Tørkeramt Brasilien burde affolkes, siger talerør for Wall Street

13. apr. 2015 – Brasilien burde affolkes. Sådan lyder budskabet i en artikel den 10. april i den britiske avis The Guardian af Amy Larkin, Greenpeace-veteran igennem 30 år, som nu er næstformand for Verdensøkonomisk Forums Råd for den Globale Dagsorden for Klimaforandring, mere almindeligt kendt som Davos-forsamlingen af den internationale finanselite og politiske elite. Larkin anses for at være en ekspert i forbindelsen mellem miljøkriser og finanskriser (og deres »løsninger«).

I sin artikel, der fokuserer på, hvordan Wall Streets »kortsynede fremgangsmåde« har forsømt at indregne tørkefaktoren ordentligt i sin prisfastsættelsesmekanisme (dvs., at krisen kunne have været undgået, hvis blot prisen på vand var blevet hævet tilstrækkeligt på et tidligere tidspunkt), argumenterer Larkin fra det udgangspunkt, at »São Paulo, Brasiliens største by og industricenter, er begyndt at rationere vandet og diskuterer, hvorvidt det vil blive nødvendigt at affolke [byen] i den nærmeste fremtid.« Brasilien har i øjeblikket en befolkning på 200 mio. mennesker.

Foto: Udsigt over Jaguari-dæmningen, en del af Cantareira-reservoiret, staten Sao Paulo, Brasilien. Ca. Oktober 2014.