EU 2015 Økonomisk Prognose afslører en ubelejlig sandhed for Bruxelles

EU 2015 Økonomisk Prognose afslører en ubelejlig sandhed for Bruxelles
image_pdfimage_print

9. november 2015 – EU’s Økonomiske Prognose 2015, der blev udgivet i starten af november af EU-kommissionen, spreder en falsk optimisme omkring en »økonomisk genrejsning«, der angiveligt skulle finde sted i Europa. Men et kig på detaljerne afslører, at rapporten selv viser et tydeligt svælg mellem medlemmer i Eurozonen og så de medlemslande, der har beholdt deres egen valuta og ikke er underkastet den af EU tvungne nedskæringspolitik (’nøjsomhedspolitik’). Svælget udtrykkes ikke kun i BNP-tal, der naturligvis er utilstrækkelige, men også i tal for vækst i beskæftigelse, forbrug, investeringer osv.

Alt imens den gennemsnitlige vækst i BNP for Eurozone-lande vurderes at være 1,6 % for 2015, så er væksten i ikke-Eurozonelande næsten det dobbelte, 2,7 %.

Tallene for de 19 medlemmer af Eurozonen ville være langt værre, hvis det ikke var for Irland, der topper med 6 % i BNP-stigning, og det lillebitte Malta, hvis økonomi er ubetydelig, med 4,3 %. Irland har været i stand til at demonstrere så gode præstationer til trods for sit medlemskab af Eurozonen, takket være en unikt lav selskabsskat, der tiltrækker outsourcer-selskaber fra andre lande – med andre ord, urimelig konkurrence over for sine partnere i EU. Irland har også haft et underskud på 3,9 % i 2014, hvilket de facto er blevet ignoreret af Bruxelles.

Hvis vi tager Irland og Malta ud af regnestykket, så falder den gennemsnitlige vækst i Eurozonen ned under 1,1 %. Dette tal er i overensstemmelse med data for de tre lande, der udgør to tredjedele af EU’s økonomi, Tyskland, Frankrig og Italien, hvis »vækst« lå på gennemsnitligt 1,2 %.

De andre, ikke-Eurozone-lande har draget nytte af en relativ uafhængighed mht. regeringsbeslutninger, inklusive vækst på hjemmemarkedet, budgetunderskud og offentlige investeringer. I tilfældet med den Tjekkiske Republik, der forventes at vokse fire gange så meget som Eurozonens kernelande, med vækstrater for BNP på 4,3 %, 1,4 % for beskæftigelse og med et fald i den officielle arbejdsløshed ned til 5 %, anerkender rapporten, at dette især skyldes »en særlig kraftig offentlig investering«, men kalder det en »midlertidig faktor«, idet EU-finansiering i fremtiden ikke vil være tilgængelig i samme omfang. Med andre ord; kort og godt, opskriften er god, men nu stopper vi med at finansiere den!

Andre ikke-Eurozone-lande, som Polen, Rumænien og Sverige, der havde over 3 % ’s vækst, viser ekspansion i hjemmemarkederne og en stigning i investeringer.

Grækenland repræsenterer et særligt tilfælde. Mordet på Grækenland, som blev gennemtvunget af EU i 2015, har resulteret i et dramatisk fald i BNP, eksport, import, privatforbrug og investeringer. I stedet for at indrømme dette, gør rapporten den græske regering ansvarlig, med »den mislykkede afslutning af det andet Tilpasningsprogram, folkeafstemningen, der blev udskrevet i juni 2015, den heraf følgende banklukning og introduktionen af begrænsning i kapitaloverførsler [ud af landet].« Rapporten spreder en falsk optimisme vedr. den græske regerings evne til at imødekomme det tredje Tilpasningsprograms budgetmål, men den tilstår, at dens fremskrivninger ikke inkluderer den forestående genkapitalisering af den græske banksektor.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*