Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Leder: USA: En revolution finder sted i dette land

Leder: USA: En revolution finder sted i dette land
image_pdfimage_print

22. oktober 2015 – En revolution finder sted i dette land. Det kan læses ud af de markante ændringer under de successive ugentlige lørdagsdialoger på Manhattan med Lyndon LaRouche, der i realiteten er spydhovedet for det hele, og som LaRouche indledte for kun et år siden, da han begyndte Manhattan-processen. Mødet sidste lørdag 17. oktober fremviste en hidtil uset intellektuel dynamik hos stort set alle talerne på Manhattan-mødet. De første, indledende rapporter fra onsdagens Aktionsdag i Washington D.C. viser, at vælgere og aktivister fra hele Østkysten tilslutter sig LaRouchePAC-delegationer til Kongressen i stadig større antal, og at vælgere, der bliver hjemme, udøver større pres end nogen sinde – pr. telefon – for at kræve Obamas fjernelse fra embedet og for at kræve, at den amerikanske regering lukker Wall Street ned.

Hvad vigtigere er: de fleste af de aktivister, der kom til Washington, deltog aktivt i uddannelsen af deres kongresmedlemmer – OG gjorde det effektivt.

En faktor, der har givet denne revolution et vigtigt skub fremad, har været den svindelagtige, såkaldte demokratiske »debat« den 13. okt., sammen med LaRouches omgående fordømmelse af samme – hvilket faktisk gik forud for selve debatten. Som LaRouche, i en erklæring den 20. okt., bemærkede, så blev han nærmest helt på en nat, da han omgående fordømte denne såkaldte debat som en stinkende farce og en svindel. Hele denne proces – den såkaldte debat og LaRouches omgående og dødeligt præcise svar – udløste en form for selv-realisation blandt mange amerikanere, der pludselig forstod, at det stadigt dalende niveau af intellekt og moralitet, der demonstreres af den »praktiske« manden-på-gaden og hans nyheds- og underholdningsmedier, ikke førte nogen vegne hen, undtagen til døden. Og at den radikalt modsatte standard, der længe er blevet forfægtet af LaRouche, i virkeligeden er deres eneste redning – hvilket det også er.

Under forløbet af Hillary Clintons høring i dag for Husets Benghazi-komite var flere af spørgsmålene en nøjagtig gentagelse af det, LaRouche har sagt. Hun blev afsløret i, at hun udmærket forstod og skrev, at angrebet på den diplomatiske mission i Benghazi var en terrormission af al-Qaeda, alt imens hun samtidig fastholdt den løgn, at missionen var udtryk for en protest mod en video. »Jeg tror, De kendte sandheden«, sagde kongresmedlem Jordan fra Ohio.

Hun blev konfronteret med den kendsgerning, at en amerikansk embedsmand mødtes med en lokal al-Qaeda-leder (fra Ansar el-Sharia, der angiveligt skulle yde sikkerhed til den amerikanske mission) kort tid før angrebet.

Det nærmeste, nogen kom til at konfrontere Hillary direkte med den kendsgerning, at hun gik med på Obamas ordre om at lyve, som det dokumenteres af Ed Klein i bogen Blood Feud og bekræftes og uddybes af LaRouche, var et kvindeligt kongresmedlem, der spurgte Hillary, om hun havde talt med Obama aftenen for angrebet. Hillary bekræftede, at det havde hun, men nægtede at besvare det følgende spørgsmål: »Hvad sagde han til Dem?«

Dette bekræfter, hvad LaRouche har sagt – dette ville fremme den revolution, der er i gang i USA.

I mellemtiden, som LaRouche også har sagt, så arbejder de medlemmer af Barack Obamas regering, der i realiteten er de ledende regeringsmedlemmer, uden om ham og ignorerer ham faktisk, for at forhindre den krig, som Obama har forsøgt at lancere. Udenrigsminister Kerry skal mødes fredag med den russiske udenrigsminister Lavrov, samt den tyrkiske og saudiske udenrigsminister. I dag talte præsident Putin til Valdai Debatgruppen i Sotji, Rusland, hvor han sad på podiet sammen med fhv. amerikansk ambassadør til Moskva, Jack Matlock, formanden for det iranske Majlis, Ali Larijani, samt fhv. tjekkisk præsident Vaclav Klaus. Der er grund til at forbinde disse to udviklinger.

Obama kan fjernes nu, og han må fjernes.

I sin erklæring fra 20. okt. sagde LaRouche:

»Den enkle sandhed er, at en ærlig vurdering af det katastrofale kollaps af reel produktivitet i den amerikanske økonomi er, at et stort og stadigt voksende flertal af vore medborgere står over for at miste deres arbejde, sult, sammenbrud af den almene sundhedssektor, ødelæggelsen af uddannelsessystemet og en generel opløsning af basal infrastruktur.«

Nylige statistikker, som det rapporteres af Administrationen for Social Sikkerhed (i USA, folkepensioner, invalidepensioner m.m., -red.), viser, at, alt imens det statslige fattigdomsniveau for en familie på fem ligger på 28.410 dollars om året, så har næsten 40 % af alle amerikanske arbejdere ikke engang en indtægt på 20.000 dollars om året. Der er 7,9 mio. amerikanere i den arbejdsdygtige alder, der er »officielt arbejdsløse«, og yderligere 94,7 mio., der anses for ikke at være en del af arbejdsstyrken, som vi har rapporteret – kombiner de to tal, og man får et tal på 102,6 mio. amerikanere i den arbejdsdygtige alder, der ikke har noget arbejde. »Som nation er vi ruinerede, og de fleste af os lever fra løncheck til løncheck«, skrev en bidragyder til Zero Hedge-websiden. Det skønnes at koste 50.000 dollars om året at forsørge en middelklassefamilie på fire, og dog har 71 % af alle arbejdere mindre end det, hvilket gør det umuligt for en familie at overleve med kun en forsørger.

LaRouche kræver en nedlukning af Wall Street under Glass-Steagall og udstedelse af

»statskredit til genoplivelse af den produktive økonomi gennem anlægsinvesteringer i infrastruktur og andre vitale programmer«.

Samtidig refererede Putin i dag, i sin Valdai-tale – i en passende sammenhæng med Obamas krigspolitik, som han fordømte – til flygtningekrisen i Europa og sagde:

»Desværre hører vi ordene krig og konflikt stadig hyppigere, når vi taler om relationer mellem folk fra forskellige kulturer, religioner og etnicitet. I dag forsøger hundrede tusinder af migranter at integrere sig i et andet samfund, uden en profession og uden noget som helst kendskab til sprog, tradition og kultur i de lande, de flytter til.«

Det eneste svar kommer fra Helga Zepp-LaRouche, som hun udrykker det i sin artikel fra 20. september, »Flygtningekrisen kan kun løses gennem et fundamentalt skift i den økonomiske politik«

Hun indleder med de inciterende ord:

»I disse, verdenspolitikkens stormfulde dage, ser vi to, grundlæggende forskellige typer af politiske og finanspolitiske beslutningstagere: de, der ud fra et optimistisk menneskesyn fremlægger en klar vision for menneskehedens fremtid, og de, hvis kræmmersjæl slet ikke lader nogen plads tilbage til noget som helst menneskesyn, men kun med tilbagevirkende kraft søger at opretholde deres magt og gæld fra fortiden, selv om disse for længst er ophørt med at være erholdelige. I de dramatiske ændringer, der vil finde sted i de kommende uger, vil vi kun kunne løse de problemer, vi står overfor, hvis det lykkes at vinde de europæiske nationer og USA for det nye paradigme, som BRIKS-nationernes økonomiske politik og Kinas »win-win«-politik med den Nye Silkevej repræsenterer.«

  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*