Miljøforkæmpere og narkohandlere apoplektiske
over Trump-udnævnelse til Miljøstyrelsen

8. dec., 2016 – Nomineringen af staten Oklahomas justitsminister, Scott Pruitt, som leder af USA’s Miljøstyrelse (EPA), har fremkaldt et ramaskrig fra de steder, hvorfra man ville forvente det. Som Trump har påpeget, så har EPA’s regler, og styrelsens håndhævelse af disse regler, der i realiteten er baseret, ikke på videnskab, men på ideologi, hærget hele sektorer af den amerikanske økonomi. Scott Pruitt har anlagt et par dusin sagsanlæg imod EPA og anført kampen, som andre delstaters justitsministre har ført, imod diktater, såsom Clean Power Plan (planen for ren energi), der »bekæmper« den angivelige globale opvarmning ved at lukke hele sektioner af økonomien ned. Pruitts olie- og gas-stat er én af dem, der er i frontlinjen.

»Det her ser virkelig ikke godt ud«, jamrede Ethan Nadelmann, en operatør for George Soros, der er adm. direktør for Drug Policy Alliance, i en pressemeddelelse om Trumps valg til regeringsposter.(Har kulfyrede kraftværker virkelig dræbt flere mennesker end de illegale narkotiske medikamenter, Nadelmann ønsker at legalisere?). »Først [Jeff] Sessions som justitsminister, så [Tom] Price i HHS (Health and Human Services), og nu endnu en gammeldags krig-mod-narko-karakter for Homeland Security (ministerium oprettet i 2002). Det ser ud, som om Donald Trump er ved at komme i omdrejninger for at genlancere den mislykkede krig mod narkotiske midler«, citeres Nadelmann i gårsdagens Business Insider. Miljøekstremisten Bill McKibben skriver i New York-avisen Daily News, mere end blot at være »talerør og marionet for den fossile brændstofindustri«, er han »en stenograf«. McKibbens anden store bekymring synes at være den umiddelbare uddøen af giraffer.

Idet han selv kommer fra en olie- og gas-stat, vil Pruitts fokus være at skaffe sig af med miljøbegrænsningerne på disse resurser og, formodentlig, også kul, eftersom Trump har fremkommet med løfter til kulminearbejdere under sin kampagne.

Hvis det lykkes for Pruitt at afskaffe Administrationens Obama-miljø-begreber, såsom Clean Power Plan, der påbyder, at fossile brændstoffer skal erstattes af fornybar energi, men ikke kernekraft, må Administrationen gøre kernekraft til hovedspørgsmålet i nationens energiplan, med fossile brændstoffer som en bro.  

Foto: Nyvalgte Donald Trump har udnævnt Scott Pruitt som ny leder af USA’s Miljøstyrelse, EPA.