Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Grenfell Tower var en boligblok, der blev forvandlet til et krematorium

Grenfell Tower var en boligblok, der blev forvandlet til et krematorium
image_pdfimage_print

28. juni, 2017 – Ansvaret for den kriminelle brand i Grenfell Tower i London den 14. juni kan direkte anbringes på det Konservative Partis bolig- og nedskæringspolitiks dørtærskel. I 2011, kort tid efter, at partiet kom til magten, vedtog den Tory-ledede regering en boliglov, der påbød byrådene at begynde at sælge ud af socialt boligbyggeri under regeringens »ret til køb«-politik, der, sammen med nedskæringer af lokalregeringernes budgetter, tvang de lokale byråd til at sælge ud af titusinder af ejendomme til en værdi af milliarder af pund. Dette forstærkede i betydelig grad den berygtede britiske ejendomsboble. Loven påbød, at, for hver ejendom, der blev solgt, skulle den erstattes med en ny ejendom. Dette er selvfølgelig blevet ignoreret i praksis. Tal fra 72 byråd viser, at flere end 12.000 ejendomme er blevet solgt fra siden 2014, men at der kun er bygget 4.309 nye. Nogle byråd har ikke bygget nogen yderligere boliger.

I rige distrikter i London såsom Kensington og Chelsea, den bydel, hvor Grenfell Tower ligger, blev lejligheder i socialt boligbyggeri solgt til højestbydende, til fabelagtige priser.

»Alle lokale myndigheder står over for en stor udfordring som et resultat af regeringens politik, der kræver, at de sælger ud af deres beholdning af boliger samtidig med, at deres mulighed for at investere i det begrænses«, citerer Guardian en talsmand for byrådet. »Vi støtter fuldt ud Lokalregeringernes Sammenslutnings kampagne for at anmode regeringen om at genoverveje denne holdning.«

Det er nu kommet frem, at gasopvarmning var blevet installeret i Grenfell Tower umiddelbart forud for branden. Mere end to tredjedele af ledningerne var ikke blevet brandsikret, som brandregulativerne kræver. The Guardian offentliggjorde fotos af gasledninger, der løb langs loftet i gange til gaspumper og ovne, der var helt blottede i gangene. National Grid aftalte at beskytte ledningerne, der gik ind til de enkelte lejligheder, og som var blevet installeret i vinterens løb, men havde kun færdiggjort en tredjedel af det frem til storbranden den 14. juni. Beboere havde informeret Londons brandvæsen, at de var så bange for de blottede ledninger, »at de var ved at få panikanfald«.

»Hvis der var en gaslækage i en af disse ledninger, og nogen røg, ville det være enden på bygningen … vi kræver, at Administratororganisationen for Lejeboliger i Kensington og Chelsea [KCTMO] skal … give garantier for, at bygningerne er sikre, i aften, før alle mennesker går til ro. Vi forventer at høre fra jer og KCTMO’s ledelse, ikke ’til sin tid’, men nu

Med den plastik-baserede ydre beklædning og de blottede gasledninger, forvandlede en lille detalje, som et fejlfungerende køleskab i en lejlighed, der har fået skylden for brandens opståen, hele bygningen til et krematorium i nazi-stil, på ganske få minutter.

Ingen har endnu udtalt det, men den ydre beklædning og installeringen af gas med individuelle ovne er den naturlige følge af denne politik. Derudover har der været en systematisk udvidelse af brugen af gas.

Nu fjerner man beklædning fra socialt højhus-boligbyggeri i hele landet. I Manchester vil beklædningen på 17 højhuse blive fjernet, efter at de dumpede til regeringens brandtests. Det afsløredes, at ikke alene boliger, men også offentlige bygninger, såsom hospitaler, skoler og studenterkollegier, også er blevet beklædt med denne brandfarlige isolering. Af alle de bygninger, der indtil dato er blevet testet, er 100 % dumpet i brandtestene for deres beklædning.

Vil dette blive et alvorligt problem også i Tyskland, hvor praksis med at beklæde bygninger er foregået i endnu større grad? Alt imens beklædning af højhuse blev endelig forbudt i midten af 2016, er der imidlertid ikke gjort nogen indsats for at fjerne beklædningen dér, hvor den var blevet installeret.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*