Steinmeier fra OSCE-konferencen:
Samarbejde med Silkevejsinitiativet og Den Eurasiske Økonomiske Union
som grundlag for en varig fredspolitik

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier holdt åbningstalen ved OSCE's økonomiske konference "Connectivity for Commerce and Investment", der fandt sted i Berlin den 18.5.2016. Her understregede han betydningen af et økonomisk samarbejde som grundlag for en varig sikkerhedspolitik og henviste især til den kinesiske silkevejspolitik og den eurasiske økonomiske union. Steinmeier sagde blandt andet:
"…For to år siden kom den kinesiske præsident Xi Jinping på besøg i Tyskland. Og han rejste dengang ikke blot til Berlin for politiske samtaler, men tog også til Duisburg. Det er måske ikke alle her i salen, der kender
Duisburg. Det bebrejder jeg Dem ikke. Men et besøg lønner sig! For der ligger én af de største indlandshavne i hele verden. Og: Byen er endestationen for godstogsforbindelsen mellem Chongqing i Kina og Tyskland – en forbindelse på over 10.300 kilometer! Præsident Xi tog dengang til Duisburg for at byde et tog på denne forbindelseslinje velkommen.
Hans besøg og denne jernbaneforbindelse – fra Chongqing over Khorgos og Moskva til Duisburg – den gør det tydeligt for mig i flere henseender, hvorfor vor konference er så vigtig lige nu!
– Denne forbløffende togstrækning – der gennemløber flere klimazoner – viser, hvilke geografiske udfordringer, der er forbundne med at udforme vort fælles rum, et rum, der strækker sig fra vore transatlantiske partnere over Europa og lige til Asien.
– Samtidigt tydeliggør denne strækning den store økonomiske dynamik, der allerede udfolder sig i dette rum, eller som stadig kan udfolde sine muligheder.
– Og ved den kinesiske præsidents besøg i Duisburg viser det sig, hvor vigtigt det er, at politik beskæftiger sig med de økonomiske spørgsmål – og omvendt.
– Og en anden ting bliver symbolsk synlig for mig ved denne skinnestreng, ved denne virkeligt "belastelige" forbindelse, nemlig betydningen af visionen om et fælles sikkerhedsfællesskab – fra Vancouver til Vladivostok. Og det, mine damer og herrer, er en vision, som vi bør engagere os i! …"

 

Den fuldstændige tale kan findes på: https://www.auswaertiges-amt.de/DE/Infoservice/Presse/Reden/2016/160518-BM-OSZE-Wirtschaftskonferenz.html