Xiangshan Forum for Internationale Relationer:
Kun udvikling kan gøre en ende på dette kaos

Xiangshan Forum for Internationale Relationer:
Kun udvikling kan gøre en ende på dette kaos
image_pdfimage_print

11. okt., 2016 – Det 7. Xiangshan Forum i Beijing begyndte i dag. Forummet har temaet, »Opbyg en ny type internationale relationer gennem dialog om sikkerhed og samarbejde«, og det fokuserer stærkt på global sikkerhed og terrorisme. Forummet får fremtrædende dækning på både de russiske og kinesiske, engelsksprogede nyhedssites. Ifølge forummets arrangører deltager over 400 personer, inklusive delegationer fra 59 lande, seks internationale organisationer, kendte politikere og eksperter.

Den kinesiske forsvarsminister Chang Wanquan sagde i sin åbningstale, at verden i dag gennemgår hidtil usete forandringer.

»På den ene side er fred, udvikling og win-win-samarbejde tidens trend, med lande, der er tættere forbundet end nogensinde tidligere, og med opkomsten af udviklingslande, især de fremvoksende økonomier, der skubber det internationale magtlandskab over mod en ligevægt«,

sagde han.

»På den anden side konfronteres den globale fred og udvikling med nye trusler og udfordringer, og vi bør nøje overvåge nogle nye tendenser i den internationale sikkerhedssituation.«

Chang knyttede også sikkerhed og udvikling tættere sammen.

»Krige, konflikter, terrorisme og flygtningekriser har alle deres rødder i en tilbagestående udvikling, og den endelige løsning på disse problemer bør også søges gennem udvikling«,

sagde Chang. Ifølge Changs mening er den globale, strategiske stabilitet truet, hvilket bevises af

»visse landes forstærkede militære alliance for at opnå absolut militær dominans og for at søge deres egen, absolutte sikkerhed på bekostning af andre landes sikkerhed. Vi bør afvise den Kolde Krigs forældede mentalitet«,

sagde Chang og tilføjede, at landene i verden i deres internationale samarbejde bør prioritere »skabelsen af den nye, globale sikkerhedsarkitektur«.    

Foto: Kinas forsvarsminister Chang Wanquan holdt en tale på det7. Xianshan Forum i Beijing, 11. okt., 2016. [foto: mod.gov.cn]

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*