Kinas nye salttolerante ris eller Saltris snart klar til kommerciel handel;
Kan øge fødevarer til 200 mio. mennesker

Kinas nye salttolerante ris eller Saltris snart klar til kommerciel handel;
Kan øge fødevarer til 200 mio. mennesker
image_pdfimage_print

21. okt., 2017 – En rissort, der allerede med held er blevet hybridiseret af kinesiske agronomer til at kunne vokse i saltholdige omgivelser, er nu blevet yderligere forbedret til at give større afkast, op til 4,5 tons pr. hektar. Dette kan omsættes til at bespise 200 mio. flere mennesker, iflg. Kinas ekspert i hybridisering, Yuan Longping, der er kendt som »Hybridrisens Fader« for sit banebrydende arbejde siden 1970’erne. De seneste opdateringer rapporteres i Sputnik i dag.

Den nye sort af saltris kan vokse, hvor vandets saltindhold er op til 6 %; til sammenligning er havvand 4 %. Frøet giver samme sort som forældrene og er allerede til salg, men er meget dyrt. Der er planer i gang om at udvikle det til kommercielt salg til en fornuftig pris.

Yuan har ofte understreget, at over 60 % af kineserne er afhængige af ris som deres basis kornfødevare, og over halvdelen af verden. I oktober 2016 blev et forskningscenter for saltris etableret i Qingdao, Shandong Provins, med Yuan Longping som leder.

Kina udfører betydningsfuldt arbejde for at forbedre rishøsten i Afrika. For eksempel har Kina planer om at bygge et landbrugsteknologicenter i Burundi, hvor man skaber store vindinger inden for risens ydeevne.

I 2004 – som af FN blev erklæret internationalt »År for Ris« – fik Yuan Longping Verdensfødevareprisen (oprindeligt etableret af dr. Norman Borlaug), som samtidig også blev givet til den fremtrædende, afrikanske forsker i ris, dr. Monty Jones; Jones er den tidligere senioravler af ris ved Vestafrikas Center for Udvikling af Ris.

Foto: Den verdensberømte ’Fader af hybridris’, Yuan Longping.  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*