Ruslands ambassadør Kislyak forventer,
amerikansk-russisk samarbejde snart begynder

13. juni, 2017 – I en tale før en konference for Koordinationsrådet for Russiske Landsmænd i USA (KSORS) i Washington, sagde Ruslands ambassadør til USA, Sergei Kislyak, han forventede, at samarbejde mellem Rusland og USA snarest ville blive genoptaget.

»Jeg er ikke en naiv optimist, men jeg er overbevist om, at livet selv vil få amerikanerne til at forstå, at de, sammen med Rusland, kan opnå meget mere end ved at handle imod Rusland«, sagde ambassadøren.

Ifølge TASS sagde han senere til reportere, at dette »bygger på almindelig sund fornuft. Amerikanerne gennemgår en svær periode i deres politiske liv. Man ser, hvor mange modsigende ting af forskellig art, der er her i USA, og desværre påvirkes de russisk-amerikanske relationer negativt af det hele«, sagde han.

»Men livet går imidlertid videre, og de globale udfordringer er der stadig. De kunne endda vokse. Jeg mener, vi sammen kan bekæmpe mange kriser langt mere effektivt, end hvis vi hver især handler på egen hånd. Vi har faktisk mange fælles interesser, og jeg mener, at dette bliver grundlaget, når det går op for USA, at problemer bør tackles i fællesskab«, sagde Kislyak.

Alt imens han sagde, at Trump-administrationen endnu ikke havde defineret en politik for Rusland, så »er en dialog ikke desto mindre kommet i gang, og vore ministre er i kontakt med hinanden«.

Under sin tale for konferencen påpegede Kislyak de begivenheder, hvorved »Ruslands bidrag til amerikansk historie blev understreget. De er ekstremt nyttige for fremtidige generationer«. Han påpegede også voksende kontakter med russiske videnskabsfolk, der arbejder i USA.

Sputnik rapporterer, at KSOR-konferencen diskuterede måder, hvorpå kontakter mellem USA og Rusland kunne forbedres, sær inden for felter som ungdom og kultur, russisk sprog, historisk arv og forretninger, videnskab og innovation. Dette inkluderer »oprettelsen af bånd mellem russiske og amerikanske universiteter i diverse former«, for at fremme fjernstudier, såvel som forskningsprojekter og innovationer.

Oleg Zhiganov, repræsentanten for Rossotrudnichestvo (Ruslands Føderale Kontor for Statssamfundet af Uafhængige Stater, Landsmænd i Udlændighed og Internationalt Humanitært Samarbejde) i USA, og direktør for det Russiske Kulturcenter, sagde til reportere, »Det er vores mål at forbedre kontakter mellem folk«. Implementeringen af begivenheder og projekter, såsom fejringen af 210-året for diplomatiske forbindelser mellem Rusland og USA, »vil være med til at forbedre relationerne mellem landene på længere sigt«, sagde Zhiganov. »Her i USA ved folk meget lidt om, hvad Rusland handler om. Jo mere, amerikanere hører om vores store kulturelle og historiske arv, desto mere vil de lære om vort land.«

Foto: USA’s præsident Donald Trump mødes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov (venstre) og Ruslands ambassadør til USA, Sergei Kislyak, i Det Hvide Hus i Washington, 10. maj, 2017.