Nordkoreas FN-ambassadør advarer om,
at atomkrig kunne bryde ud når som helst

Nordkoreas FN-ambassadør advarer om,
at atomkrig kunne bryde ud når som helst
image_pdfimage_print

18. april, 2017 – Nordkoreas ambassadør til FN, Kim In Ryong, sagde den 17. april til reportere, at USA og Sydkorea destabiliserede Koreahalvøen.

«Som alle ved, så gennemfører USA nu om stunder militærangreb uden tøven og truer en suveræn stat og hævder fred gennem styrke», sagde ambassadør Kim, iflg. rapport fra TASS. »Det nylige, massive missilangreb mod Syrien taler sit tydelige sprog.«

»USA forstyrrer den globale fred og stabilitet og insisterer på gangsterlogikken med, at dets invasion af en suveræn stat er ’beslutsom, retfærdig og passende’ og bidrager til at ’forsvare’ den internationale orden med sin bestræbelse på også at anvende det på Koreahalvøen«, sagde ambassadøren.

»USA introducerer til Koreahalvøen, verdens største brændpunkt, enorme atomare strategiske aktiver, der alvorligt truer fred og sikkerhed på halvøen og skubber situationen dér til randen af krig«, sagde Kim. »Dette har skabt en situation, hvor en atomkrig når som helst kunne bryde ud på halvøen og udgøre en alvorlig trussel mod verdens, for ikke at tale om Nordøstasiens, fred og sikkerhed«, sagde han. »Nordkoreas tiltag for at styrke sin atomstyrke er tiltag for selvforsvar, for at klare USA’s ondskabsfulde atomtrussel og afpresning«, sagde han. »De reflekterer Nordkoreas hærs og folks faste beslutning om at imødegå både atombomber og ICBM.«

Kim sagde også, at de nordkoreanske myndigheder aldrig havde anerkendt »de urimelige resolutioner, vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, imod os, med USA’s dobbelte standarder«.

»Den fremherskende, alvorlige situation beviser endnu en gang, at Nordkorea var helt retfærdiggjort i, på enhver tænkelig måde, at øge sine militære kapaciteter til selvforsvar og førsteslags-angreb, med atomvåben som omdrejningspunkt«, sagde han. »Så længe, USA og dets vasaller intrigerer for at fjerne Nordkoreas socialistiske system, vil Nordkorea yderligere øge sin militære styrke, beskytte landets fred og sikkerhed ved egen kraft og ufravigeligt forfølge sin linje også ind i fremtiden.«

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*