Den hurtige spredning af Zika-virus kræver hastebehandling,
men WHO er modstræbende, som de var med Ebola

Den hurtige spredning af Zika-virus kræver hastebehandling,
men WHO er modstræbende, som de var med Ebola
image_pdfimage_print

26. januar, 2016 – Rapporter fra de amerikanske lande indikerer en alarmerende spredning af Zika-virus og den brasilianske regering bebuder en national mobilisering for at bekæmpe den, medens El Salvador har anbefalet kvinder at vente i mindst 2 år med at blive gravide. De colombianske, brasilianske og jamaicanske regeringer har fulgt trop, idet de dog har nævnt kortere tidsrammer.

Amerikanske og andre sundhedseksperter spørger, hvorfor Margaret Chan, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) endnu ikke har sammenkaldt en krisekomite af eksperter til at rådgive hende om den nødvendige globale reaktion. Lawrence Gostin, direktør ved Georgetown Universitetets O’Neill Institut for National og Global Sundhedsjura, advarede om, at WHO igen ikke udnytter chancen for at tage lederskab i et påtrængende offentligt sundheds problem, ligesom ved Ebola-udbruddet i Vestafrika, rapporterede StatNews.com den 25. januar. Ikke alene er Zika tilstede i alle områder i verden, sagde han, men der er også en potentiel sammenhæng mellem Zika og mikrocefali (for små hoveder) hos fostre og nyfødte. Hvad er problemet?

WHO’s talsperson Christian Lindmeier sagde, at organisationen ikke har etableret et Zika-panel, fordi der er behov for flere beviser og data.

Beviser? Flere europæiske lande – Spanien, Portugal, Italien og Storbritannien – såvel som også Israel har rapporteret tilfælde, og det samme har flere stater i USA. De fleste sydøstasiatiske lande er på en observationsliste for udbrud af Zika, og der har været tilfælde i Australien og i et antal afrikanske lande. Den 25. januar udstedte Pan American Health Organization (PAHO) en advarsel om, at, med undtagelse af Canada og fastlands-Chile, forventes virussen at sprede sig til resten af de amerikanske lande, hvor Aedes Aegypti-myggen findes. David Severson, professor ved Notre Dames afdeling for biologisk videnskab, rapporterede en højest usædvanlig opdagelse af et samfund af Aedes Aegytpi (”den gule febermyg”) i Washington, D.C. – altså ikke det sædvanlige tropiske miljø, hvor de normalt lever – og advarede om den potentielle mulighed for aktiv overførsel af myggebårne, tropiske sygdomme på ”populære steder som National Mall”.

I Brasilien har Zika smittet 1,6 millioner mennesker i 18 stater, og heriblandt er der 4.000 mistænkte tilfælde af Zika-relateret mikrocefali. Sundhedsminister Marcelo Castro advarede den 25. januar om, at regeringen var ved at tabe kampen mod Zika ”meget slemt”.

Regeringen agter at ansætte 220.000 soldater, der skal gå fra dør til dør for at hjælpe med indsatsen for at udrydde myggene, rapporterede The Guardian.

I Columbia, hvor der er 13.530 tilfælde, advarede præsident Juan Manuel Santos den 25. januar om, at, til juli kunne Colombia have 600.000 tilfælde af Zika, inklusive 500 babyer født med mikrocefali, rapporterede Mexicos El Universal i dag.

Foto: Generaldirektør i WHO, Margaret Chan.    

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*