FBI-kupmagere optrapper med racekortet
– Rigget situation med optøjer og mord
rettet mod Trump

FBI-kupmagere optrapper med racekortet
– Rigget situation med optøjer og mord
rettet mod Trump
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, 16. august, 2017 – Kupmagerne og deres FBI-kamphunde har valgt at bruge racekortet for at optrappe fremstødet for at fjerne Donald Trump – enten politisk eller psykologisk. Samtidig med, at McCarthy-heksejagten mod Trumps »aftalte spil« med Rusland skrider frem under tidligere FBI-chef Robert Mueller (husk, Mueller fik tænderne filet til som chef for »Få-ram-på-LaRouche-specialstyrkerne« i 1980’erne), blev de FBI-kontrollerede stormtropper på både højre- og venstrefløjen deployeret til den iscenesatte, blodige konfrontation i Charlottesville den 12. august. Nu er mainstream-medierne, 24 timer i døgnet, fulde af hysteriske udfald, der fordømmer Trump som racist og tilhænger af hvidt overherredømme, alt sammen, fordi han sagde højt, hvad der var synligt for enhver på videoerne af volden i Charlottesville – at »antifa«-anarkister (militante anti-fascister) også var bevæbnet med køller og også tævede folk til blods. Et display af klassisk bande-kontrabande oprørsbekæmpende metoder – denne gang ikke for at vælte et ikke samarbejdsvilligt regime et andet sted, men for at vælte USA’s valgte regering.

De, der råber, at alt er tilladt imod KKK, og som fordømmer Trump for ikke at benåde antifa-anarkisternes vold, er de samme mennesker, der støttede og hyldede de svastika-vajende nazister i Ukraine i 2014, mens de smed Molotovcocktails mod politiet og indebrændte regeringstilhængere i mordbrande – de mente tilsyneladende, at dette var »gode nazister«, der hjalp Obama-regeringen med at vælte en valgt regering.

Washington Post, der udspyede løgne om FBI’s iscenesatte optøjer i Charlottesville, bekendte atter kulør som nationens førende stemme for Det britiske Imperium (en tvivlsom ære, de muligvis deler med New York Times). WP gik til frontalt angreb mod magasinet The Nation, USA’s mest fremtrædende liberal-progressive avis, for at nægte at støtte den »farvede revolution« imod præsident Trump og den hysteriske krigsmagervirksomhed mod Rusland og præsident Vladimir Putin.

Som EIR har dokumenteret, så har The Nations publicering den 9. aug. af Patrick Lawrences artikel, der omhyggeligt dokumenterer Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af svindelnummeret med »russerne blandede sig i valget«, spredt sig vidt og bredt i diverse medier. Mainstream-medierne har derimod udelukket VIPS’ beviser for, at Obamas’ efterretningskredse fabrikerede hele historien med det formål at forhindre Trump i at gå sammen med Rusland og Kina om at gøre en ende på briternes, Bush’ og Obamas politikker for permanent krigsførelse og deres ødelæggelse af de vestlige økonomier i det »post-industrielle samfund«.

Angrebet fra Washington Post, der forsøger at tvinge udgiver af The Nation Katrina vanden Heuvel til at trække tilbage eller fordømme Lawrence-artiklen, handler ikke kun om selve artiklen, men om, at The Nation vovede at publicere advarsler fra flere af vor nations faktiske ruslandseksperter, inklusive vanden Heuvels ægtemand, Stephen Cohen, der advarer om, at det anti-russiske hysteri hastigt er i færd med at bringe verden til randen af et atomart Armageddon, baseret på løgne og oppiskning af frygt. (Interessant nok, så tweetede journalist ved Washington Post Dave Weigel den 14. aug.: »Ulykkeligvis for The Nation blev det indfanget i DNC-konspirationshistorien af LaRouchePAC« og linkede til LaRouchePAC’s interview med Ray McGovern fra VIPS.

Men, katten kan ikke stoppes tilbage i sækken. Russia-gate-operationen er afsløret og parat til at kollapse. Det er grunden til, at operationen for at oppiske de absolut mest skumle og hæslige passioner imod Trump nu er sat i højeste gear. Det mest ironiske i alt dette er, at den eneste, sande udtalelse om race i tirsdagens pressekonference med præsident Trump, kom fra Trump selv: »Det handler om jobs. Det, folk vil have nu, er jobs. De vil have gode jobs med en god løn. Og når de får det, skal I bare se, hvordan racerelationerne bliver.«

Den eneste løsning ligger i at samle det amerikanske folk til at afvise krigshylene og gribe potentialet for, at USA kan tislutte sig det Nye Silkevejsparadigme, der anføres af Kina. Vi må forsvare Trumps forpligtende engagement over for at bryde den britiske imperieopsplitning af verden, for at fuldføre sine bestræbeler på at alliere USA med Rusland og Kina for at besejre terrorisme og for at forhindre, at det vender tilbage, gennem store infrastrukturprojekter, der vil løfte verdens befolkning ud af fattigdom og tilbageståenhed. Dette er uafviseligt sandt for selve USA – den fabrikerede splittelse af nationen kan kun løses gennem en massiv proces for infrastrukturudvikling og genindustrialisering. Dette er formålet med LaRouches Fire Love, som må implementeres.

Foto: Politiet afspærrer stedet for sammenstødet. Charlottesville, VA, 12. august, 2017. (photo Evan Nesterak / flickr / CC BY 2.0)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*