Tænk og handl uden for ’kassen’

Tænk og handl uden for ’kassen’
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, 24. august, 2017 – »Dette er virkelig et alvorligt øjeblik«, understregede Helga Zepp-LaRouche under en diskussion med kolleger i går, »og vi må få folk til at forstå, at kuppet imod præsident Trump stadig er i gang og må omstødes ved fuldstændig at ændre dagsordenen«, gennem at organisere en dramatisk, national mobilisering for fysisk-økonomisk genrejsning, baseret på fuldt samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ.

»Spillet går tydeligvis ud på at inddæmme Trump, så han ikke kan opfylde sin indenrigspolitiske dagsorden for jobskabelse, og så han ikke kan overholde sine løfter med hensyn til den internationale politik for at standse disse krige«, sagde Zepp-LaRouche. Visse militære kredse i USA forsøger tydeligvis at få Trump til at trække sig fra sin erklærede politik om at afslutte Bush/Obama-ærens krige; men »hvis vi fastholder geopolitik, er vi dømt til undergang«, udtalte Zepp-LaRouche.

De politikker, der nu gennemføres mht. Ukraine, Afghanistan og andre steder, er forfærdelige; kun i Syrien finder vi et eksempel på den rette politik for samarbejde med Rusland for i fællesskab at bekæmpe ISIS-terrorisme.

Både Rusland og Kina strækker fortsat hånden frem til Trump-administrationen for at tilbyde veje ud af kassen, inklusive samarbejde om økonomiske og politiske spørgsmål internationalt. Og det globale, økonomiske udviklingsprogram under Bælte & Vej går fortsat fremad og er nu fokuseret omkring to afgørende, internationale møder i begyndelsen af september: BRIKS-topmødet i Xiamen, Kina (3.-5. sept.); og det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, Rusland (6.-7. sept.)

Men nøglen til løsningen af den strategiske krise ligger fortsat i USA, hvor det haster med at vende bøtten i det igangværende kupforsøg mod Trump ved at få præsidenten og hans team til at tænke ud over kassen, og handle ud over kassen. Trump har hidtil ikke følt tilstrækkelig opbakning fra sin bagland af tilhængere, bemærkede Zepp-LaRouche, til, at han kan bryde ud af det negative pres, han udsættes for fra dem, der forsøger at afsætte ham som præsident. Trumps støttebagland i den amerikanske befolkning er fortsat stærk, men alt for mange af dem har givet sig selv lov til at blive manipuleret til at blive ophidset over fjollede sidespørgsmål – muren, Obamacare og et værtshusslagsmål om statuer.

Dette er afledninger. Debattér ikke sådanne spørgsmål; afvis dem. Det politiske spørgsmål, der gælder liv eller død, og som dette land konfronteres med, er at få Trump-administrationen til at gå sammen med Kina og Rusland om at bygge Verdenslandbroen (hvilket vil kræve en konkursbehandling af det bankerotte Wall Street og City of London med Glass-Steagall), og at gøre en ende på britisk geopolitik og krige én gang for alle.

At gøre dette – blot at begynde at gøre dette – vil have en særdeles positiv effekt på omgående at standse forsøget på at gennemføre et statskup.

Foto: Med anvendelse af tysk transrapid-teknologi er Shanghais maglevtog et ud af blot ganske få kommercielle maglevtog (svævetog) i drift i verden. (photo edwin_steele / flickr / CC BY 2.0)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*