskland, sagde til Wall Street Journal, at han ikke var »bevidst« om, at NATO skulle praktisere anvendelse af taktiske atomvåben. Derudover hævdede han, at rotationerne af USA’s F-15 og A-10 ind i Østeuropa var planlagt, før Ukraine-krisen begyndte.

»Jeg forventer ikke, at russerne tror på det, men det er sandt«, sagde han.

Talskvinde for NATO, Oana Lungescu, udstedte også en erklæring den 16. april i kølvandet på Shoigu-Gerasimov-bemærkningerne, hvor hun gentog NATO’s erklæring om, at dets BMD-system ikke er en trussel mod Rusland.

»Formålet med NATO’s missilforsvar er at forsvare vore europæiske allierede imod de voksende trusler, som udgøres af spredningen af ballistiske missiler. Aftalerammen om Iran ændrer ikke noget ved dette.«

For det andet benægtede hun, at NATO’s atomvåben er i færd med at blive rykket tættere på Rusland, som Shoigu havde anklaget – men hun kunne godt have indrømmet, at fly, der kan medføre atomvåben, er i færd med at blive flyttet ind i Polen og Baltikum. Hun klagede også over, at Rusland optrapper sin atomvåbenretorik; og hun erklærede, at NATO var en forsvarsalliance, der responderer til russiske handlinger.

 

Foto: Den russiske generalstabschef, general Valeriy Gerasimov, under den 4. Moskva-konference for International Sikkerhed. 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*