Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Filippinernes Duterte i Kina: En revolutionerende transformation

Filippinernes Duterte i Kina: En revolutionerende transformation
image_pdfimage_print

20. okt., 2016 – Den filippinske præsident Rodrigo Duterte har fuldført en dramatisk revolution af sin nations rolle i verden, under sit aktuelle besøg i Kina. I meget klart sprog har han frasagt sig Filippinernes tidligere underdanighed over for Washington, etableret en ny relation med Kina og Xi Jinpings Silkevejsproces og fastslået vidtrækkende samarbejde med Kina, og potentielt set også Rusland, inden for både strategiske og økonomiske anliggender.

I en tale ved det Filippinsk-kinesiske Handels- og Investeringsforum i Folkets Store Hal i Beijing sagde Duterte:

»Amerika har nu tabt. Jeg har skiftet kurs i retning af jeres ideologiske strømning, og måske tager jeg også til Rusland for at tale med Putin og fortælle ham, at der er tre af os imod verden – Kina, Filippinerne og Rusland. Det er den eneste vej.«

»Ved denne begivenhed, ærede damer og herrer, annoncerer jeg hermed min separation fra USA. Ikke alene militært, ikke alene samfundsmæssigt, men også inden for økonomi … Jeg har skilt mig fra dem. Så jeg vil være afhængige af jer i lang tid. Men vær ikke bekymret. Vi vil også hjælpe, som I hjælper os.«

I en tale til et filippinsk publikum i Beijing (der er flere end 300.000 filippinere, der arbejder i Kina) sagde Duterte om USA:

»Farvel, min ven. Dit ophold i mit land var til din fordel. Vi blev fodret med løgne om Kina. Vi voksede op med den ’Røde Rædsel’. Vi holdt afstand til Kina. De karakteriserede kommunisme som en undertrykkelse af deres folk. Nu har jeg sagt, at dette må stoppe, for I har misbrugt mit lands gæstfrihed.«

»Jeg vil ikke mere besøge USA«, sagde han. »Dér fornærmer man mig bare.« Han bemærkede, at amerikanere »rejser ind i Filippinerne uden visum«, alt imens filippinere har store vanskeligheder ved at få et visum til USA. »Hvorfor gør vi det ikke ligeværdigt? Regnskabets time vil altid komme«, tilføjede han.

Med hensyn til krigen mod narkotika, sagde Duterte om Obamas angreb pga. de mennesker, der bliver dræbt i processen: »Hvad er det i forhold til de ødelagte nationer i Mellemøsten? Dem, som de bombede? Her er det i det mindste de kriminelle, narkomanerne, narkobaronerne, der bliver dræbt. Derovre ville de bombe et hospital, en vuggestue. Vi blegner i sammenligning med deres grusomheder.«        

Foto: Duterte taler i Folkets Store Hal i Beijing.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*