Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Omfattende artikel om Bælte & Vej:
»Mod en økonomi for fred«

Omfattende artikel om Bælte & Vej:
»Mod en økonomi for fred«
image_pdfimage_print

Fredag, 1. september, 2017 – Peter Koenig, en økonom, der skriver for diverse aviser og blogs, inklusive flere russiske pressemedier, udlagde torsdag en lang artikel i Information Clearing House med titlen, »Beijings Bælte & Vej Initiativ, mod en økonomi for fred?« (Beijing’s Belt and Road Initiative, Towards an Economy of Peace?). Han indleder med spørgsmålet, »Hvorfor bryder freden ikke ud, når det overvældende flertal af verdens befolkning ikke ønsker krig?« Idet han påpeger de »12 – 15 mio. mennesker, der er dræbt siden 11. september«, lægger han hele skylden på »den ene slyngelstat, verden er underkastet – USA«. Desværre udelader han briternes rolle og lægger hele skylden på »grådighed« alene, snarere end på ondets rod, Imperium og geopolitik. Men han adresserer den psykologiske faktor og stiller spørgsmålet, »Hvorfor kan vi ikke kaste denne frygt overbord for en lille smule mod – og finde tilbage til menneskelig solidaritet imod dette grusomme overgreb – det værste nogensinde, siden det Romerske Imperium, og sandsynligvis længere tilbage.«

Hans løsning rammer plet: Den Nye Silkevej. »Der er et nyt, økonomisk paradigme, der venter i kulisserne, som tilbydes af Kina og Rusland; en økonomi for fred. En økonomi, der støttes af arbejdsstyrken, af byggeri, af forskning, uddannelse, af kultur og af guld. Ingen vilkårlig økonomi – en økonomi med lige rettigheder og lige fordele for alle deltagere; en økonomi, der ikke er baseret på krig, i total modsætning til den vestlige, ågerkarle-rentesøgende, ødelæggende økonomi. Hvem ville ikke være tiltrukket af denne nye model for Fredsøkonomi?«

Han beskriver Xi Jinpings Bælte & Vej Initiativ som det »muligvis største og mest vidtrækkende, økonomiske ekspansionsinitiativ i moderne historie. Det er (hvad der svarer til) en multibilliondollar bestræbelse, der bogstavelig talt kunne række århundreder frem i tiden og skabe ny infrastruktur, beskæftigelse, handel, indkomst, nye teknologier, uddannelse – paletten er nærmest uendelig – for mange områder, der stadig i vid udstrækning er berøvet menneskelig velfærd«. Han citerer Chas Freeman[1], der kalder projektet for »den potentielt mest transformerende ingeniørmæssige indsats i menneskets historie«.

Han bemærker modstanden i Bruxelles, »som er bange for at miste deres kontrol over Grækenland – et NATO-land«.

Han tilføjer, at AIIB, og BRIKS’ NDB (Nye Udviklingsbank), er integreret i Bælte & Vej. »Disse nye finansinitiativer bliver en alvorlig udfordring for den vestlige, monetære klike og en torn i øjet på Washingtons bestræbelse på at opnå dollarens overherredømme.«

http://www.informationclearinghouse.info/47725.htm

Foto: Peter Koenig.

[1] Chefoversætter under Nixons besøg i Kina i 1972; tidl. amerikansk ambassadør til Saudi-Arabien 1989-1992.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*