Tørkekrisen forværres i Brasiliens nordøstlige og sydøstlige del – Myndighederne frygter socialt kaos

Tørkekrisen forværres i Brasiliens nordøstlige og sydøstlige del – Myndighederne frygter socialt kaos
image_pdfimage_print

12. maj 2015 – Tørken, der berører de syv stater i Brasiliens forarmede nordøstlige og sydøstlige del, inklusive Sao Paulo, Espiritu Santo og Minas Gerias, har nået et dramatisk omfang, i en sådan grad, at militære myndigheder i Sao Paulo arrangerede en særlig konference i slutningen af april for at drøfte, hvordan de og andre officielle myndigheder eventuelt skulle respondere i tilfælde af, at vandmangel fremprovokerer socialt kaos.

Paulo Massato, direktør for det statslige vandselskab Sabesp i Sao Paulo, advarer om, at vandet kunne slippe op i byområdet så tidligt som juli måned, hvis de nødinfrastrukturprojekter, der i øjeblikket er under opførelse, ikke er klar til den tid, rapporterer El Pais den 5. maj. Vandstanden i områdets reservoirer er lavere end sidste år.

Situationen i den nordøstlige del, landets fattigste region, er svar, et resultat af en fire år lang tørke, der fortsætter – og, ligesom Californien, resultatet af årtiers forsømmelser mht. at bygge den nødvendige infrastruktur, der kunne forbedre menneskets kontrol af biosfærens vandcyklus. I begyndelsen af april i år blev 56 byer i seks stater erklæret i en tilstand af »forsyningskollaps«, og dette antal forventedes at stige til 105 på kort sigt. Den eneste kilde til vand i disse byer er tankvogne, der kører vand ind. Et foruroliget Nationalt Integrationsministerium (NIM) undersøger opførelse af brønde og reservoirer – forsyningerne til sidstnævnte måtte komme udefra – tydeligvis utilstrækkelige løsninger.

Landbruget i regionen er ødelagt, idet nedbørsmængden i regntiden i de seneste fire år ikke har været tilstrækkelig til at fylde reservoirerne eller genopbygge grundvandet, rapporterer Globo. 862 kommuner befinder sig i nødretstilstand; siden 2011 er syv millioner dyr døde, og landbrug med malkekvægbestande, som er i nedgang, har været nødt til at sælge deres dyr pga. af fodermangel. Ifølge agronom Vlaminck Saraiva er mere end 50 % af kornhøsten gået tabt i de seneste år, og det samme gælder 40 % af dyreholdet.

I Sao Paulo sammenkaldte den militære kommando i den sydøstlige del af landet, som omfatter alle militærstyrker i staten, til en konference den 28. april med »problemet med vandforsyningen til forbrug i staten Sao Paulo« som eneste punkt på dagsordenen. Ved dette arrangement, hvor akademikere og folk fra industrien også deltog, sagde direktør Massato fra Sabesp, at hvis infrastrukturarbejder nu under opførelse blev færdige, ville det kun kunne garantere vandforsyningen frem til oktober, hvor den næste regntid starter. »Så må folk opsende bønner for regnens komme«, sagde han. Han forudsagde et »rædselsscenarie«, hvor der ikke ville være adgang til mad og elektricitet, og hvor alene Hospital des Clinicas ville få brug for 300 tankvogne vand om dagen for at opfylde sit behov – et antal vogne, som staten ikke engang er i besiddelse af.

Fordi folk opsamler vand i tønder og andre større beholdere – optimale steder for udklækning af myg – er myggebestanden eksploderet i Sao Paulo og har udløst en epidemi af dengue-feber, der spredes via myg. Denne epidemi lægger et hårdt pres på de i forvejen overbebyrdede sundhedsfaciliteter.

 

Foto: Storbyen Sao Paulo oplever den værste tørke i 80 år.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*