Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Russisk TU154 styrter ned på vej til Syrien

Russisk TU154 styrter ned på vej til Syrien
image_pdfimage_print

25. dec., 2016 – Et TU154-fly fra det Russiske Forsvarsministerium med 92 mennesker om bord, som var på vej til Syrien, styrtede ned i Sortehavet kort tid efter, at det havde tanket op i en lufthavn i feriebyen Adler, nær Sotji. Alle ombord blev dræbt.

Den russiske præsident Vladimir Putin har beordret premierminister Dmitry Medvedev til at oprette og lede en regeringskommission for at efterforske flystyrtet. Efterforskningskomiteen (svarer til russisk FBI) meddelte, at man havde indledt en kriminalretslig undersøgelse, baseret på »overtrædelse af regler for flysikkerhed eller forberedelse«, iflg. TASS.

Forespurgt, om en terrorhandling var en mulighed, sagde transportminister Maxim Sokolov i Sotji, at efterforskerne undersøgte alle muligheder, iflg. AP.

Frem til 10:00 EST var ligene af 10 ofre blevet samlet op af et redningsskib. »Et eftersøgningsområde på 10,5 km² er blevet oprettet«, sagde en ministeriel talsmand i en erklæring.

Flere end 3.000 mennesker, inklusive dykkere og piloter, deltager i eftersøgningen efter styrtet i Sortehavet, sagde Forsvarsministeriet. »Syvogtyve skibe, 37 dykkere, 4 helikoptere, ubemandede luftfartøjer og remote-opererede dybvandsfartøjer deltager i eftersøgningen. Flere end 100 dybvandsdykkere med specialudstyr vil snarest blive sendt af sted til ulykkesstedet«, sagde Ministeriet.

Blandt de 8 mandskaber og 84 passagerer befandt sig 60 medlemmer af Alexandrov Ensemblet, kendt som den Røde Hærs Kor, samt dansere, der alle var på vej fra Moskva til Hmeymim-luftbasen i Syrien for at deltage i nytårsfestlighederne.

Med om bord var også den administrerende direktør for Spravedlivaya Pomoshch (Fair Aid) velgørenhedsfonden, Elizaveta Glinka, i den russiske offentlighed bedre kendt som dr. Liza, samt soldater og reportere.

Ikke et ord fra Obama, selv om USA’s ambassadør til Rusland overbragte kondolencehilsener.         

Foto: Sotji, 25. dec., 2016 – Et eftersøgnings- og redningshold på ulykkesstedet, hvor et russisk TU154 med 92 mennesker om bord styrtede ned. [Artur Lebedev/TASS ]

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*