Ruslands udenrigsminister Lavrov:
Rusland parat til at udvikle relationer med Washington

30. mrs., 2017 – I et vidtrækkende interview med magasinet National Interest, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at Rusland er parat til at etablere gode relationer med USA, alt imens han afslørede Hillary Clintons rolle i lanceringen af en anti-russisk kampagne i Vesten så tidligt som i 2012.

Da han blev spurgt om sine forventninger og mål med hensyn til forholdet til USA’s udenrigsminister Tillerson, og til præsident Donald Trump, svarede Lavrov: »Efter de amerikanske valg, kort tid efter valgdagen, talte præsident Putin og nyvalgte præsident Trump sammen over telefon. Det var en god, men meget generel diskussion, om hovedspørgsmål i vore relationer og selvfølgelig internationale hovedspørgsmål. De aftalte at holde kontakten ved lige, og efter indsættelsen talte de igen sammen, og de genbekræftede behovet for at udforske måder til faktisk løsning af internationale problemer, og selvfølgelig se på, hvad der kunne gøres for at bringe de bilaterale relationer ind i en normal tilstand. De aftalte også, at hr. Rex Tillerson og jeg selv skulle se på en mere detaljeret dagsorden og også diskutere forberedelsen af mødet mellem præsidenterne, som bør finde sted, når begge lande, begge ledere, føler sig trygge ved det.«

»Vi mødtes med Rex i midten af februar i Bonn, på sidelinjen af G20-ministermødet, og kom godt omkring mange spørgsmål i den bilaterale dagsorden. Jeg briefede ham om relationerne med Obama-administrationen omkring bilaterale spørgsmål og de problemer, der akkumuleredes i denne periode. Vi gik ikke i dybden med dette, jeg briefede ham blot, så hans team, der stadig var ved at blive sammensat, kunne se på disse spørgsmål og beslutte, hvad deres holdning til dem ville være. Og vi diskuterede Syrien, Iran, den Koreanske Halvø og Mellemøsten generelt, relationer mellem Rusland og Vesten. Det var en meget generel, men temmelig væsentlig diskussion. Det var selvfølgelig den første kontakt, og hr. Rex Tillerson er først ved at træde sine sko til, i sin nye kapacitet. Vi diskuterede muligheden for personlige møder, og vi har fortsat disse diskussioner. Så snart, vi har diskuteret spørgsmålet færdigt, bliver det annonceret.«

På et spørgsmål om, hvad han anså for »normale« relationer med USA, sagde Lavrov:

»’Normal’ er at behandle sine partnere med respekt, ikke forsøge at gennemtvinge nogle af sine egne ideer uden at tage deres synspunkter og interesser i betragtning, altid forsøge at lytte og høre, og forhåbentlig ikke satse på et overlegenhedskompleks, hvilket åbenlyst var tilfældet med Obama-administrationen. De var besat af deres exceptionelle position, af deres lederskab. USA’s grundlæggende fædre talte også om deres lederskab, og de mente, at den amerikanske nation var exceptionel, men de ønskede, at andre blot skulle tage den amerikanske erfaring som et eksempel og følge det. De indikerede aldrig, at USA skulle gennemtvinge, inkl. ved magt, sine værdier over andre.«

»Obama-administrationen var tydeligvis anderledes. Faktisk var der, længe før Ukraine, længe før Krim, i begyndelsen af december 2012, et OSCE-ministermøde i Dublin. Og Hillary Clinton var udenrigsminister og ledede delegationen. Vi havde et bilateralt møde med hende. Hun forsøgte at overbevise mig om noget, som var et vanskeligt spørgsmål på dagsordenen, men jeg husker denne situation, for, på sidelinjen af dette ministermøde, deltog hun i et møde på Dublins Universitet, og hun holdt et foredrag, hvor hun sagde noget i retning af: ’Vi er i færd med at finde effektive måder til at forsinke eller forhindre bestræbelserne på at gen-sovjetisere det tidligere sovjetiske område.’ December 2012!«

»Hvad det var for handlinger, hun tænkte på, som bestræbelser på at gen-sovjetisere området, kunne jeg virkelig ikke forstå. Jo, der var diskussioner om, at Ukraine, Kasakhstan, Belarus og Rusland skulle danne en Toldunion, og hvis dette var årsagen, så viste det selvfølgelig den meget åbenlyse og reelle holdning hos Obama-administrationen til det, der foregik i det tidligere sovjetiske område og i området for Samfundet af Uafhængige Stater – dens åbenlyse ønske om at overtage dette geopolitiske område rundt om Rusland, uden overhovedet at bryde sig om, hvad Moskva måtte mene.«

»Dette var årsagen til krisen i Ukraine, hvor USA og EU ligefremt sagde til ukrainerne: enten er i med os, eller også er i med Rusland, imod os. Og den meget skrøbelige ukrainske stat kunne ikke klare denne form for pres, og det, der skete, skete: kuppet, og så videre og så videre … Men min pointe er, at de anså for normalt, at folkene i Obamas team skulle bestemme, hvad der skulle ske, hvor som helst i verden, inklusive omkring så stort et land som den Russiske Føderation. Og det er absolut abnormt efter min mening.«

Lavrov talte om de åbenlyse operationer imod Trump: »Jeg forstår, at der findes folk i USA, der ønsker, at dette skal blive en forhindring, og som ønsker at binde præsident Trumps team på hænder og fødder mht. det russiske spørgsmål, og jeg mener, at dette er en meget ondskabsfuld politik, men vi ser, at det finder sted«, sagde Lavrov.