Ruslands udenrigsminister Lavrov gentager behovet
for en international antiterror-koalition

20. jan., 2017 – I en tale i dag i Moskva ved åbningen af et møde på ministerplan i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov behovet for en »virkelig universel kontraterror-koalition«, som det oprindeligt blev foreslået af præsident Vladimir Putin i FN’s Generalforsamling i 2015.

Med henvisning til den »komplekse« internationale situation påpegede Lavrov, at en stigning i terroraktiviteter »uden fortilfælde« volder stor bekymring, da de er blevet »hovedtruslen mod global stabilitet«. Terrorangreb i hele verden, inklusive mordet på den russiske ambassadør til Tyrkiet, Andrei Karlov, »beviser denne alarmerende og farlige trend«. Men, tilføjede han, de »har styrket den opfattelse, at der ikke er noget alternativ« til den form for internationalt samarbejde, som den russiske præsident har foreslået.

I denne sammenhæng, rapporterer Udenrigsministeriet, sagde Lavrov, at meget af det, der vil ske i globale anliggender, »vil afhænge af vore relationer med de førende, vestlige lande, frem for alt den nye, amerikanske administration. Vi håber, at vore partnere vil opgive deres skæve og kræmmeragtige holdning over for de internationale hovedspørgsmål. Vi har bemærket os Donald Trumps valgudtalelser, inklusive om at være rede og beslutsom mht. en fælles kamp mod ISIS. Som præsident Putin mere end en gang har sagt, så er Rusland rede til at dække sin del af vejen mod at genoptage en konstruktiv dialog med Washington, først og fremmest med det formål at finde effektive responser til terrorisme og mange andre, globale udfordringer.«

Lavrov sagde til Sputnik, at fremskridt mht. at afgøre den syriske konflikt er opmuntrende, med en generel konsensus omkring en politisk-diplomatisk afgørelse som den eneste mulighed. Det forestående Astana-møde vil levere »vigtigt input«, sagde han, »og tilbyde parametre for en omfattende, politisk afgørelse i Syrien, som vil fortsætte i de udvidede forhandlinger i Genève i begyndelsen af februar«.