Kupforsøg mod Trump slår fejl i takt med, at
amerikanere begynder at se en fremtid igen

Kupforsøg mod Trump slår fejl i takt med, at
amerikanere begynder at se en fremtid igen
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, 11. juni, 2017 – Da Franklin Roosevelt døde før krigens slutning, var Lyndon LaRouche fortvivlet over, at en stor mand var gået bort og advarede om, at en meget lille mand tog over.

Indser amerikanere, med et tilbageblik på 1945 fra nutidens perspektiv, at USA vandt krigen baseret på FDR’s besejring af de britiske bankierer på Wall Street gennem at genindføre det Amerikanske System for kredit til udvikling, ikke spekulation, gennem Glass/Steagall-loven? Indser de, at »demokratiets arsenal«, der besejrede fascismen, udelukkende var muligt, fordi FDR havde skabt historiens største infrastruktur-boom på ganske få år og herved gav USA en overvældende førerposition inden for produktion og logistik? Indser de, at Roosevelts samarbejde med Kina og Rusland (det daværende USSR) var uundværligt for at redde verden fra fascisme? Eller tror de på myten om, at krigen blev vundet gennem Trumans forbrænding af japanske civile, og at den Kolde Krig var nødvendig for at redde verden fra »Gudløs kommunisme«?

Disse spørgsmål er af afgørende betydning for nutiden. Efter 16 års nedskæringspolitik, permanent kolonialistisk krigsførelse (»regimeskifte«) og kulturel degeneration under Bush, Cheney og Obama, truedes amerikanerne af død gennem pessimisme og fortvivlelse, gennem økonomisk forfald og deres menneskelige værdigheds kulturelle nedgørelse.

Men verden har nu forandret sig. Den Nye Silkevej har, siden den blev annonceret af Xi Jinping i 2013, på ganske få år, ligesom FDR gjorde det med USA, sat hele verden på en kurs for menneskelig produktivitet i hele verden og demonstreret, at fattigdom virkelig kan fjernes, over hele planeten, sådan, som kineserne næsten har gjort det med deres egen nation. Kina og Rusland forener Eurasiens nationer bag dette store foretagende og rækker hånden frem til hele Asien, Afrika og de amerikanske kontinenter om at tilslutte sig.

Der er nu i USA en præsident, der afviser hele denne imperieopsplitning af verden; der afviser regimeskifte og promoverer venskab og samarbejde med Rusland og Kina, både for at besejre terrorisme og for at samarbejde om Bælte & Vej Initiativet med det formål at imødekomme menneskehedens fælles mål.

Imperiet har svaret tilbage med gengældelse. Med anvendelse af alle til rådighed stående resurser – krigsliderlige neokonservative fra både det Republikanske og Demokratiske parti, de rådne horer fra mainsteam-medierne og de britiske operatører i Bush- og Obama-efterretningssamfundene – har man forsøgt at dæmonisere Putin, påstå, at Rusland stjal valget og at Trump var et redskab for Moskva. Trump skulle ødelægges for enhver pris – en »farvet revolution« mod vor egen nation. Anførerne af denne indsats var de velkendte løgnere og forrædere, der var ledere af Obamas efterretningstjenester: John Brennan, James Clapper og James Comey.

Som Michael Goodwin fra New York Post påpegede i lørdags: »J. Edgar Hoover beholdt sit job, fordi fem præsidenter var bange for at fyre ham. Hans forsikring var det smuds, han i hemmelighed indsamlede om dem. Comey er en alen af samme stykke, men Trump var ikke bange for at fyre ham.«

Nu slår sandheden igennem i det amerikanske folk. Comeys løgne står afsløret. Trump nægter at bøje sig for krigsmagernes løgne om Rusland og/eller Kina.

Det spørgsmål står tilbage: Vil det amerikanske folk genoplive det standpunkt, som var vore Grundlæggende Fædres, Franklin Roosevelts og John F. Kennedys, ved at se tilbage på nutiden ud fra et standpunkt om fremtiden? Vil New Yorkere vedtage en vision for byen med højhastigheds-jernbaneforbindelser, med svævetog (maglev) til erstatning for den svedfyldte, støjende undergrundsbane, der nu er ved at bryde sammen? Vover amerikanerne at tro på, at nationen kan transformeres på nogle ganske få år, som FDR gjorde; som kineserne har gjort i dag?

Hen over de næste par uger vil LaRouche PAC’s Manhattan-projekt sponsorere en række begivenheder, der leverer den kreative ammunition, der er nødvendig for at besvare dette spørgsmål bekræftende. Vores bulletin over kommende begivenheder omfatter invitationen til arrangementet i Carnegie Hall den 29. juni til ære for Sylvia Olden Lee,[1] som efterfølges af et seminar om det klassiske toneleje og stemmeplacering. Der følger snarest yderligere begivenheder med Schiller Instituttet og vore kinesiske venner og andre fra hele verden, som fortsat vil angive retningen for de revolutionære forandringer, der fejer hen over nationen og verden.

Foto: Præsident Donald Trump annoncerer sit initiativ for infrastruktur. 7. juni, 2017.

[1] Se: In Praise of Sylvia Olden Lee,  og biografi.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*