Præsidenterne fra Iran og Rusland diskuterer vidtrækkende
dagsorden for strategisk og økonomisk samarbejde

Præsidenterne fra Iran og Rusland diskuterer vidtrækkende
dagsorden for strategisk og økonomisk samarbejde
image_pdfimage_print

29. mrs., 2017 – Den russiske leder Vladimir Putin og den iranske præsident Hassan Rouhani holdt et officielt møde i Moskva den 28. marts, med en vidtrækkende dagsorden, der dækkede spørgsmålet om kernekraft, regionale spørgsmål, inkl. narkohandelen i Afghanistan, og krigen i Yemen, samt økonomisk samarbejde.

Med hensyn til spørgsmålet om kernekraft gik begge lande ind for atomaftalen med Iran, der støttes af FN’s Sikkerhedsråd, og understregede Irans fuldt ud legitime ret til fredelig anvendelse af kernekraft. Det er Irans hensigt at fortsætte samarbejdet med Rusland om gennemførelsen af den Fælles Omfattende Handleplan fra 2015, sagde Rouhani. Alt imens begge lande udtrykte støtte til at forvandle Mellemøsten til et atomvåbenfrit område, så fordømte de ensidige sanktioner som »illegitime«. Med henvisning til udvidelsen af Bushehr-kernekraftværket bemærkede Putin, at den første blok har opnået sin designede kapacitet, og at dokumenter for byggeri af den anden og tredje blok er under udarbejdelse.

Med hensyn til cyberangreb sagde deres erklæringer, »Rusland og Iran udtrykte deres bekymring over det støt stigende antal tilfælde af anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier til kriminelle, terroristiske, militære og politiske formål. Begge sider har fordømt forsøgene på at anvende magt, eller truslen om magt, i informationsrummet, såsom et angreb mod iranske kernekraftfaciliteter ved hjælp af Struxnet-malware«, ifølge en pressemeddelelse fra det Iranske Udenrigsministerium.

De to præsidenter gav også udtryk for et forpligtende engagement over for en styrkelse af Afghanistans statsdannelse. De udtrykte især »gensidig bekymring over stigningen i narkoproduktion i Afghanistan, der udgør en trussel for fred og stabilitet, socioøkonomisk udvikling og Afghanistans og andre staters sikkerhed. Begge parter påpegede nødvendigheden af at gennemføre konkrete forholdsregler til fjernelse af global narkoproduktion, inklusive at rive op med rode illegalt såede afgrøder, der indeholder narkotika, og at ødelægge deres forarbejdelse.«

De udtrykte deres stærke støtte til opretholdelse af Iraks territoriale integritet; og deres erklæring gik stærkt ind for en ophævelse af blokaden mod Yemen og udtrykte bekymring »over den fortsatte, destruktive krig mod Yemen« og talte til fordel for »den hurtigste afslutning af kampene og blodsudgydelserne« og understregede også »behovet for at afgøre denne krise politisk, som del af en landsomfattende dialog«.

»Med en advarsel om de alvorlige, humanitære og økonomiske konsekvenser, som krisen har for det yemenitiske folk … bemærkede [de] betydningen af at ophæve den økonomiske og humanitære blokade af Yemen og sende humanitær hjælp til dette land«, lyder erklæringen.

Med hensyn til økonomisk samarbejde mellem Iran og Rusland, talte de to parter om Ruslands involvering i udviklingen af store kulbrintefelter (eller olie- og gasfelter) i Iran og kom frem til aftaler om at påbegynde en gennemførelse af russiske statskreditter til eksport, til Irans finansiering af byggeri af et termisk kraftværk og elektrificeringen af Garmsar-Ince-Burun-jernbanestrækningen. Diskussionerne fokuserede også på Irans mulige køb af det moderne Sukhoi SuperJet-100 mellemdistance-passagerfly, samt helikopterambulancer.

Man aftalte at afholde et russisk-iransk forum for interregionalt samarbejde mellem de russiske og iranske regioner, ved årets afslutning.

Sidst, men ikke mindst, gav den russiske side udtryk for sin fulde støtte til Irans tilslutning til Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO).

Foto: Præsident Putin og præsident Rouhani holdt et officielt møde i Moskva den 28. marts., 2017.                  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*