Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Leder, 9. november 2015:
En fortælling om Én By

Leder, 9. november 2015:
En fortælling om Én By
image_pdfimage_print

»Sagen er den, at, hvis man ønsker at redde USA; hvis man ønsker at redde vor nation og det, den står for, må man fokusere på missionen på Manhattan, missionen på Manhattan, som den defineres af Alexander Hamilton. Den er der stadigvæk.«

Med dette udsagn åbnede den amerikanske statsmand, Lyndon LaRouche, den 7. nov. det ugentlige møde med sit Manhattan-Projekt i New York City, og han fortsatte med at forklare slagplanen, der skal redde De forenede Stater, og planeten, fra randen af en katastrofe.

»Det første, vi må gøre i denne henseende, er at smide Obama ud af embedet«, erklærede LaRouche. »For, hvis Obama ikke fjernes fra embedet, vil han få verden ind i en atomkrig, som meget få mennesker vil have en chance for at overleve. Så jobbet består i at fjerne Obama, på den korrekte måde, ved at fremlægge et anklageskrift for de forbrydelser, han har begået, og fjerne ham fra embedet på dette grundlag. Dette er den eneste, mulige løsning, vi har, for at redde USA’s eksistens, og desuden meget af den øvrige verden.

I løbet af de sidste 48 timer fortsætter listen over forbrydelser, begået af Barack Obama, med at vokse. Et eksempel herpå er truslerne, i ånden efter Dick Cheney, udtalt af forsvarsminister Ash Carter, om, at USA er i færd med at forberede krig mod både Rusland og Kina. I en tale ved afslutningen af sin ugelange rundrejse i Asien, der var spækket af provokationer, udtalte Carter: »Moskvas raslen med atomsablerne rejser spørgsmål om russiske lederes forpligtende engagement over for strategisk stabilitet … Tag ikke fejl, USA vil forsvare sine interesser.«

Samtidig har Det britiske Imperium telegraferet sine identiske intentioner med et voldsomt angreb mod Labour Party-leder Jeremy Corbyn for at være »modstander af anvendelse af atomvåben«.

I betragtning af den trussel, som Barack Obama og Det britiske Imperium repræsenterer for menneskehedens fortsatte eksistens, sagde LaRouche: »Vi må samle folk på Manhattan, og ligeledes andre steder i USA, til at udgøre en enkelt enhed omkring et formål. Med mindre vi kan gøre dette og få Obama fjernet, f.eks., og andre onder, der er blevet tvunget ned over USA, har vi ikke en chance for at redde denne nation.«

«Dette er én nation«, bekræftede LaRouche. »Det er ikke en samling af, opdeling af stater, der har sæde i en nation. Det er én nation«, som det eksemplificeredes af Alexander Hamilton og hans politik.

Og denne ene nation har en unik rolle at spille i fællesskabet af nationer med at orkestrere tilblivelsen af et globalt system med udvikling, i Hamiltons ånd, efter de retningslinjer, der indikeres i Lyndon og Helga Zepp-LaRouches mangeårige program for udvikling af en Verdenslandbro – der udtrykkeligt strækker sig ind i det ellers dødsdømte USA. Som en forestående EIR-publikation om USA’s rolle i Verdenslandbroen udtrykker det: »USA kan ophøre med at dræbe og dø og begynde at opbygge igen« – med begyndelse i den forfatningsmæssige fjernelse af Barack Obama fra Det Hvide Hus.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*