Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Rusland opfordrer til Westfalsk diplomati i Mellemøsten, i stedet for geopolitik

Rusland opfordrer til Westfalsk diplomati i Mellemøsten, i stedet for geopolitik
image_pdfimage_print

27. august 2015 – Der er ingen løsning på krigene i Mellemøsten uden Ruslands og Irans involvering. Således argumenterer Alexander Yakovenko, Ruslands ambassadør til London, i en kronik i Daily Telegraph den 26. august. Yakovenko kalder atomaftalen med Iran »et sjældent lyspunkt på den ellers triste horisont i mellemøstenanliggender«, der »repræsenterer en triumf for almindelig sund fornuft – for Westfalske principper og den diplomatiske metode frem for ideologi, politisk union og trusler om magtanvendelse«. Myten om ensidig handling er blevet ødelagt, som det demonstreres af den kendsgerning, at ensidige handlinger gennem de sidste 25 år alle har været totale fiaskoer. For at bekæmpe ISIS »er en ægte, international indsats på dagens orden« og dette er, hvad den russiske præsident Vladimir Putin forsøger at arrangere. Putin, rapporterer Yakovenko, »har foreslået at etablere en bred koalition for at bekæmpe denne ondskab. For at være effektiv må den omfatte alle regionale spillere, først og fremmest Tyrkiet, Saudi Arabien og Iran, der har betydeligt potentiale at bidrage til denne indsats med. Alle internationale parter, der har interesser i sagen, bør assistere dem, med et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd som legitim gyldighed.«

»Uden et ægte, regionalt samarbejde vil der ikke være noget håb i regionen, ingen stabilitet og ingen udvikling. Dette er også den eneste måde, hvorpå der kan findes en bæredygtig løsning på flygtningekrisen i Europa. Folk i regionen, især de unge, der ikke har nogen udsigt til uddannelse og job, står over for det barske valg mellem at emigrere eller slutte sig til ekstremistgrupper«, konkluderer Yakovenko. »Gammel politik byder ikke på løsninger til problemerne i dag. Så meget desto mere grund er der til, at vi hjælper andre til at lære historiens universelle lektier snarere end at lade dem gentage dem. Udefra kommende spillere har svigtet regionen i fortiden. Vi må ikke svigte den nu.«

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*