Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

USA: Obamas forsvarsminister Ash Carter på krigsstien mod Rusland … og Kina

USA: Obamas forsvarsminister Ash Carter på krigsstien mod Rusland … og Kina
image_pdfimage_print

8. november 2015 – Den amerikanske forsvarsminister Ashton Carter talte i Ronald Reagans Præsidentielle Bibliotek i Simi Valley, Californien, i går, på vej hjem fra sin rundrejse i Asien, der var spækket med provokationer imod både Rusland og Kina. Hans bemærkninger var en direkte trussel om, at USA forbereder sig til krig med Rusland, primært, og Kina sekundært, fordi, som AP opsummerede Carters pointe, »disse trends tilsammen afprøver amerikansk forrang og USA’s stilling som forvalter af verdensordenen«.

Carter reserverede sine »stærkeste ord« til Rusland. »Det er yderst foruroligende, at Moskvas raslen med atomsablerne rejser spørgsmål om Ruslands lederes forpligtende engagement mht. den strategiske stabilitet, deres respekt for normerne for anvendelse af atomvåben, og hvorvidt de respekterer den dybe forsigtighed, som ledere i atomalderen viser mht. at svinge vildt med atomvåben.«

Han sagde, at terroristgrupper som ISIS bestemt udgør en trussel, »men andre udfordringer er mere komplicerede og, i betragtning af deres omfang og kapacitet, potentielt set farligere« – en temmelig åbenlys henvisning til Rusland og Kina. Dernæst advarede han: »Vi søger ikke at gøre Rusland til en fjende. Men tag ikke fejl: USA vil forsvare sine interesser, vore allierede, den på principper hvilende internationale orden og den positive fremtid, som denne har at tilbyde os alle …

Vi udforsker de teknologier, der er mest relevante over for Ruslands provokationer, såsom nye, ubemandede systemer, et nyt, langtrækkende bombefly og innovationer inden for teknologi som den elektromagnetiske railgun, lasers og nye systemer til elektronisk krigsførelse, i rummet og i cyberspace, inklusive et par stykker, der er overraskelser, og som jeg faktisk ikke kan beskrive her.«

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*